Maze runner: Feberen af James Dashner

Maze runner: Feberen af James Dashner

Serien indeholder:
Maze runner: Labyrinten – 1. del
Maze runner: Infernoet – 2. del
Maze runner: Dødskuren – 3. del
Maze runner: Udbruddet – 4. del
Maze runner: Feberen – 5. del

Bagsideteksten:
Jorden har mødt sit endeligt. Skove er brændt, floder og søer er tørret ud. Familier er uddøde, vold regerer, og mennesker slår mennesker ihjel. Ud af virvaret har WICKED vokset sig stærke. De leder efter svar. Og finder den perfekte testperson. En dreng, der hedder Thomas.
Dette er historien om Thomas, og hvordan han bygger en labyrint, som kun han selv kan ødelægge.
Bogen, der indeholder alle svarene:
Hvordan fandt WICKED lysboerne? Hvem er gruppe B?
Hvilken side er Thomas og Teresa egentlig på?

Maze runner: Feberen af James Dashner

Selvom Maze runner: Feberen er 5. del af serien, så er det en forløber for historien. Det giver dog bedst mening at læse den som 5. del. Jeg synes, at det er en god forløber til Maze Runner-serien, da man får svar på alt det man ikke fik i 1. del. Jeg blev dog først fanget af Maze runner: Feberen i den sidste 3. del af bogen, fordi i den første del af bogen, skete der næsten det samme i hvert kapitel med nogle få undtagelser. I den sidste del af bogen begyndte der så, at ske en hel masse, der fangede mig, og jeg kunne ikke lade være med at læse den færdigt ret hurtigt.

I starten af Maze runner: Feberen bliver Thomas og hans lillesøster taget væk fra deres forældre, men man hører ikke mere til lillesøsteren resten af bogen, og det synes jeg er synd, da det ville have givet bogen et godt twist.

Jeg har altid undret mig over, hvordan bog 4: Maze runner: Udbruddet hang sammen med resten af Maze Runner-serien, og det fik man svar på i denne bog. Så nu føler jeg ikke at Maze runner: Udbruddet bare er en eller anden tilfældig bog, der ikke høre med til serien.

Jeg giver bogen 3 stjerner, fordi at den første del af bogen var lidt langtrukket, men bliver reddet igen i slutningen af bogen.

/Daniel

Forlag: Høst & Søn
ISBN: 9788763848992
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 331

Skattejagt + Klubben af Jim Højberg

Skattejagt + Klubben af Jim Højberg

Skattejagt og Klubben er de to første bøger i letlæsningsserien om Ask og Ida. Bøgerne er illustreret af Kim Dalsgaard.

I Skattejagt fylder Ask 8 år. Ask holder fødselsdagsfest. Til festen skal gæsterne på skattejagt. Der bliver lavet hold og de får et skattekort, og så tager de ud for at lede efter poster, de skal finde billeder og første bogstav i det, der er på billedet danner en ledetråd, så de kan finde skatten. Men kan de mon finde den?

Skattejagt + Klubben af Jim Højberg

Klubben handler om Idas klub. En hemmelig klub med kun Ida og Ask som medlemmer. De skal skrive til hinanden i kodesprog. Ida har en kodebog, hvor de får ideer fra. Ask synes, at det er lidt svært. Ida skriver beskeder til ham, men kan han tyde dem?

Opslag i Klubben af Jim Højberg

Ask og Ida-serien er skrevet til begynderlæserne, som er ved at have gang i læsningen, begge bøger har et lixtal på 9 og et lettal på 15. De fine farvestrålende illustrationer understøtter både stemning og handling rigtig fint. Det er illustrationer, som fylder hele siden (de fleste steder), og det kan let komme til at virke som en billedbog – og ikke en bog til læsetræning. Men jeg synes, at det fungerer ret godt i disse to. Der er lavet plads til teksten, så det er let at læse med ensfarvet baggrund. Bøgerne er flot indbundet og vil på trods af letheden stadig virke som en “rigtig” bog for læserne.

Teksten er sat op, så det understøtter læsningen fint. Der er både korte kapitler, korte afsnit og korte sætninger – og ikke mindst, så er der ikke meget tekst på hver side. Der er flere gentagelser undervejs, hvilket vil hjælpe begynderlæsere godt på vej. Der er enkelte sammensatte ord, som er delt med bindestreg fx. flaske-post. For nogle børn kan det måske virke forvirrende med bindestregerne, da det kun er de sammensatte ord, der har dem, og de ikke er brugt til at dele stavelser. Men for de fleste tænker jeg, at de vil være en hjælp, og de kan jo samtidig give en anledning til at tale om sammensatte ord. Selvom der er en serie, så er det selvstændige historier, så de behøver ikke læses i rækkefølge.

En af de ting jeg virkelig synes godt om ved Ask og Ida-serien er, at den ikke henvender sig til et specifikt køn, men kan læses af både piger og drenge. Samtidig er begge bøger rigtig gode til at inspirere til at fortsætte legen efter bøgerne er læst. Der vil nok være nogen, der får lyst til at prøve kræfter med kodesprog eller måske selv lave en skattejagt. Freya på 10 år, som også læste bøgerne, synes at den bedste er Klubben med kodesprog, fordi hun selv fik vildt lyst til at prøve det. Klara, som er 13 år, læste dem også – og sagde: “Skattejagt og fødselsdag, det er bare super spændende i den alder (som målgruppen er)”.

Opslag fra Skattejagt af Jim Højberg

Et rigtigt godt bud på en serie til begynderlæserne, som ikke er til et specifikt emne som fx fodbold, heste osv. Og så må jeg lige have med, at jeg simpelthen er vild med den søde brune hund, som går igen på nogle af illustrationerne i begge bøger. Mon der kommer en bog, hvor den er med i handlingen?

Endnu engang 4 stjerner til bøger af Jim Højberg.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Tak til Forlaget Elysion for anmeldereksemplarerne.

Skattejagt – Ask og Ida 1
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777197918
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 26

Klubben – Ask og Ida 2
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777197925
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 26

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Leoniderne er 1. del i serien Spektrum. 2. del hedder Geminiderne – og 3. del som forventes udgivet i september 2017 hedder Ursiderne.

Emilie er en helt normal pige på 15 år. Hun går i 9. klasse og er rigtig god til at tegne. En nat drømmer Emilie om en mystisk dreng med lysende hænder og et underligt smykke. Da hun vågner, begynder hun straks at tegne ham. Hun får dog et chok, da den selv samme dreng og hans tvillingesøster starter i hendes klasse. Tvillingerne Noah og Pi er ikke sådan til at overse med deres piercinger og dreadlocks. Emilie skal sammen med dem, hendes to bedste venner, Alban og Linus og stræberen Adriana, lave et skoleprojekt. De tager alle ud for at høre et foredrag hos fysikeren Karl, men ender med at komme tilbage med brandsår på hænderne. Det bliver begyndelsen på et vildt eventyr med tidsrejser, mysterier og mærkelige nye evner.

Spektrum – Leoniderne af Nanna Foss

Spektrum – Leoniderne er helt klart en bog der har levet op til mine forventninger! Første gang jeg så den blev jeg opslugt af den smukke forside, og da jeg fandt ud af den havde fået fantastiske anmeldelser, blev jeg bare nødt til at læse den.

Emillie er bogens hovedperson. Hun fortæller historien og man ser det hele fra hendes synsvinkel. Hun er ekstrem god til at tegne og er ikke en person, der har brug for at gøre opmærksom på sig selv. Bogens forfatter, Nanna Foss har planlagt at skifte hovedpersonen i hver bog, hvilket jeg godt kan lide, fordi man så også kan få et indblik i de andre personers liv. Tvillinger og Alban, Linus og Adriana spiller også en stor rolle, da der ikke rigtig sker noget i bogen, som hovedpersonen går igennem alene. Jeg føler der er lagt stor vægt på karakterernes personlighed. Der er ingen af dem der minder om hinanden. De har deres helt eget billede.

Noget jeg rigtig godt kan lide ved Spektrum – Leoniderne, er at miljøet er den hverdag vi alle kender, men at der både er Sci-fi og fantasy indblandet. Det fungerer virkelig godt og har en god balance.
Sproget er ligetil og (næsten) forståeligt. Ordene som personerne bruger i bogen, er nogle jeg selv ville kunne finde på at bruge i en almindelig samtale – med få undtagelser. Der var nogle ord som fx Higgs Boson, jeg blev nødt til at slå op i en ordbog. Men det gjorde bestemt ikke noget! Da det både var læreridt og utrolig spændende!

