6 stjerner, Feel good/kærlighed, Jentas, Tine f. 1973

På rejse med pingviner af Hazel Prior

På rejse med Pingviner af Hazel Prior er en hjertevarm feel good-roman om den velhavende 85-årige Veronica McCreedy. Veronica er en bestemt og meget stædig dame, der er vant til at tingene bliver, som hun vil have det.

Fra forlagets beskrivelse:

“Veronica McCreedy bor på et herresæde ved havet. Hun elsker at drikke en dejlig kop Darjeeling-te, mens hun ser et godt naturprogram i tv… Veronica ses sjældent af nogen, for i en alder af 85 tilbringer hun de fleste dage derhjemme. Alene.

Man kan finde hende i gang med at samle affald på stranden (folk, som smider deres affald i naturen, skulle skydes), i færd med at lede efter sine briller (nogen må have flyttet dem) eller med at råbe instruktioner til sin hjælper, Eileen (Eileen, døren!). 

Veronica har ingen familie eller venner i nærheden. Ikke hvad hun ved af i hvert fald… Men i dag … i dag tager Veronica en beslutning, der vil ændre alt det.”

På rejse med pingviner af Hazel Prior
På rejse med pingviner af Hazel Prior

Jeg knuselsker Veronica, selvom hun egentlig ikke er særlig ”elskelig” – i hvert fald ikke til en start. Personskildringen er Veronica er helt perfekt. Den ældre dame bor alene og virker ret ensom, men der findes faktisk et barnebarn, bare ikke et barnebarn, som lever livet, som Veronica mener, at man skal. Hvordan det kommer til at gå må du selv læse…

Der er ikke særlig mange personer med i fortællingen, så det er ganske let at bevare overblikket, og de karakterer vi møder træder tydeligt frem.

Veronica ser et tv-program om pingviner, hvilket får Veronica til at drage ud på en rejse, som forandrer hendes liv – ja, og måske også hendes syn på verden og menneskene omkring hende.

På rejse med pingviner er virkelig velskrevet. Fortællingen er sørgelig, gribende, skøn – og det er helt sikkert en smutter fra min side, at den ikke er med i stakken over mine bedste læseoplevelser i 2022.

6 af 6 stjerner /Tine
6 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742605653
Udgave: 1. udg. 2022
Originaltitel: How the Penguins Saved Veronica
Oversætter: Anne Mette Poulsen
Sider: 410

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “På rejse med pingviner af Hazel Prior

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *