Alt det andet

Stilhed…

Beklager stilheden herinde. Tiden flyver af sted, hurtigere end nogensinde. Burde der ikke være mere tid til alt, når nu man ikke skal på arbejde? Selv bøgerne ligger næsten urørte på sengebordet… Jeg håber virkelig, at det snart vender, så der bliver lidt mere luft.

Manden i huset står op senest kl. 5 og kører på arbejde, og er vi heldige kommer han ind af døren til spisetid. Daniel har også mere travlt end han plejer, så ham ser vi næsten heller ikke. Klara har fået lov til at svømme en ekstra gang om ugen, og da det er i den anden ende af byen tager det lidt ekstra tid. Vi er dog flere om at køre, heldigvis. Oven i travlheden lurer Daniels konfirmation – jeg ville have skrevet lige om hjørnet, men det er nok at overdrive, da det først er i starten af maj. Vi er først gået i gang med planlægningen nu, så der er lige lidt at se til, før alt er på plads. Måske der kan komme et indlæg om det senere.

Jonas har lavet en lille kælkebakke i haven.
Jonas har lavet en lille kælkebakke i haven.

Ellers har børnene, især Jonas nået at nyde sneen i de få dage den lå her. Og Klara læser heldigvis på livet løs – hun fik slugt Elverskud og læser nu til min store fornøjelse Alanna af Tamora Pierce. Hun er næsten færdig med Løvindens sang, første serie – i serien. Jeg gik i gang med Paper Towns af John Green, men gik i stå, da jeg fik Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz. Jeg har læst, at hvis man var vild med Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, så vil denne lige være sagen. Jeg har kun læst starten, så jeg ved desværre endnu ikke, hvad jeg synes om den. Daniel var i gang med at læse Divergent Four: Tobias Fortællinger af Veronica Roth, desværre kom han for sent i gang, så den måtte afleveres på biblioteket, og vi må vente til det bliver vores tur igen. Den glæder jeg mig ellers også til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *