𝐕𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐄𝐯𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧 af Camilla Grebe er 6. del i krimiserien, Den mørke side. Det er en selvstændig fortælling, så selvom man møder nogle af personerne fra de forrige bøger, så synes jeg ikke, at det er et must at have læst dem. – Men gør det gerne.
Forlagets beskrivelse:
“Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter, sammen har de tvillingerne David og Harry. Udefra set er alt godt, og Lykke beundres af sin omgangskreds for sin store integritet og enorme kærlighed til sønnerne.
Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?
Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden, i hjertet af Sörmland? Har det nye knivmord noget at gøre med det mord, der blev begået samme sted otte år tidligere? Og hvorfor nægter Lykke at lade andre end kriminalinspektør Manfred Olsson forhøre sig?”
𝐕𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐄𝐯𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧 er domestic noir, en psykologisk krimi og ikke mindst et familiedrama, faktisk kan jeg også tilføje, at det er “et lukket rum mysterium”. Det kan lyde af meget, men det hele hænger selvfølgelig sammen og giver mening, når man læser bogen.
Er man vild med med bøger, så giver det lige et ekstra pift, at bogens hovedpersoner arbejder i forlagsbranchen. Karaktererne virker alle både troværdige og realistiske.
Bogen er som de øvrige bøger af Camilla Grebe virkelig velskrevet. Vi følger to spor, nu og dengang, som til sidst bliver flettet sammen. Nogle gange har jeg lidt svært ved disse spring i tid, men det fungerer godt og giver helt sikkert mening for historien.
Plottet er afsindigt spændende med flere twist. Jeg gættede løs undervejs, men nej – gættede rigtigt gjorde jeg ikke.
Det er en historie, hvor temaerne relationer, skyld, ansvar og sandhed giver stof til eftertanke.
Camilla Grebe har gjort det igen – 𝐕𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐄𝐯𝐢𝐠𝐡𝐞𝐝𝐞𝐧 er blandt de bedste svenske krimier, jeg har læst. Jeg elsker når der lidt mere end 𝘣𝘢𝘳𝘦 krimiplottet – og det er der helt sikkert her!
Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711996912
Udgave: 1. udg. 2022
Originaltitel: Velkommen til Evigheten
Oversætter: Charlotte A.E. Glahn
Sider: 448
___
[…] Kristen: Kære Nemesis Garbers, Lotte: Medgift Grebe, Camilla: Velkommen til Evigheden Halfdan, Finn: Møghund Hesseldahl, Morten: Mørket under isen Jio, Sarah: Kærlig hilsen fra […]
[…] Velkommen til Evigheden af Camilla Grebe er 6. del i krimiserien, Den mørke side. […]