5 stjerner, Gys/krimi/thriller, Øvrigt skønlitteratur, Politikens Forlag, Tine f. 1973

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Som jeg skrev i mit indlæg i forgårs, så udkom Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen i går, d. 9.2.2018.

Lucie har så lækkert et cover, at jeg ville have valgt bogen alene ud fra det, også uden at læse, hvad den handler om. Men jeg vil alligevel dele, hvad der står bag på bogen – så giver anmeldelsen nok også mere mening.

Bogens bagsidetekst:

“Hun er tusind år gammel.
Hun er nordisk kannibal.
Hun er umættelig.

Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød.

Under en heavy metal-festival i København møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en københavnsk opiumshule. Her får hun i en fælles rus endelig adgang til en flig af sin egen fortid og mærker de åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige.

Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene.”

Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Lucie er meget anderledes end noget andet jeg har læst, men på en god måde. Lucie er svær at genrebestemme. Da jeg læste, at Lucie er kannibal, så tænkte jeg straks, at det nok er en fortælling a la de nyere vampyr-historier, hvor vampyrerne så i dette tilfælde er udskiftet med kannibaler. Jeg tog fejl. Selvom der er overnaturlige elementer i bogen, så er det ikke en klassisk fantasy-historie. Lucie er heller ikke en almindelig thriller – og slet ikke en krimi til trods for mord og politideltagelse. Lucie er en velskrevet dyster, barsk og tankevækkende fortælling, der blander en meget realistisk nutidsverden med elementer fra nordisk mytologi og kristendom. Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger en grundig research bag historien.

Fortællingen følger Lucie, Martin og Casper på skift. Hvert kapitel er knyttet til en enkelt af disse tre personer. Lucie er bogens jeg-fortæller, hvorimod Martins og Caspers fortællinger er fortalt i 3. person. Det er spændende, at det er Lucie, kannibalen, som har den vigtigste fortællerrolle og at man i en stor del af bogen, ser tingene fra hendes synsvinkel. Alle tre er super godt beskrevet, og selvom jeg måske ikke burde, så kom jeg ret hurtigt til at synes om Lucie. Jeg tænker, det er fordi man får mulighed for at følge hendes tanker om det der sker – hendes ønske om at finde hendes ophav/grunden til, at hun er som hun er. Martin, som er en enspænder og en stor “fugle-nørd” er det næsten umuligt ikke at holde af. Han virker som en rar og måske lidt naiv person, men han er nok den, der udvikler sig mest undervejs. Selvom Casper bliver introduceret før Martin – og fra start virker til at have en stor betydning for historien (det har han også), så synes jeg ikke, at jeg kommer til at kende ham så godt som de to andre – han virker mere overfladisk, hvilket måske også hænger sammen med det liv, han har levet tidligere, som en rig aktiehandler.

Udover personerne, så er jeg også vild med den måde miljøet og omgivelserne bliver beskrevet på. Selvom jeg ikke har det store kendskab til heavy metal – eller til naturen i Norge, så er det næsten som at være der selv. Stemningen kan tydeligt fornemmes i de forskellige scenarier.

Man kan umiddelbart tænke, at der vil være lidt “splatter” over Lucie pga. kannibalismen, men det er slet ikke tilfældet. Selvom der selvfølgelig er nogle lidt grusomme og blodige scener, så er det slet ikke det, der fylder mest i bogen – og beskrivelserne af hvad Lucie oplever, når hun fortærer sine ofre er også med til at fjerne fokus fra de ulækre detaljer.

Lucie er en fantastisk historie. Jeg er vild med hele fortællingen, den er spændende, grusom – rig på detaljer om nordisk mytologi og kristendom, som jeg aldrig tidligere har hørt om. Men bedst af alt – så er den anderledes og helt sin egen.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Anne-Marie Vedsø Olesen, men efter at have læst Lucie og have hørt forfatteren fortælle om Seth-trilogien, så skal jeg helt sikkert prøve at læse den også.

⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Tine

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret.

Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 9788740036466
Udgave: 1. udg. 09.03.2018
Sider: 338

 

20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *