Feel good/kærlighed, Forlaget Zara, Øvrige forlag, Tine f. 1973

Mine 100 ting af Lucy Dillon

Mine 100 ting af Lucy Dillon

Gina, der er i starten af 30’erne, er ved at blive skilt fra sin mand. Gina arbejder som byggeprojektleder i sit eget firma, hovedsageligt med istandsættelse og indretning af gamle huse. Lige op til jul opdager Gina, at Stuart har en affære. Mens Gina var gift med Stuart boede de i et skønt hus og Stuart var en meget støttende ægtemand, hvilket han især viste, da Gina blev ramt af brystkræft. Gina har samlet på fine ting hele livet, men nu skal hun flytte for sig selv i en helt tom og hvid lejlighed, og hun beslutter sig for, at hun kun vil beholde 100 særlig udvalgte ting.

Men hvad vælger man, hvis man har et kæmpestort hus fyldt med skønne ting? Hvilke betyder nok eller har en særlig værdi, der gør, at de skal med videre i det nye liv? Gina begynder at sortere og gemmer hvad hun vil beholde, resten giver hun til genbrug. Udover alle overvejelserne og tilbageblikkene hører vi om Ginas rigtig gode veninde Naomi, der altid er der for hende. Gina bliver også hyret til at sætte et flot gammelt hus i stand, som hun altid selv har drømt om at bo i – og ikke mindst hører vi om ægteparret, der har ansat hende til det. Gina får også nogle nye venner undervejs – særlig Buzz, som er en greyhound.

Mine 100 ting af Lucy Dillon
Mine 100 ting af Lucy Dillon

En hyggelig chicklit-roman. Den er både sjov og rørende. Den handler om at miste, om tro og håb, om at leve livet, mens man har det. Jeg læser normalt ikke vildt mange bøger i chicklit-genren, men har alligevel fået læst et par stykker, den sidste tid. Mine 100 ting er helt sikkert en af de bedre. Jeg kendte ikke Lucy Dillon, men jeg kan se, at hun også har skrevet Ensomme hjerter og herreløse hunde, hvor man møder en af personerne fra Mine 100 ting.

Forlag: Bazar
Sider: 499
Udgivelse: 2015
ISBN: 9788771160901

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *