For et par dage siden læste jeg på Facebook, at Bog & Ide holdt lagersalg i Hedensted i denne weekend. Det lød jo ganske perfekt, eftersom vi har fået nye bogreoler, og nu har plads til endnu flere bøger. Så vi planlagde at køre derned i dag. Vi gider simpelthen ikke timelange køer, så hellere gå glip af nogle af tilbuddene.
Desværre var bøger så ikke det der var mest af, men vi synes alligevel vi gjorde nogle gode køb. Jonas købte fx en Bosch-værktøjsbæk til 200 kr. og vi købte en ny skoletaske til ham, Lego Chima – også til 200 kr. Derudover fik vi købt nogle Pixeline-spil, nogle rigtig fine bogstøtter med sommerfugle – 4 stk. til 10 kr. Freya købte også en pasta-maker, spændende hvad hun får ud af den. Derudover blev det til et par andre små ting – så nu må vi i gang med at pakke ud.

Som skrevet var der desværre ikke særlig mange bøger, og jeg kan forstå på andre, at det har der slet ikke været. Så der blev kun indkøbt 4 bøger + et engelsk sprogkursus. Så bogreolerne blev desværre ikke lige fyldt op i dag.
