{"id":4842,"date":"2017-10-26T15:50:50","date_gmt":"2017-10-26T13:50:50","guid":{"rendered":"http:\/\/bechsbooks.dk\/?p=4842"},"modified":"2020-12-07T16:43:26","modified_gmt":"2020-12-07T15:43:26","slug":"hjemmet-af-mats-strandberg","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/bechsbooks.dk\/?p=4842","title":{"rendered":"Hjemmet af Mats Strandberg"},"content":{"rendered":"

I 2016 udkom F\u00e6rgen<\/em> af Mats Strandberg, da jeg l\u00e6ste F\u00e6rgen<\/em> var det meget l\u00e6nge siden, at jeg sidst havde l\u00e6st en gyser – den var virkelig god, s\u00e5 jeg har gl\u00e6det mig til den n\u00e6ste bog fra forfatteren. I dag (26.10.17) er Mats Strandbergs n\u00e6ste gyser, Hjemmet<\/strong> udkommet. Hvor F\u00e6rgen<\/em> fik mig til at overveje, om jeg nogensinde skal p\u00e5 krydstogt – s\u00e5 f\u00e5r Hjemmet<\/strong> mig til at t\u00e6nke p\u00e5, at det m\u00e5ske ikke lige er et plejehjem, jeg har lyst til at tilbringe mine sidste dage p\u00e5…<\/p>\n

Forlagets beskrivelse:
\n<\/strong>
\n“Joel er modvilligt rejst tilbage til den lille by, han voksede op i. Han er n\u00f8dt til at v\u00e6re for\u00e6lder for sin mor, Monika, som nu skal flytte ind p\u00e5 demensplejehjemmet Fyrreskyggen. <\/em><\/p>\n

P\u00e5 hjemmet arbejder Joels barndomsveninde Nina. De har ikke talt med hinanden, siden Joel flyttede for tyve \u00e5r siden, og deres smertefulde afsked plager stadig dem begge to.<\/em><\/p>\n

Monika bliver hurtigt d\u00e5rligere, da hun flytter ind p\u00e5 afdeling D. Hun f\u00e5r voldsomme anfald. Hun ser ting, der ikke er der. Og hun kender til h\u00e6ndelser, hun ikke burde kende til. Det er n\u00e6sten, som om noget ukendt har taget bolig i hende. S\u00e5dan er det med mange af hjemmets beboere.<\/em><\/p>\n

Langsomt g\u00e5r det op for Joel og Nina, at der er andet og mere end demens p\u00e5 spil. De er nu n\u00f8dt til at danne f\u00e6lles front for at redde Monika og sig selv.”<\/em><\/p>\n

\"\"
Hjemmet af Mats Strandberg<\/figcaption><\/figure>\n

I mods\u00e6tning til F\u00e6rgen<\/em>, s\u00e5 foreg\u00e5r Hjemmet<\/strong> i mere dagligdags omgivelser – hovedparten af handlingen udspiller sig p\u00e5 Fyrreskyggen, som er et demensplejehjem. Vi f\u00f8lger p\u00e5 skift Joel, hvis mor, Monika, bliver indlagt p\u00e5 Fyrreskyggen og Nina, som er ansat p\u00e5 plejehjemmet. Joel og Ninna har en fortid sammen, denne historie bliver flettet ind i fort\u00e6llingen, og har en betydning for handlingen. Derudover f\u00f8lger vi ogs\u00e5 andre ansatte p\u00e5 Fyrreskyggen, men vi l\u00e6rer dem ikke s\u00e5 godt at kende som Nina og Joel. Hjemmet<\/strong> er skrevet med ganske korte kapitler – og det kan jeg jo slet ikke st\u00e5 for, s\u00e5 jeg m\u00e5tte jo “bare lige” l\u00e6se et kapitel mere – og pludselig havde jeg l\u00e6st hele bogen.<\/p>\n

Nina og Joels historie fra tidligere, synes jeg dog virker lidt s\u00f8gt – og m\u00e5ske lidt tynd. Jeg kan ikke s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad jeg synes skulle v\u00e6re anderledes, men m\u00e5ske lidt mere sammenh\u00e6ngende fort\u00e6lling om den tid. Hvis ikke netop deres f\u00e6lles historie havde haft en ret stor betydning for den \u00f8vrige handling, s\u00e5 ville jeg m\u00e5ske hellere have v\u00e6ret foruden den.<\/p>\n

Jeg synes, at personbeskrivelserne er meget realistiske, hvilket er med til at g\u00f8re fort\u00e6llingen meget trov\u00e6rdig – og ikke mindst virkelig “scary”, da man jo virkelig kommer til at holde med personerne, b\u00e5de dem p\u00e5 og dem udenfor Hjemmet<\/strong> og virkelig h\u00e5ber det bedste for dem, selvom det til tider virker ganske h\u00e5bl\u00f8st. Det er ikke kun Nina og Joel, som beskrives godt, de demensramte personer, som har en rolle i handlingen, bliver ogs\u00e5 beskrevet meget levende – og det giver et virkelig godt og ikke mindst skr\u00e6mmende billede af, hvordan livet er for en demensramt og ikke mindst deres p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

Selvom Hjemmet<\/strong> er en gyser, s\u00e5 er det ud over det, ogs\u00e5 historien om en familie og deres indbyrdes forhold, og den del er i sig selv, en god, barsk og egentlig ogs\u00e5 s\u00f8rgelig historie.<\/p>\n

F\u00e6rgen<\/em> var blodig og r\u00e6dselsv\u00e6kkende – og havde vampyrer med i plottet. Den var m\u00f8rk og dyster, og fik h\u00e5rene til at rejse sig, mens jeg l\u00e6ste. Hjemmet<\/strong> er knap s\u00e5 blodig og har ingen vampyrer, men den er pr\u00e6cis lige s\u00e5 m\u00f8rk og dyster som F\u00e6rgen<\/em>. En af de ting, der g\u00f8r Hjemmet<\/strong> ekstra uhyggelig er, at bogen netop foreg\u00e5r p\u00e5 et demensplejehjem – hvem kan og skal man tro p\u00e5? Og hvem tror p\u00e5 beboerne, n\u00e5r de fort\u00e6ller om skr\u00e6mmende eller overnaturlige oplevelser – for hvad er fantasi og hvad er virkelighed? Det der giver det bedste gys er nok, at det ikke helt er til at s\u00e6tte en finger p\u00e5, hvad det er der sker – hvem\/hvad er det at Nina og Joel er oppe i mod?<\/p>\n

Hvis man ikke tror p\u00e5, at der er “mere mellem himmel og jord”, s\u00e5 kan det v\u00e6re, at man alligevel er lidt i tvivl, n\u00e5r man har l\u00e6st Hjemmet<\/strong>.<\/p>\n

Se ogs\u00e5 bogtraileren fra Modtryk.<\/p>\n