Jeg kan kun nævne en ting ved bogen, som jeg syntes kun have været lidt bedre. Men det er næsten ligegyldigt i forhold til hvor god bogen er i det store hele. Men den kunne måske godt have startet lidt hurtigere, med en lidt kortere indledning. Men ellers er den altså bare god!

Det er en mega sjov, god og spændende bog, som lyste som en stjerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bog nummer 2, Geminiderne. Spektrum – Leoniderne får 4 store stjerner fra mig.

⭐⭐⭐⭐/Klara

Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758813707
Udgave: 1. udg. 2014
Sider: 541

Onde klovne + Ild på skolen af Kirsten Ahlburg

Onde klovne + Ild på skolen af Kirsten Ahlburg

Onde klovne er 3. del og Ild på skolen 4. del af en ny serie af letlæsningsbøger for unge, Ung Læs.

I serien følger man de samme hovedpersoner; Uffe, Otto, David og Fie. Bøgerne behøver dog ikke blive læst sammenhængende.

Onde klovne er David på vej hjem fra en fest, da han møder to klovne, bevæbnet med en kniv og en økse. David bliver bange, men når alligevel at tænke, at han måske kender dem? Næste dag snakker de om det i skolen, da flere har læst om det på nettet og er ret skræmte. Mon klovnene dukker op igen?

Otto er meget træt af skolen og kan ikke se, hvad han skal bruge den til. Derfor får han den ide, at han kan sætte Ild på skolen. Så ville han slippe for at komme der mere. Otto tror, at han har fået Uffe med på ideen, men Uffe dukker ikke op – tør Otto gennemføre det alene?

Onde klovne + Ild på skolen af Kirsten Ahlburg.


Ung Læs
er en serie for unge med læsevanskeligheder. Onde klovne har et lixtal på 5 og et lettal på 13 – Ild på skolen et lixtal på 5 og et lettal på 15. Bøgerne er skrevet med korte kapitler, korte afsnit og ikke mindst rigtig korte sætninger, så teksten virker overskuelig. På trods af at bøgerne er meget lette, og vil kunne læses af børn på 1.-2. klasses niveau, så er emnerne i bøgerne rettet mod unge. Klara på 13 år har læst Onde klovne og siger, at det er meget tydeligt, at bøgerne er til unge og ikke til de yngre børn. De flotte forsider, som helt sikkert vil fange målgruppen signalerer også tydeligt, at bøgerne er tiltænkt de ældre børn/unge.

De to første bøger i serien hedder Blå blink og Kast nu den sten. Som det fremgår af titlerne, så er det nogle meget aktuelle emner, bøgerne beskæftiger sig med. De fleste både børn, unge og voksne har nok hørt om stenene der bliver kastet fra motorvejsbroer – og de fleste vil sikkert også have hørt om det kedelige fænomen, hvor nogle klæder sig ud som skræmmende klovne og gør flok bange, når det er blevet mørkt. Men selvom det er aktuelle emner her og nu, så vil bøgerne sagtens kunne læses, også når disse ting er kommet lidt på afstand.

Bøgerne kan både læses for at få en god historie, men de vil også egne sig til videre diskussion. De lægger meget godt op til en god debat om, hvad der er det rigtige at gøre – eller om, hvad man skal/kan gøre, hvis man står som vidne til at ens kammerater er ved at rode sig ud i noget skidt.

Endnu engang kan jeg blive overrasket over, hvor meget handling man kan få med i en så kort og letlæst bog. Der vil helt sikkert være nogle læsesvage unge, som vil få glæde af denne Ung Læs-serie – som virkelig henvender sig til dem.

/Tine

Tak til Forlaget Elysion for anmeldereksemplarerne

Onde Klovne
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777197635
Udgivelse: 1. udg. 2017
Sider: 40

Ild på skolen
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777198601
Udgivelse: 1. udg. 2017
Sider: 40

Agathe af Anne Cathrine Bomann

Agathe af Anne Cathrine Bomann

Anne Cathrine Bomann har tidligere udgivet to digtsamlinger: Hjemløs, 1999 og Fald, 2004. Agathe er hendes debutroman.

