Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i maj 2021

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Det går bare derudaf med læsningen – men dét der med at få skrevet anmeldelser… Selvom der oftest kommer 3-4 anmeldelser på bloggen hver uge – så bliver jeg ved med at være bagud. Men når nu der er såååå mange gode bøger, så er det jo svært ikke at læse dem!

I maj læste jeg 13 romaner, 7 letlæsningsbøger og en billedbog. Det synes jeg er ganske ok. Det blev til 9 krimier/spændingsromaner, 1 historisk kærlighedshistorie og 3 lidt erotiske kærlighedshistorier.

Jeg kan simpelthen ikke fremhæve en enkelt bog, som jeg synes er bedst. Jeg kunne rigtig godt lide de fleste – uanset genre. Stort set alle læste jeg ganske hurtigt – og havde svært ved at slippe dem, da jeg først var begyndt.

Der var dog et par stykker, som skuffede mig lidt – eller faktisk kun en, da jeg på forhånd vidste, at den anden ikke helt er mig. Tatotyven af Alison Belsham fængede mig simpelthen ikke – jeg kan ikke sætte en finger på, hvad der gjorde det. Der er kommet en efterfølger, men den har jeg valgt fra. Stemmer fra graven af Elly Griffiths vidste jeg som sagt på forhånd, at jeg ikke ville være fantastisk begejstret for. Jeg kan rigtig godt lide personskildringerne og beskrivelserne af de indbyrdes relationer, men jeg synes, at krimidelen er for rolig og fylder for lidt.

Som altid kan man under billedet se en liste over alt, hvad jeg fik læst i den måned, som netop er gået.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Billede af: Bøger læst i maj 2021
Bøger læst i maj 2021

Belsham, Alison: Tatotyven
Blædel, Sara og Nordbo, Mads Peder: Opløst
Craven, M.W: Sort sommer
Grebe, Camilla: Alle lyver
Griffiths, Elly: Stemmer fra graven
Guillory, Jasmine: Det begyndte i en elevator
Holt, Anne: Mandela-effekten
Hoover, Colleen: Det var altid dig
Lester, Natasha: Den franske fotograf
Mogensen, Helle: Havunger
Theils, Lone: Savnet
Theils, Lone: Undergravet
Thorogood, Anne: Ramt af dig

Billedbog:
Hart, Caryl: På tur til planeterne

Letlæsning:
Hemmingsen, Søren: I begyndelsen 4-6
Schjødt Larsen, Bjarke: En verden af frygt 7-9

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Bøger læst i maj 2021

Skriv et svar til Bøger læst i juni og juli 2021 – Bech's Books Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *