{"id":17219,"date":"2021-05-17T16:05:09","date_gmt":"2021-05-17T14:05:09","guid":{"rendered":"http:\/\/bechsbooks.dk\/?p=17219"},"modified":"2021-05-17T16:05:09","modified_gmt":"2021-05-17T14:05:09","slug":"mandela-effekten-af-anne-holt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/bechsbooks.dk\/?p=17219","title":{"rendered":"Mandela-effekten af Anne Holt"},"content":{"rendered":"

Mandela-effekten<\/strong> af den norske forfatter Anne Holt er den 3. bog i sp\u00e6ndingsserien om den tidligere stjerneadvokat og professionelle h\u00e5ndboldspiller Selma Falck. De to f\u00f8rste b\u00f8ger hedder En grav til to<\/em><\/a> og Vejrbidt<\/em><\/a>. Anne Holt er jurist, journalist og tidligere justitsminister. Derudover er Anne Holt selvf\u00f8lgelig forfatter – og er blevet kendt for krimiserien om kriminalassistent Hanne Wilhelmsen.<\/p>\n

Fra forlagets beskrivelse:<\/strong><\/p>\n

“Selma Falck er til frokost med et par veninder, da en snigskytte affyrer et enkelt skud, der rammer og dr\u00e6ber Selmas gamle h\u00e5ndboldveninde, stortingsmedlem Linda Bruseth.<\/em><\/p>\n

Politi og presse \u2013 og Selma selv \u2013 g\u00e5r i begyndelsen ud fra, at Selma var det egentlige m\u00e5l for attentatet, men m\u00e5ske tager de fejl. Er det norske samfund under angreb?”<\/em><\/p>\n

\"Billede
Mandela-effekten af Anne Holt. Billedet med saven skyldes ikke handlingen i bogen – men derimod, at manden lavede terrasse. og jeg l\u00e6ste. Heldige mig!<\/figcaption><\/figure>\n

Allerf\u00f8rst vil jeg anbefale, at man l\u00e6ser b\u00f8gerne i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge. Selvom det er selvst\u00e6ndige sager\/forbrydelser, der skal opklares, og nogle af personener i relation til disse er nye bekendtskaber, s\u00e5 er det stadig Selma Falck, der er hovedpersonen og dermed hende man f\u00f8lger gennem hele serien. Da jeg ikke synes, at personbeskrivelsen af Selma er s\u00e6rlig dybdeg\u00e5ende i Mandela-effekten<\/strong> er jeg glad for at kende hende og hendes historie fra de forrige b\u00f8ger. En ide kan v\u00e6re, at man l\u00e6ser mine anmeldelser af de to forrige b\u00f8ger<\/em><\/a>, her g\u00e5r jeg lidt mere i dybden med beskrivelsen af Selma.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som tiden g\u00e5r, s\u00e5 f\u00e5r Selma mere og mere styr p\u00e5 sin store last, ludomani. I Mandela-effekten<\/strong> h\u00f8rer vi om, hvordan samv\u00e6ret med barnebarnet Skjalg betyder s\u00e5 meget for Selma, at hun faktisk godt kan l\u00e6gge en d\u00e6mper p\u00e5 spilleriet. Forholdet til datteren Anine er stadig anstrengt. Det, at Selma bliver skudt p\u00e5, er ikke med til at g\u00f8re b\u00e5ndet mellem dem st\u00e6rkere, snarere tv\u00e6rtimod. Jeg er vild med, at det er en karakter, som Selma, der er hovedperson. Selma er en midaldrende dame, hvilket virker utraditionelt. Jeg finder det dog en smule \u00e6rgerligt, at Selmas fortid fylder s\u00e5 meget – og til tider tynger hende ned. Selvom det er en del af historien, s\u00e5 kommer det meget let til at virke som om, at hovedpersoner i krimier skal have problemer i bagagen – for at kunne udfylde deres rolle.<\/p>\n

Vi m\u00f8der igen Einar, Selmas ven, den tidligere politimand, som er “g\u00e5et lidt i hundene” men Selma er tr\u00e5dt til og hj\u00e6lper ham med bolig osv. Einar hj\u00e6lper til geng\u00e6ld Selma med de efterforskningsm\u00e6ssige ting, som han er i stand til fra hjemmet.<\/p>\n

Udover Selma og Einar er der en del flere personer med, igen synes jeg, at det er ret mange mennesker, som man skal forholde sig til, men knap s\u00e5 mange, som i den forrige bog. Beskrivelserne af de \u00f8vrige personer er ganske gode og passende i forhold til, hvem de er og hvad deres rolle i bogen er.<\/p>\n

Mandela-effekten<\/strong> har nogle rigtig fine milj\u00f8beskrivelser. Ikke beskrivelser af naturen og byen som s\u00e5dan – men mere af Norge, det norske samfund og opbygning – det er er nogle ganske korte, men rammende beskrivelser. Disse beskrivelser er meget vigtige for historien. Som jeg ogs\u00e5 skrev i forhold til handlingen i Vejrbidt<\/em>, s\u00e5 kan en stor del af beskrivelserne af det norske samfund ogs\u00e5 overf\u00f8res til danske forhold. De vigtigste emner i bogen handler om Norsk B\u00f8rnev\u00e6rn og om beredskabet i tilf\u00e6lde af terror – i forbindelse med dette bliver Ut\u00f8ya n\u00e6vnt. Derudover kommer vi omkring krig, katastrofer og epidemier, mon ikke alle inkl. forfatteren har haft covid-19 i tankerne? En af disse beskrivelser fremg\u00e5r blandt andet af dette citat (s.61):<\/p>\n

“I et land som vores er det den h\u00e5rfine balance imellem tillid og mistillid, imellem underkastelse og protest, som g\u00f8r os i stand til at tackle kriser. Proteststemmerne skal v\u00e6re der. S\u00e5dan som de ogs\u00e5 h\u00e6ver sig nu. Det er det, der g\u00f8r os til et demokrati. Det er proteststemmerne, kritikken … mistilliden, om du vil, som g\u00f8r os st\u00e6rkere og f\u00f8rer os fremad. Troen p\u00e5 systemet m\u00e5 dog alligevel v\u00e6re helt grundl\u00e6ggende.” <\/em><\/p><\/blockquote>\n

Det kan godt v\u00e6re, at jeg har misset noget… bogens titel henviser til et emne, som er et vigtigt punkt i fort\u00e6llingen, nemlig Mandela-effekten<\/strong>. Efter endt l\u00e6sning er det bare ikke Mandela-effekten jeg t\u00e6nker mest p\u00e5 – men selvom det ikke er det, der fylder mest ved mig, s\u00e5 er det vigtigt for historien. Uanset, s\u00e5 er det dog et interessant f\u00e6nomen. Inden jeg l\u00e6ste bogen kendte jeg godt til f\u00e6nomenet, men jeg vidste ikke, at det ogs\u00e5 havde et navn. P\u00e5 Udforsk sindet<\/em> kan man l\u00e6se mere om Mandela-effekten<\/a>.<\/p>\n

Bogen er lige s\u00e5 velskrevet, som de to f\u00f8rste b\u00f8ger i serien. Plottet har en god opbygning og en fin sp\u00e6ndingskurve. Vi m\u00f8der en drabsmand\/kvinde, der bestemt ikke l\u00e6gger fingre imellem, men tydeligt viser sine ofre frem – og alligevel ikke r\u00f8ber sig selv… Lidt for tidligt gik det op for mig, hvordan det hang sammen (i hvert fald en del af plottet), det gjorde ikke noget, da emnerne og den \u00f8vrige del af handlingen f\u00e6ngede mig alligevel. Undervejs h\u00f8rer vi om en person fra Anne Holts serie om Hanne Wilhemsen. S\u00e5dan noget kan jeg godt lide – ogs\u00e5 selvom jeg faktisk slet ikke har l\u00e6st den p\u00e5g\u00e6ldende serie (endnu).<\/p>\n

Som sagt, s\u00e5 er der flere sp\u00e6ndende og ikke mindst aktuelle emner i Mandela-effekten<\/strong>. Det er helt sikkert ikke en hemmelighed, at jeg er meget glad for krimier og andre b\u00f8ger, som ogs\u00e5 har en samfundskritisk vinkel. Lige netop den del synes jeg, at Anne Holt is\u00e6r er fabelagtig til. Selvom bogen er norsk, s\u00e5 kan emnerne uden problemer overf\u00f8res til danske forhold. Lige pt. er inddragelsen af Norsk B\u00f8rnev\u00e6rn ogs\u00e5 virkeligt aktuelt herhjemme i forbindelse med debatten om tvangsbortadoption. De \u00f8vrige emner, som jeg kommer ind p\u00e5 tidligere i anmeldelsen er heller ikke kun norske anliggender, men n\u00e6rmest “verdens anliggender” – men n\u00e5r man kommer til den m\u00e5de, som diverse udfordringer som terror, epidemier og krig bliver h\u00e5ndteret p\u00e5, s\u00e5 ligger Norge og Danmark vist ret t\u00e6t.<\/p>\n

\"Billede
5 af 6 stjerner \/Tine<\/figcaption><\/figure>\n

Forlag:\u00a0Modtryk<\/a>
\nISBN: 9788770074513
\nUdgave: 1. udg. 2021
\nOriginaltitel: Mandela-effekten
\nOvers\u00e6tter: Ilse M. Haugaard
\nSider: 390<\/p>\n

\u2014
\nF\u00f8lg\u00a0Bech\u2019s Books<\/strong>\u00a0p\u00e5\u00a0Facebook<\/a>\u00a0og\u00a0Instagram<\/a>.<\/p>\n

<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mandela-effekten af den norske forfatter Anne Holt er den 3. bog i sp\u00e6ndingsserien om den tidligere stjerneadvokat og professionelle h\u00e5ndboldspiller Selma Falck. De to f\u00f8rste b\u00f8ger hedder En grav til to og Vejrbidt. Anne Holt er jurist, journalist og tidligere justitsminister. Derudover er Anne Holt selvf\u00f8lgelig forfatter – og er blevet kendt for krimiserien om… L\u00e6s mere Mandela-effekten af Anne Holt<\/span><\/a><\/p>\n

<\/div>","protected":false},"author":5,"featured_media":17221,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[568,536,549,251],"tags":[515,337,393,583,351,394,1016,739,396,980],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17219"}],"collection":[{"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17219"}],"version-history":[{"count":25,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17219\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17261,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17219\/revisions\/17261"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/17221"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17219"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17219"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/bechsbooks.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17219"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}