Et kinesisk liv af Kunwu Li.
Tegneserie/graphic novel-triologi som består af: Faderens tid, Partiets tid og Pengenes tid.
Et kinesisk liv består af tre tegneserier fra år 1950 til år 2010. I historien følger man en dreng ved navn Xiao Li. Man følger ham under kulturrevolutionen, og den store formand Maos styring. I år 1950 klarer Kina det ikke så godt på grund af kulturen og borgerkrig. Der er mange, der lider af hungersnød. Og det bliver ikke bedre af at Xiao Lis far skal i genopdragelseslejr.
I år 1976 er den store formand død. Kinas befolkning sørger. Kulturrevolutionen har stadig fat i alle. En gruppe på fire kaldt firebanden er blevet anholdt. De er blevet dømt for at lave nogle ulovlige ting under kulturrevolutionen. Xiao Lis far bliver løsladt efter 10 år i opdragelseslejr. Og Xiao Li har planer om at søge ind i kommunistpartiet.
Xiao Li er blevet journalistisk tegner. Han drager rundt i Kina. Drømmen om penge og vestlige varer præger i landet.

Tegneserierne er meget gode. De var lidt svære at læse og forstå, men jeg var glad for, at jeg fik læst dem. De er både triste, spændende og sjove. Man får et godt indblik i Kinas historie. Og det var spændende at følge med i Xiao Lis liv. Der var også nogle gode tegninger i dem. De er i hvert fald nogle der anbefales. De er realistiske og man kan lære meget. Jeg har selv lært en del om Kina gennem tiden og nogle gange blevet meget overrasket.
Forlag: Alvilda
Udgivelse: 2011-2012
ISBN: 9788771052084, 9788771052091,9788771052107