Forlagets beskrivelse:

En livstræt psykiater tæller ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.

Agathe er en lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.

Agathe af Anne Cathrine Bomann

Agathe er en fin lille bog på kun 112 sider. Kapitlerne er korte og bliver alle fortalt af hovedpersonen, som er en ældre psykiater, som er klar til at gå på pension – eller dvs. det tror han, at han er. Som forlaget skriver, så handler bogen om ensomhed, kærlighed og den meningsløshed der kan ramme en, når man ikke helt forstår at gribe mulighederne i livet. Det kan jeg ikke tilføje meget til, for det rammer plet.

Hvis ikke jeg havde modtaget bogen som et anmeldereksemplar, så ville jeg aldrig have læst den. Genren er slet ikke en, jeg normalt finder bøger i – men hvor er jeg glad for jeg læste denne. Jeg synes, at den er rigtig godt skrevet, fyldende og fint sprog. Selvom den ikke er længere, så mangler der ikke noget i fortællingen. Den kære ensomme psykiater i bogen har nogle meget gode overvejelser om livet – der er især et par steder, hvor han virkelig rammer mig. Engang for mange år siden kan jeg huske, at min mormor, der nok var ca. 80 år, sagde at det ikke var sjovt at sidde der, som gammel i en krop, der ikke helt ville som hende, og så føle sig som en 17 årig inden i – det har jeg tit tænkt på siden. Psykiateren i bogen kommer med en lignende bemærkning:

At ældes, tænkte jeg, imens bitterheden kom skyllende, handlede mest af alt om at iagttage, hvordan forskellen mellem ens jeg og ens krop voksede sig større og større, indtil man en dag var blevet fuldstændigt fremmed for en selv. Hvad smukt eller naturlig var der i det?

Senere har han en samtale med en mand, som er ved at dø. Egentlig skulle snakken handle om at hjælpe den døende til ikke at være så bange for døden og for at forlade dem han elsker – men mon ikke det psykiateren, der får mest ud af denne samtale? Denne bid synes jeg virkelig er god:

“Jeg er faktisk ikke sikker på, hvordan jeg kan hjælpe dem, Thomas” sagde jeg. “Jeg har aldrig elsket nogen.”
Ordene kom bag på mig, men Thomas svarede bare: “Nej, så heldige er vi ikke alle. De ville måske have lettere ved at dø.”
“Måske,” medgav jeg, “men sværere ved at leve.”

Det er en bog, der giver stof til eftertanke, uden at den er svær at læse. Jeg er sikker på, at de fleste læsere vil kunne nikke genkendende til en del af de følelser/tanker, som man hører om, både fra hovedpersonen og de øvrige karakterer i bogen.

Selvom jeg slet ikke forventede det, så er jeg vild med Agathe. Det er meget sjældent, at jeg læser en bog mere end én gang, men jeg tror faktisk, at Agathe vil blive læst igen.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Tak til Anne Cathrine Bomann for anmeldereksemplaret.

Forlag: Forlaget Brændpunkt
ISBN: 9788793383210
Udgivelse: 1. udgave. 15.05.2017
Sider: 112

Vend dig ikke om af Tove Alsterdal

Vend dig ikke om af Tove Alsterdal

I 2014 blev Tove Alsterdals tredje roman: Lad mig tage din hånd kåret til årets bedste svenske krimi. Vend dig ikke om er Tove Alsterdals fjerde selvstædige roman.

Forlagets beskrivelse:
Engang var Beckomberga Europas største psykiatriske hospital. Nu er fortidens spor næsten udslettet, og der er bygget eksklusive boliger i den gamle park. En af dem, der er flyttet ind, er Svante Levander. På vej hjem fra en sen indkøbstur bliver han stukket ned og dræbt. Hans ekskone, Eva, er fulgt efter ham den aften og bliver mistænkt for at have slået Svante ihjel. Der er kun ét vidne til forbrydelsen: en roma-tigger der synes at være forsvundet fra jordens overflade.

Da nogle drenge kort efter finder menneskelige skeletrester i Beckomberga-området tæt ved det sted, hvor Svante blev dræbt, eksploderer rædslen i det nye boligområde.

Vend dig ikke om af Tove Alsterdal

Vend dig ikke om er skrevet med korte kapitler, hvor det skifter, hvem man følger. Indtil jeg fik styr på de forskellige personer i bogen, synes jeg at det var lidt forvirrende – men derefter fungerer det godt, og det giver en rigtig god vekselvirkning, som får læsningen til at glide derud af. Det er nogle super gode personskildringer. Jeg tænker, at næsten alle læsere vil kunne finde en person, de synes, det er let at identificere sig med. Jeg synes, at det er dejligt med en krimi, hvor det ikke er politiet, der fylder hele bogen, men derimod de personer, der på den ene eller anden måde er involveret i de begivenheder, der er omdrejningspunktet for handlingen. Det giver mere plads til de personer, som vi “kender” fra vores hverdag.

Udover selve “mordgåden”, bliver der på fineste vis flettet både en samfundskritisk fortælling og en meget personlig familiehistorie ind – så det er ikke blot en underholdende krimi, men derimod en fortælling, hvor vi blandt andet hører om, hvilke forhold romaerne i Europa lever under – og ikke mindst om baggrunden for/historien om, hvorfor det bliver ved med at være en kamp for romaerne at finde fodfæste og blive en del af de samfund de befinder sig i. Det bliver fortalt på en måde, så man ikke føler sig tvunget til en bestemt holdning, men alligevel bliver nødt til at forholde sig til det.

Derudover er der som sagt, også på det mere personlige plan, de familiære udfordringer, der udspiller sig mellem Eva og hendes søn, Filip. Jeg tænker, at enhver kan sætte sig ind i hvor ondt det gør, når de tætte familierelationer ikke fungerer – og i dette tilfælde på et tidspunkt, hvor der er mere brug for dem end ellers.

Også det psykiatriske system bliver inddraget i Vend dig ikke om på en naturlig måde, da handlingen foregår i Beckomberga, som indtil det lukkede i 1995 var Europas største psykiatriske hospital – og derefter blev til blandt andet boligområde. For mig er det dog på trods af stedet ikke den del, der af den samfundsmæssig skildring fylder mest – men den har selvfølgelig en ret vigtig plads i forhold til plottet.

Vend dig ikke om er skrevet i et letflydende flot sprog – de mange personer og deres forskellige historier plus samfundsskildringerne gør dog, at det ikke er en krimi, jeg vil betegne som en let- og hurtigt læst krimi – men en rigtig flot fortælling med et spændende plot. På trods af de mange historier, som er flettet ind i hinanden, så synes jeg at historien holder – og jeg er vild med den! Nu må jeg helt sikkert have fat i de første af Tove Alsterdals bøger, som jeg heldigvis stadig har til gode.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Tak til Modtryk for anmeldereksemplaret.

Forlag: Modtryk
ISBN: 9788771467307
Udgivelse: 1. udgave. 28.03.17.
Sider: 397

Detonator af Morten Remar

Detonator af Morten Remar.

Detonator er første selvstændige del i serien om kriminalkommissær Martin Rømer.

Forlagets beskrivelse:

”Du skal køre til motorvejsbroen ved Gl. Holte med det samme. Det er ret alvorligt. Der er sprunget en vejsidebombe.”

Med den besked bliver kriminalkommissær Martin Rømer sat til at opklare drabet på Danmarks forsvarsminister. Martin Rømer er netop vendt tilbage til Drabsafdelingen på Politigården fra et halvt års sygeorlov efter sin hustrus alt for tidlige død. Han er stadig i sorg, da han sammen med sine kollegaer indleder en hektisk jagt på de skyldige i en sag, der snart udvikler sig højdramatisk med flere bomber og drab. Hvem står bag? Er det terror eller en enlig galnings værk?

Spørgsmålene er mange i en efterforskning, der ikke bliver gjort lettere af PET’s manglende samarbejdsvilje, en mere end omsorgsfuld kvindelig chef, Martins fraværende, sexglade mor og hverdagslivet som alenefar til tvillingepigerne på tre, Tilde og Vilma.

