Bibliotekaren fra Auschwitz af Antonio Iturbe er inspireret af den sande historie om Dita Kraus‘ liv i Auschwitz. Dita Kraus blev sendt til Auschwitz med begge sine forældre – hun overlevede, men det gjorde de desværre ikke. Bogen blev for første gang udgivet på spansk i 2012.

Forlagets beskrivelse:

“Fjortenårige Dita føres med sine forældre fra Terezín-ghettoen i Prag til Auschwitz-Birkenau af nazisterne. Her bliver hendes opgave at vogte over noget hemmeligt og yderst dyrebart – et lille bibliotek bestående af de bøger som det er lykkedes lejrens tilfangetagne at smugle forbi vagterne. Men bøger er farlige, og forbudte. De får mennesker til at tænke. Allerfarligst er de i Blok 31, børnenes barak, hvor selv den mindste overtrædelse af reglerne kan medføre store konsekvenser.”

Udover, at man i Bibliotekaren fra Auschwitz får en hjerteskærende fortælling om hverdagslivet og døden i Auschwitz, så er det også en fortælling om, hvor farlige bøger er – bøger er lig med viden, og viden er farlig for et diktatorisk styre. Det er noget, vi hører om flere gange i løbet af historien, tænk bare på kulturrevolutionen i Kina.

Som indledning til historien er der et citat:

“Litteraturen gør det samme, som en tændstik gør på en mark midt om natten. En tændstik lyser ikke særlig meget op, men den gør det muligt for os at se, hvor mørkt der er rundt om den.” – William Faulkner, citeret af Javier Marrías.

Personskildringerne er rigtig gode. Hovedpersonen er Dita, en pige der ikke gør meget væsen ud af sig selv, men som virker til at have begge ben solidt plantet på jorden. Dita er assistent i Blok 31, hvor hun har det farlige ansvar for de få bøger, som er til rådighed – et job som viser hendes modighed, og hendes forståelse for bøgernes værdi – og hun læser selv alt, hvad hun kan komme til. Rigtig ofte oplever man, at Dita identificerer sig eller sammenligner sig med personer, som hun har læst om – og i den virkelighed, som Dita befinder sig i, så finder jeg det ganske forståeligt, indimellem synes jeg dog, at det fylder en smule for meget. Udover Dita møder vi også Rudi, som er registrator – og dermed har lidt flere “friheder”. Vi hører også om Viktor Pestek, som er en SS-vagt, der forelsker sig i den jødiske pige Réne Neumann. Sidst men ikke mindst, så er Fredy Hirsch en central person. Hirsch har ansvaret for Blok 31. Når man først har lært Hirsch bedre at kende, og dermed forstår de fleste af hans handlinger, så kan man kun synes godt om ham. Noget af det, man ikke umiddelbart ved om Hirsch kommer til at virke som hemmeligheder for Dita, som gør sit for at komme til bunds i disse.

En person, som går igen i stort set alle de bøger, som jeg har læst om Auschwitz er doktor Josef Mengele. Hver gang jeg hører om ham, får jeg gåsehud – så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må have været, at han var en del af livet i Auschwitz.

Jeg har tidligere anmeldt Tatovøren fra Auschwitz – det er selvfølgelig to forskellige historier, men som titlen siger, så er det også en fortælling om Auschwitz. Jeg synes dog, at Bibliotekaren fra Auschwitz er lidt sværere at læse, både fordi den virker “tungere” og ikke er så letlæst – men bestemt også, fordi den på nogle punkter er mere dybdegående.

Mon ikke de fleste efterhånden kan se en koncentrationslejr for sig? Hvis ikke, så vil man kunne få en god fornemmelse for sådan et skrækkelig sted, hvis man læser Bibliotekaren fra Auschwitz. Dyster, kold, mudret, sygdomme og død – modbydelige og grusomme gaskamre…

En vagt ved et gaskammer siger følgende (s. 74):

“Jeg har måttet hjælpe en lille pige med at tage skoene af, fordi hendes mor havde et lille barn i armene, og de skal gå nøgne ind i kammeret. Hun morede sig med at række tunge ad mig, mens jeg tog sandalerne af hende. Hun må have været knap fire år.”

Hvem kan læse dette uden at få tårer i øjnene? Samtidig er det en fortælling om, at de fleste ikke vidste, hvilken grusom skæbne som ventede forude.

Noget, som jeg fandt ganske lærerigt var beskrivelserne fra Terezín (på tysk: Theresienstadt). Et sted, som jeg tit har hørt omtalt, men meget sjældent har hørt mere om. Terezín er også en koncentrationslejr – og det første sted, som Dita og hendes familie blev interneret, for derefter at blive overflyttet til Auschwitz.

Bibliotekaren fra Auschwitz er selvfølgelig en beretning om de modbydelige koncentrationslejre – og overgrebene og drabene på jøder og andre minoriteter. Men bogen er også fortællingen om relationer under umulige forhold, om hvem man kan stole på, hvor langt man kan/vil gå for at overleve. En del af dette lyder ret negativt – hvilket også er de tanker, jeg har i relation til Auschwitz, men i den mørke og grusomme lejr, der øjner man også medmenneskelighed, venlighed og forståelsen for værdien af bøger. Da jeg anmeldte Tatovøren fra Auschwitz sluttede jeg af med at skrive nedenstående – og det gør jeg igen!

“Hver gang jeg læser en bog om nazisme og racisme, så håber jeg så meget, at vi har lært af historien. Men desværre tror jeg, at det meget sjældent er tilfældet – og derfor er det vigtigt at historierne bliver fortalt igen og igen – for alle!”

Forlag: Hr. Ferdinand /Politikens forlag
ISBN: 9788740065220
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: La bibliotecaria de Auschwitz
Oversætter: Kirsten A. Nielsen
Sider: 482

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.