Sensommerjagt af Anders de la Motte er en psykologisk spændingsroman/krimi. Bogen er første selvstændige del af Skånekvartetten. Anders de la Motte er tidligere politimand, han har tidligere modtaget priser for Årets Krimidebut og Bedste Svenske Krimi.
Fra bogens bagsidetekst:
“En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning.
Tyve år senere leder hans storesøster Veronica en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien er skræmmende velkendt for Veronica, der bliver tvunget til at vende tilbage til Skåne for at lede efter sandheden om, hvad der skete den sommeraften for så længe siden.”
Hovedparten af Sensommerjagt foregår i en lille skånsk by, hvor Veronica, som er bogens hovedperson er opvokset. Anders de la Motte er utrolig god til miløbeskrivelser og selvom jeg ikke har kendskab til Skåne, så kan jeg næsten fornemme stedet. Byen/området emmer af hygge (landsbyidyl) – men ikke mindst af ondskab. Op til den lille dreng, Billy forsvinder, følger vi hans færd ud i området omkring hans hjem – og denne scene er beskrevet så godt, at man næsten kan se omgivelserne gennem drengens øjne. Resten af bogen har også gode miljøbeskrivelser, og vi hører om “Udkantssverige”, som var det en lille by ved Vestkysten i Danmark. I bogen bliver fx skrevet dette: “”Der er to slags mennesker, som vokser op i Skyggelandet – det sagde du,” hvæser hun. “Dem, der bliver, og dem, der rejser. Vi skulle rejse sammen!”” Altså jeg ved faktisk ikke, om der findes et begreb om Sverige, som om Danmark – men jeg opfatter det, som om, at det ikke er i denne lille by, at tingene sker.
Jeg kan også rigtig godt lide de fleste af forfatterens personbeskrivelser – nogle står dog tydeligere for mig end andre. Men jeg synes godt om, at vi også hører om, hvad der skete i tiden omkring, hvor Billy forsvandt – så man på den måde også har lidt kendskab til personerne fra tidligere. Desværre er der ikke rigtig nogle af personerne, som jeg holder af eller med – og det mangler jeg lidt, men hvis vi hører om nogle af de samme personer i de næste bøger, så kan det jo være, at det kommer.
Selvom Sensommerjagt er både velskrevet, velformuleret og egentlig ret hurtigt læst, så synes jeg alligevel, at handlingen var lidt for lang tid om at komme rigtigt fra start – og den “vigtigste” del foregår i den sidste halvdel af bogen.
Plottet kan umiddelbart virke, som om det er lidt for tæt på det, man oplever i lignende bøger – men jeg må indrømme, at jeg blev pænt overrasket over, hvem der egentlig er skurkene! Hvem kan man egentlig stole på? Selvom jeg synes, at fortællingen er lidt lang tid om at komme i gang – så er det alligevel en fængende og (især den sidste del) intens historie. Sensommerjagt har en fin opbygning, hvor spændingskurven stiger med slutningen – og det gør det svært, at lægge bogen fra sig.
Udover at være en spændende og ret sørgelig historie (med et lille forsvundet barn), så er det også en fortælling om familierelationer, traumer og familiehemmeligheder – og så vil jeg ikke røbe mere…
Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770072250
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Slutet på sommaren
Oversætter: Louise Urth Olsen
Sider: 378
___
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.
[…] Knæk – anmeldelse kommer Bley, Mikaela: Liv – anmeldelse kommer de la Motte, Anders: Sensommerjagt Fagerlund, Jenny: 24 gode gerninger – anmeldelse kommer Gerritsen, Tess: Iskold – […]