I slutningen af september 2019 udkom Ove Pedersens bog: Kommissæren: Mit liv som efterforsker. Bogen er skrevet i samarbejde med Stine Bolther.
Bogens bagsidetekst:
“Tidligere kriminalkommisær Ove Pedersen ser tilbage på sit politilivs store – og grumme – sager. Fra modet på rockerpræsidenten Makrellen og dobbeltdrabet på Fremøren. Over ulykke på Roskilde Festival i år 2000, hvor ni unge mænd døde. Til terrorsagen om teenagepigen fra Kundby, der ville bombe to skoler i islams navn.
Bogen er en øjenåbnende og personlig rejse gennem tre årtiers efterforskninger af blodige drab og ubærlige tragedier. Ove Pedersen tager læseren med hele vejen fra start til slut og med om bag politiafspærringen. Kom helt tæt efterforskningens udvikling fra en tid med kun fingeraftryk og telexmaskiner til nutidens DNA-profiler og højteknologiske udstyr. Læs om de dedikerede efterforskere, der blev på sagen, til forbryderen var i nettet. Og om kommissæren, der gik forrest – og aldrig på kompromis.”
Det er meget sjældent, at jeg læser bøger, hvor underholdningsmomentet er andre folks tragedier – eller det er i det hele taget sjældent, at jeg læser biografier om andre folks liv. Kommissæren går nok heller ikke under at være en biografi, da jeg ikke synes, at hovedvægten ligger på Ove Pedersens liv – men i stedet på de sager, som han har arbejdet med. De tragedier, som er med i bogen, bliver omtalt på en meget hensynfuld måde – og jeg oplever ikke, at man “svælger” i andre folks ulykke. I stedet giver Kommissæren et spændende og indsigtsfuldt blik i efterforskningen af nogle af de kendte kriminalsager fra de sidste tre årtier.
Selvfølgelig er Kommissæren også Ove Pedersens historie, og vi hører om, hvordan han bliver berørt at nogle af sagerne – især tragedien på Roskilde Festivalen kommer tæt på, da hans egne døtre deltager. Ja, samtidig er Ove Pedersen den første efterforsker på stedet -derudover har han deltaget enten via sig arbejde eller som frivillig de sidste mange år. Men på ingen måde er det sådan, at Ove Pedersens personlige liv overskygger fortællingen om de sager, der bliver efterforsket – bogen er tilsat en tilpas mængde følelsesmæssige og personlige erfaringer.
Kommissæren er meget velskrevet og sagerne er tilpas fordelt både over tid og over forbrydelserne art, ja hvis der altså er tale om en forbrydelse, for det er faktisk ikke altid tilfældet. Kommissæren er en god mulighed for et rimelig letlæst kig bag facaden på efterforskningsarbejdet. Selvom stort set alle de forbrydelser, som bliver beskrevet er virkelig skrækkelige – og egentlig også ganske utænkelige, så er detaljerne ved de enkelte sager ikke penslet ud, men i stedet beskrevet lidt overordnet – og på den måde bliver sagerne mere fordøjelige for “de udenforstående” – og samtidig bliver der plads til ret mange forskelligartede forbrydelser. En enkelt ting, som forvirrede mig lidt, er det billedemateriale, som er indsat i bogen. Det er ganske fascinerende at se disse billeder, men jeg havde lidt svært ved at få dem set i rette sammenhæng på trods af,at de er nummererede – og egentlig burde være lette at finde rundt i, så var de desværre ikke lette for mig.
Efter at have læst Kommissæren: Mit liv som efterforsker, tror jeg, at jeg har fået mod på mere “true crime” – og så må jeg jo håbe, at de bøger, som jeg får fat i er lige så godt disponeret som Kommissæren. Det har været en interessant oplevelse at få et indblik i en verden, som man stort set kun kender fra medierne – at høre om dem fra en efterforsker, som har været i kontakt med de i bogen omtalte sager, gør efterforskningsarbejdet – og de skrækkelig ting, som sker, mere realistiske og troværdige, end et par linjer på en nyhedskanal.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711912102
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 356
___