Mandela-effekten af den norske forfatter Anne Holt er den 3. bog i spændingsserien om den tidligere stjerneadvokat og professionelle håndboldspiller Selma Falck. De to første bøger hedder En grav til to og Vejrbidt. Anne Holt er jurist, journalist og tidligere justitsminister. Derudover er Anne Holt selvfølgelig forfatter – og er blevet kendt for krimiserien om kriminalassistent Hanne Wilhelmsen.
Fra forlagets beskrivelse:
“Selma Falck er til frokost med et par veninder, da en snigskytte affyrer et enkelt skud, der rammer og dræber Selmas gamle håndboldveninde, stortingsmedlem Linda Bruseth.
Politi og presse – og Selma selv – går i begyndelsen ud fra, at Selma var det egentlige mål for attentatet, men måske tager de fejl. Er det norske samfund under angreb?”
Allerførst vil jeg anbefale, at man læser bøgerne i den rigtige rækkefølge. Selvom det er selvstændige sager/forbrydelser, der skal opklares, og nogle af personener i relation til disse er nye bekendtskaber, så er det stadig Selma Falck, der er hovedpersonen og dermed hende man følger gennem hele serien. Da jeg ikke synes, at personbeskrivelsen af Selma er særlig dybdegående i Mandela-effekten er jeg glad for at kende hende og hendes historie fra de forrige bøger. En ide kan være, at man læser mine anmeldelser af de to forrige bøger, her går jeg lidt mere i dybden med beskrivelsen af Selma.
Efterhånden som tiden går, så får Selma mere og mere styr på sin store last, ludomani. I Mandela-effekten hører vi om, hvordan samværet med barnebarnet Skjalg betyder så meget for Selma, at hun faktisk godt kan lægge en dæmper på spilleriet. Forholdet til datteren Anine er stadig anstrengt. Det, at Selma bliver skudt på, er ikke med til at gøre båndet mellem dem stærkere, snarere tværtimod. Jeg er vild med, at det er en karakter, som Selma, der er hovedperson. Selma er en midaldrende dame, hvilket virker utraditionelt. Jeg finder det dog en smule ærgerligt, at Selmas fortid fylder så meget – og til tider tynger hende ned. Selvom det er en del af historien, så kommer det meget let til at virke som om, at hovedpersoner i krimier skal have problemer i bagagen – for at kunne udfylde deres rolle.
Vi møder igen Einar, Selmas ven, den tidligere politimand, som er “gået lidt i hundene” men Selma er trådt til og hjælper ham med bolig osv. Einar hjælper til gengæld Selma med de efterforskningsmæssige ting, som han er i stand til fra hjemmet.
Udover Selma og Einar er der en del flere personer med, igen synes jeg, at det er ret mange mennesker, som man skal forholde sig til, men knap så mange, som i den forrige bog. Beskrivelserne af de øvrige personer er ganske gode og passende i forhold til, hvem de er og hvad deres rolle i bogen er.
Mandela-effekten har nogle rigtig fine miljøbeskrivelser. Ikke beskrivelser af naturen og byen som sådan – men mere af Norge, det norske samfund og opbygning – det er er nogle ganske korte, men rammende beskrivelser. Disse beskrivelser er meget vigtige for historien. Som jeg også skrev i forhold til handlingen i Vejrbidt, så kan en stor del af beskrivelserne af det norske samfund også overføres til danske forhold. De vigtigste emner i bogen handler om Norsk Børneværn og om beredskabet i tilfælde af terror – i forbindelse med dette bliver Utøya nævnt. Derudover kommer vi omkring krig, katastrofer og epidemier, mon ikke alle inkl. forfatteren har haft covid-19 i tankerne? En af disse beskrivelser fremgår blandt andet af dette citat (s.61):
“I et land som vores er det den hårfine balance imellem tillid og mistillid, imellem underkastelse og protest, som gør os i stand til at tackle kriser. Proteststemmerne skal være der. Sådan som de også hæver sig nu. Det er det, der gør os til et demokrati. Det er proteststemmerne, kritikken … mistilliden, om du vil, som gør os stærkere og fører os fremad. Troen på systemet må dog alligevel være helt grundlæggende.”
Det kan godt være, at jeg har misset noget… bogens titel henviser til et emne, som er et vigtigt punkt i fortællingen, nemlig Mandela-effekten. Efter endt læsning er det bare ikke Mandela-effekten jeg tænker mest på – men selvom det ikke er det, der fylder mest ved mig, så er det vigtigt for historien. Uanset, så er det dog et interessant fænomen. Inden jeg læste bogen kendte jeg godt til fænomenet, men jeg vidste ikke, at det også havde et navn. På Udforsk sindet kan man læse mere om Mandela-effekten.
Bogen er lige så velskrevet, som de to første bøger i serien. Plottet har en god opbygning og en fin spændingskurve. Vi møder en drabsmand/kvinde, der bestemt ikke lægger fingre imellem, men tydeligt viser sine ofre frem – og alligevel ikke røber sig selv… Lidt for tidligt gik det op for mig, hvordan det hang sammen (i hvert fald en del af plottet), det gjorde ikke noget, da emnerne og den øvrige del af handlingen fængede mig alligevel. Undervejs hører vi om en person fra Anne Holts serie om Hanne Wilhemsen. Sådan noget kan jeg godt lide – også selvom jeg faktisk slet ikke har læst den pågældende serie (endnu).
Som sagt, så er der flere spændende og ikke mindst aktuelle emner i Mandela-effekten. Det er helt sikkert ikke en hemmelighed, at jeg er meget glad for krimier og andre bøger, som også har en samfundskritisk vinkel. Lige netop den del synes jeg, at Anne Holt især er fabelagtig til. Selvom bogen er norsk, så kan emnerne uden problemer overføres til danske forhold. Lige pt. er inddragelsen af Norsk Børneværn også virkeligt aktuelt herhjemme i forbindelse med debatten om tvangsbortadoption. De øvrige emner, som jeg kommer ind på tidligere i anmeldelsen er heller ikke kun norske anliggender, men nærmest “verdens anliggender” – men når man kommer til den måde, som diverse udfordringer som terror, epidemier og krig bliver håndteret på, så ligger Norge og Danmark vist ret tæt.
Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770074513
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Mandela-effekten
Oversætter: Ilse M. Haugaard
Sider: 390
[…] Griffiths, Elly: Stemmer fra graven Guillory, Jasmine: Det begyndte i en elevator Holt, Anne: Mandela-effekten Hoover, Colleen: Det var altid dig Lester, Natasha: Den franske fotograf Mogensen, Helle: Havunger […]