Detonator af Morten Remar

Martin Rømer er en kriminalkommissær uden alkoholproblemer og uden store psykiske op og nedture – og hvor er det fantastisk opløftende. Jeg kan ikke lige umiddelbart komme i tanke om en eneste krimi, hvor vi følger en kriminalkommissær eller hvad hovedpersonens stilling måtte være, som kommer fra en ganske almindelig velfungerende familie. Martin Remar har dog opvejet det lidt, ved at Martin Rømer er enkemand og alenefar til tvillingepiger.

Bemærk hvor tæt hovedpersonens navn: Martin Rømer er på forfatterens Morten Remar, hvorfor mon? En drengedrøm fra forfatterens side – eller bare en tilfældighed? Uanset virker det ganske sjovt. Måske forfatteren bare er glad for navne med M, for de kolleger Martin Rømer arbejder tættest med er Mille, som er hans makker, Matias, som er holdets it-nørd og Carsten Mølgaard, som er opdager – mest kaldet Mølgaard. Og så er der lige Martins afdøde hustru, Malou. Men måske det bare er mig, der har bemærket det – og det har jo absolut ikke noget med handlingen at gøre, bare lige en spøjs ting, som jeg tænkte lidt over undervejs.

Jeg synes, at Detonator er super spændende med nogle vildt aktuelle emner; magt, politik, samarbejdet mellem politi, FE og PET eller måske rettere manglen på samarbejdet. Det hele beskrevet på en let og forståelig måde – og jeg sidder tilbage med tanken om, at det desværre nok også er meget realistisk. Det er nogle voldsomme begivenheder – vejsidebomber i Danmark – som vi jo heldigvis ikke høre om i dagligdagen, men det er skrevet så godt, at det passer fint ind i en fortælling, der foregår i Danmark.

Det er rigtig dejligt, at der ikke er vildt mange personer med i bogen, – selvom efterforskningsgruppen som Martin Rømer leder helt sikker godt ville have nogle flere med til at hjælpe. De få personer gør det lettere at lære dem at kende . og jeg synes, at de hver især er godt beskrevet og jeg glæder mig til møde dem igen i den næste bog.

Detonator er skrevet med korte kapitler, hvilket jeg er mega fan af – og samtidig er opsætningen virkelig læsevenlig. Dette kombineret med handlingen gjorde at jeg slugte bogen meget hurtigt, og nu sidder jeg selvfølgelig med rigtig store forventninger til den næste i serien. Jeg er dog glad for, at det var en selvstændig historie, for jeg synes virkelig, at alt for meget af det, der bliver udgivet for tiden er serier – i hvert fald det, jeg lige falder over og får lyst til at læse.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Forlag: EgoLibris
ISBN: 9788793434646
Udgivelse: 1. udgave. 1. april 2017
Sider: 255

Bag lukkede døre af B. A. Paris

Bag lukkede døre af B. A. Paris. Jeg har læst den på engelsk med titlen Behind Closed Doors.

Forlagets beskrivelse:
Kender du Jack og Grace? Han ser godt ud og er velhavende. Hun er både charmerende og elegant. De er stadig nygifte, men det virker allerede, som om de har alt. Man kan bare ikke undgå at kunne lide dem. Man bliver fortryllet af luksussen og den lette stemning i deres hjem, af deres imponerende middagsselskaber. Man får lyst til at lære Grace bedre at kende.

Men det er ikke så let, for Jack og Grace er mildest talt uadskillelige. Nogle ville sige, at det er ægte kærlighed. Andre ville undre sig over, hvorfor Grace aldrig tager telefonen. Eller hvorfor hun aldrig kan mødes til en kop kaffe, selv om hun ikke arbejder. Eller hvorfor hun tilsyneladende aldrig tager noget med sig, når hun går hjemmefra. Og hvorfor alle vinduerne i stueetagen er sikret med metalskodder. Hvad foregår der egentlig bag de lukkede døre?

Behind Closed Doors af B.A. Paris

Da vi skulle på ferie i påsken, bad jeg om anbefalinger til en bog, som jeg kunne læse på flyveturen – en bog, som ville få mig til at glemme, at vi svævede rundt højt deroppe over skyerne. Jeg blev anbefalet Bag lukkede døre, men desværre nåede jeg ikke at købe den inden vi rejste – til gengæld var det den første bog, jeg købte i USA. Den ville have været perfekt til flyveturen.

Umiddelbart efter jeg havde læst den, havde jeg en følelse af, at den var lidt for tynd – men efter at have tænkt over den, så tror jeg blot, at det var fordi jeg læste den i et træk, og måske var lidt ærgerlig over, at den ikke varede noget længere. Bag lukkede døre er en psykologisk thriller inden for genren domestic noir, og her rammer den virkelig plet med en rigtig”scary” fortælling, som foregår indenfor hjemmets fire vægge.

Selvom Bag lukkede døre er skrevet i et meget enkelt og letlæseligt sprog, så gemmer den virkelig på en skræmmende og barsk historie. Det er Grace, som fortæller historien, som jeg-fortæller – så man følger hende tæt, meget tæt – tror man, for ved man mon alt?

Jack er oftest ikke til stede, og selvom man ikke følger ham på samme måde som Grace, så er han beskrevet nok til, at jeg virkelig følte antipati mod ham, stort set fra start – han er en virkelig uhyggelig person.

Der er ganske få personer i galleriet, og det er meget let at holde styr på de få, der er med. Der er blandt andre Millie, som er Graces søster. Millie har Downs syndrom, men er på mange måder meget velfungerende – og det er en af de få ting ved bogen, som jeg måske ikke synes virker helt troværdigt. Jeg har dog ikke det store kendskab til Downs syndrom, så måske det er en helt fin beskrivelse. Millie gør bare nogle ting i bogen, som jeg ikke synes passer med, at hun ikke kan klare sig bedre selv.

Jeg har efterhånden læst ret mange bøger i domestic noir-genren, Bag lukkede døre er helt sikkert en af de bedste. Jeg var ellers lige ved at tænke, at jeg vist skulle holde en lille pause fra denne genre, men nu har jeg igen mod på flere.

B.A. Paris har også skrevet bogen: The Breakdown – den må jeg vist have fingre i snarest.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Bag lukkede døre
Forlag: Jentas
ISBN: 9788776778422
Udgivelse: 10.02.2017
Sider: 303

Behind Closed Doors
Forlag: St. Martins Press
ISBN: 9781250121004
Udgivelse: 09.08.2016
Sider: 336

Navila: De fire familier af Niklas Birk Lehmann Jensen

Navila: De fire familier af Niklas Birk Lehmann Jensen

Bogens bagsidetekst: En konflikt har igennem flere årtusinder splittet fire søskende, og hele konflikten omhandler et mystisk lys, som bliver kaldt Navila. Lyset bliver set som livets og dødens lys, men kun en af de fire søskende er født med kraften til at kontrollere det. Efter personens død forsvinder lyset fra himlen, og der går mange år, før det atter viser sig igen. Dette sker, når vi bliver introduceret for historiens hovedperson. Under hans udnævnelse som portvagt kommer lyset tilbage, og det fører til en masse hændelser over hele landet.

Navila: De fire familier af Niklas Birk Lehmann Jensen

Navila: De fire familier foregår i landet Thalar i tiden omkring år 5000 deres tid. Mens jeg læste den tænkte jeg, at jeg ikke umiddelbart har læst andet fantasy, der ligner denne. Men da Klara på 13 læste lidt i bogen, sagde hun, at beskrivelserne af landet kan minde om Alanna af Tamora Pierce, og det vil jeg egentlig give hende ret i. Handlingen/plottet synes jeg dog ikke minder om Alanna – og heller ikke om andet jeg har læst, og det synes jeg er rigtig fedt.

Bogens målgruppe er i følge Niklas B. L. Jensen børn og unge, men efter at have læst den tænker jeg dog, at den er i den noget svære ende for målgruppen. Sproget er egentlig ganske let, der er bare ufattelig mange personer og steder med “fremmede navne” at holde styr på – og det fylder en meget stor del af bogen. Både Klara på 13 og Daniel på 15 har læst de første par kapitler og mener, at man skal have et virkelig godt overblik, for at kunne forstå og holde styr på det hele. Dermed sagt, at vi vil anbefale den til de ældre børn og unge, som er i den rigtig gode ende af læserne.

Navila: De fire familier bliver fortalt af en 3. personsfortæller. Når alle beskrivelserne af det der sker, kommer fra “en flue på væggen” og ikke personerne selv, kan det blive lidt svært at lære dem rigtig godt at kende, der kommer ligesom en barriere i vejen, og sproget bliver ikke særlig varieret. Glansu, som er hovedpersonen, har jeg noget svært ved at blive klog på, og det gælder også de fleste andre personer – men bogen lægger op til en fortsættelse, så måske man lærer dem bedre at kende, hvis der kommer en 2. del? I denne bog hører vi om, hvordan Glansu er blevet uddannet portvagt, vi hører desværre ikke noget om, hvad det indebærer at tage den uddannelse, men jeg ville forvente, at det ville gøre ham mere voksen og hærdet, men han virker stadig meget umoden og naiv. Men måske det er fordi jeg er voksen og forventer noget mere/andet – og har læst for mange andre bøger…?!

Det er Niklas B. L. Jensens debutbog. Niklas er kun 23 år og har altid været vild med eventyr, hvilket har inspireret til denne bog. Jeg synes, at det er en fin debut, men jeg kunne godt have tænkt mig, at redaktøren havde været lidt mere striks, så der havde været bare lidt mere variation i sproget – men igen, så er der forskel på at læse en bog, som barn og voksen, og jeg er ikke sikker på, at børn vil savne det.

Jeg finder selve plottet i Navila: De fire familier rigtig spændende, men jeg kunne godt ønske, at selve handlingen fyldte mere og introduktionen noget mindre – jeg var næsten ved slutningen af bogen, før jeg helt fik styr på sammenhængen og hvem der er hvem. Et kort over Thalar ville have gjort underværker for mig.

⭐⭐⭐/Tine

Tak til Forlaget Mellemgaard og Niklas Birk Lehmann Jensen for anmeldereksemplaret.

Forlag: Forlaget Mellemgaard
ISBN: 9788771902167
Udgave: 1. udg. 9.12.16
Sider: 214

Good Me Bad Me af Ali Land

Good Me Bad Me af Ali Land – Engelsk.

Annies mor er seriemorder. Da Annie bliver teenager melder hun sin mor til politiet. Men med det følger en retssag, hvor Annie skal vidne. Annie bliver anbragt ved en familie, hvor faderen er psykolog, han skal sammen med andre professionelle hjælpe med at gøre Annie klar til retssagen. Men selvom Annie bor ved en ny familie og har fået nyt navn, Milly – så er hendes mor jo stadig hendes mor – og stadig morder og i fængsel.

Good Me Bad Me af Ali Land

Good Me Bad Me bliver fortalt af Annie/Milly, altså set fra hendes synsvinkel. Annie fører også samtaler med sin mor – inde i sit eget hoved. Det var jeg lidt forvirret over i starten. Normalt kan jeg godt lide, at man følger handlingen direkte med en jeg-fortæller, men her synes jeg, at det blev noget ensformigt.

Som indledning er dette citat:

But the hearts of small children are delicate organs. A cruel beginning in this world can twist them into curious shapes.
Carson McCullers (1917-1967)

Og derefter begynder fortællingen:

Tilgiv mig, når jeg fortæller dig, at det var mig. Det var mig, der fortalte det.

Og lige det er tankevækkende og får mig til at tænke på, hvordan det må være at være barn af en kriminel?!

Da jeg læste om Good Me Bad Me, inden jeg købte den tænkte jeg, at det var et genialt plot, men desværre levede det bare slet ikke op til mine forventninger. Jeg synes, at den er langtrukket – og jeg sad hele tiden og tænkte, at NU måtte der ske noget – og jeg havde også en stærk formodning om, hvad der måtte ske…Og ganske rigtigt, det skete – men først så langt henne i bogen, at den sidste del indeholder “hele” spændingsmomentet, og det faldt lidt til jorden, da jeg havde forventet det.

Jeg synes virkelig, at det er en skam, at Good Me Bad Me ikke er lykkes bedre, for jeg kan ikke mindes at have læst noget med et plot a la dette. Men jeg kan se, at der er rigtig mange, der synes godt om Good Me Bad Me – så giv den en chance, hvis du som jeg, synes at plottet lyder spændende – den er ganske letlæst.

⭐⭐/Tine

Forlag: Penguin Book Ltd.
ISBN: 9780718182922
Udgave: 1. udg. 12. januar 2017
Sider: 400