Alt det andet, Events

BogForum 2022

[reklame]

Om kun en uge er der BogForum – åh, hvor jeg glæder mig.

3 dage med bøger, forlag, interviews og bogvenner, det kan kun blive godt.

Sidste år erkendte jeg langt om længe, at uanset hvor meget jeg planlægger, så når jeg kun nogle ganske få af tingene – i stedet når jeg noget andet.

Jeg vil fremhæve et par ting fra programmet, som er på min ønskeseddel:

1. Sigurd Barrett fortæller om julens traditioner i Danmark.
Fredag kl. 13.35. B5. Børnescenen.

– Jeg glæder mig til at læse Sigurd fortæller om julens traditioner, den venter på hylden. Desværre når jeg det ikke inden BogForum, men i stedet vil jeg gerne høre ham fortælle om den.

2. Krimitema præsenteret af Krimimessen.
Lørdag kl. 10.00-17.30. D8. Temascenen.

– Som sidste år har Krimimessen Temascenen hele lørdag. 15 programpunkter inden for krimiens verden. Er man til krimi, så er det her, man skal slå sig ned.

3. Melvin Kakooza taler med sin mor Carylyne Kaddu Rasmussen om “Hovedet i himlen og fødderne på jorden”.
Lørdag kl. 12.10. C3, 007. Lindhardt & Ringhof.

– Selvom jeg endnu ikke har læst bogen, så har jeg oplevet Carolyne Kaddu Rasmussen fortælle, og det vil jeg gerne gøre igen. Bogen er på min tbr.

Program BogForum 2022
Program BogForum 2022

Programmet i den trykte udgave kan findes på biblioteket eller ved boghandlere.

Jeg har selv fundet inspiration i den trykte udgave, men jeg vil anbefale at bruge app’en, BogForum 2022, som er helt opdateret.
Den kan hentes her: iOS og Android

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *