6 stjerner, Øvrigt skønlitteratur, Politikens Forlag, Tine f. 1973

De udødelige af Chloe Benjamin

I dag udkommer De udødelige af Chloe Benjamin. De udødelige er den amerikanske forfatters anden roman. Chloe Benjamin har taget en uddannelse i moderne litteratur ved University of Winconsin. Efter at Chloe Benjamin havde brugt fem år på at skrive De udødelige – røg den efter udgivelsen direkte ind på New York Times bestsellerliste.

Fra forlagets beskrivelse:

“I 1969 flytter en synsk kvinde ind i en snusket lejlighed på Clinton Street i New Yorks Lower East Side. Man siger om hende, at hun kan forudsige alle menneskers dødsdag. Og netop det år – sommeren 1969 – virker det, som om der sker spændende ting for alle andre end de fire Gold-søskende. Folk flipper ud på Woodstock og ser Midnight Cowboy, som ingen af Gold-børnene får lov at se. De sniger sig til at møde spåkonen, og her får de ting at vide, som de er alt for unge til at rumme.

Hver af dem forsynes med en profeti, der trækker dybe spor gennem deres liv og den måde, de vælger at leve det på.”

De udødelige af Chloe Benjamin
De udødelige af Chloe Benjamin

De udødelige er en lidt anderledes slægtsroman med mere på spil end “bare” den pågældende families historie. I fire årtier følger vi familien Gold især de fire søskende, Klara, Varya, Daniel og Simon. Deres mor Gertie og deres far Saul spiller også en stor rolle i fire søskendes liv og dermed i denne historie.

På sin vis er De udødelige en lidt speciel bog, både fortællingen og opbygningen. Jeg vil ikke skjule, at jeg selv er vild med den, men jeg kan også godt forstå, hvis der er nogen, hvis smag den ikke falder i. Især opbygningen tænker jeg kan skræmme nogen væk. Bogen er inddelt i 4 dele, hvor vi i hver del, hører om én af de fire søskende. Selvfølgelig flettes deres liv sammen engang imellem, og man kan derfor hører om mere end én, men hovedvægten af historien ligger på den person, som den del af bogen handler om. Jeg synes, at det giver nogle gode personbeskrivelser, og vi lærer alle søskende – og deres mor godt at kende. Der er dog nogen, som vi kommer til at høre mere om, end andre.

Den vigtigste del af historien er selvfølgelig den, der handler om, at vide, hvornår ens tid er kommet. Både om man tror på det, hvordan man forholder sig til det – og ikke mindst, hvordan man vælger at bruge ens liv, når man har fået sådan en oplysning. Det er mega spændende – og satte mange tanker igang, både mens jeg læste bogen, men bestemt også efter.

Noget andet jeg synes er interessant er hvor forskellige de fire søskende er. De har meget forskellige ønsker til deres liv, deres uddannelse, familie og arbejde – og uden at skrive for meget, så bliver deres liv også meget forskellige. Det synes jeg er vildt med tanke på, at de jo er vokset op i den samme familie. Jeg kan ikke lade være med at tænke på vores fire børn – og hvordan deres liv vil blive, hvad de ønsker sig og så videre. Ganske sjovt er det også, at to af vores børn deler navne med to af bogens hovedpersoner, Klara og Daniel.

At De udødelige handler om en jødisk familie, deres liv og traditioner er også ganske lærerigt, især er begravelsesdelen ny for mig –  men jeg synes ikke, at den jødiske tro er en overvældende del af historien, som bliver brugt på dette og egentlig kunne det have være en hvilken som helst familie.

Jeg synes, at familien og miljøerne er meget godt, realistisk og troværdigt beskrevet. Om mødet med spåkonen – og historien om hende og hendes familie er realistisk ved jeg ikke – og jeg er vist ikke 100% overbevist, selvom argumenterne er gode og saglige. Men det vigtigste er – at det fungerer!

Den sidste del af bogen handler om Varya. I denne del bliver der tilføjet eller måske nærmere understreget nogle af de vigtigste temaer: familierelationer, forventninger og ikke mindst, hvordan man lever så længe som muligt – og om det reelt er lige så vigtigt, som at leve et godt og tilfredsstillende liv i den tid man har til rådighed!?

Genren er godt nok slet ikke den samme, men Sommerfugleklanen – Pavens Yndling af T.M. Palshof handler også om et meget langt liv kontra et kort liv, som til gengæld leves til fulde. Jeg synes, at det er en fantastisk tema.

Selvom De udødelige er en roman i en genre, som jeg ikke tit får læst, så hører den bestemt til blandt nogle af mine favoritter. Hold op den er god. Det er en gribende og tankevækkende fortælling, som er svær at slippe efter endt læsning. Selvom det ikke er en spændingsroman, så måtte jeg flere gange tage mig selv i at holde vejret – og det skal ikke være nogen hemmelighed at tårene også ofte fik frit løb.

De udødelige er en smuk, bevægende og yderst velskrevet familiesaga, som giver stof til eftertanke. Hvordan vil du leve dit liv, hvis du ved, hvornår du skal dø? Hvordan bruger du den tid, som du er blevet tildelt, uanset om det er kort eller lang tid?

6 af 6 stjerner /Tine
6 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 5788740050301
Udgave: 1. udg. 28.02.2019
Originaltitel: The Immortalists
Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt
Sider: 341


Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram

2 thoughts on “De udødelige af Chloe Benjamin

  1. […] De udødelige af Chloe Benjamin Selvom De udødelige er en roman i en genre, som jeg ikke tit får læst, så hører den bestemt til blandt mine favoritter. De udødelige er en smuk, bevægende og yderst velskrevet familiesaga, som giver stof til eftertanke. Hvordan vil du leve dit liv, hvis du ved, hvornår du skal dø? Hvordan bruger du den tid, som du er blevet tildelt, uanset om det er kort eller lang tid? […]

Skriv et svar til Mine bedste læseoplevelser i 2019 – Bech's Books Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *