Alt det andet, Events

Bloggerevent ved Politikens Forlag

[reklame – indlæg om bloggerevent]

I morgen, d. 9. februar 2018 udkommer romanen Lucie. Lucie er skrevet af Anne-Marie Vedsø Olesen. I anledning af udgivelsen inviterede Politikens Forlag og Anne-Marie Vedsø Olesen til et bloggerevent tirsdag d. 6. februar 2018, hvor vi blandt andet kunne høre mere om den nye roman.

Jeg har ikke været med til et lignende arrangement før, da de ofte foregår i København, hvor flere af de store forlag jo ligger. Men både bogen og arrangementet lød så spændende, at jeg bestemte mig for at få en lille tur ud af det. Sammen med invitationen havde jeg modtaget Lucie som e-bog, og selvom jeg (endnu) ikke er så meget for e-bøger, gav jeg mig i kast med Lucie – og læste den færdigt i toget på vej til København. Min anmeldelse kommer på bloggen en af de nærmeste dage, men jeg kan godt røbe allerede nu, at jeg synes rigtig godt om den. Lucie er ikke som nogle andre bøger, jeg har læst – den handler om kannibalisme, nordisk mytologi og kristendom.

Vi mødtes på Ny Carlsberg Glyptotek. Anne-Marie Vedsø Olesen har fundet inspiration til Gudestorm – trilogien om Seth og og romanen om Lucie på Glyptoteket. Anne-Marie har også arbejdet på Glyptoteket som museumsvagt – så vi fik en perfekt guidet tur rundt i samlingerne for egyptisk- og nordisk mytologi.

Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om egyptisk mytologi og hvordan hun blev inspireret til Gudestorm – trilogien om Seth. *Billedet er taget på Glyptoteket.

 

Selvom den store festsal ikke handler om nordisk eller egyptisk mytologi, så var der nogen, som mig, der aldrig havde været på Glyptoteket før – som jo bare måtte se den flotte sal. *Billedet er taget på Glyptoteket.

 

*Billedet er taget på Glyptoteket

 

Odin med Hugin og Munin – Nordisk mytologi spiller en stor rolle i Lucie. *Billedet er taget på Glyptoteket

Besøget på Glyptoteket var super spændende – og hold op, der er flot. Efter rundvisningen på Glyptoteket fulgtes vi til Politikens Forlag, hvor der var dækket bord med lækre sandwich, frugt og drikkevarer. Nu fik vi mulighed for at høre meget mere om processen med at skrive og få udgivet en bog. Og ikke mindst fik vi hørt meget mere om, hvordan arbejdet med Lucie er foregået. Jette Svane, som har lavet det flotte cover til Lucie – og Helle Stavnem, som har været redaktør på Lucie var også med. Det var rigtig spændende at høre dem fortælle – og ikke mindst høre, hvordan ens egen oplevelse af bogen var i forhold til forfatterens og de andre deltageres overvejelser.

Da der skulle være sendt et fysisk eksemplar af Lucie til mig – men som PostNord vist gerne vil læse før mig, så var jeg så heldig, at få Lucie, som jeg kunne få signeret. Lucie er simpelthen så flot, at jeg ville have læst den bare ud fra coveret alene.

Anne-Marie Vedsø Olesen signerer Lucie til mig. *Billedet er taget på Politikens Forlag

Tak til Anne-Marie Vedsø Olesen, Politikens Forlag – og alle I andre deltagere for en rigtig hyggelig eftermiddag/aften. Jeg vil helt sikkert gerne tage turen til København for at deltage i lignende arrangementer.

Se bogtrailer for Lucie – husk lyd.

Læs mere om Lucie ved Politikens Forlag.

3 thoughts on “Bloggerevent ved Politikens Forlag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *