Alt det andet

Send en gave med Bog & idé

[Reklame – indlæg sponsoreret af Bog & idé]

Sidst i august 2018 lancerede Bog & idé en ny gaveshop på nettet. Konceptet går ud på, at man kan sende bøger fra bestseller-listen, populære brætspil og kreative ting til de yngste, i stedet for at sende en blomst. De bøger, som bliver tilbudt i gaveshoppen bliver tilpasset efter Bog & idés salgstal, så det hele tiden vil være de mest aktuelle materialer, som tilbydes.

Det er ens lokale Bog & idé som står for indpakning og forsendelse af gaven. Butikken skriver også en personlig hilsen i hånden til modtageren. Som med andre varer købt i Bog & idé, så har modtageren mulighed for at bytte gaven i samtlige 125 Bog & idé-butikker og der er 365 dages byttegaranti. Det koster 39,95 kr. at sende en gave – og så kan man selv vælge, hvilken dato gaven skal leveres. I de fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg er der også mulighed for levering samme dag.

Da jeg hørte om det nye koncept, syntes jeg, at det lød rigtig spændende. Hvor tit er det ikke, at man leder efter det helt rigtige at sende i en bestemt situation og næsten altid ender med blomster, fordi der ikke er så mange andre muligheder? Da Send en gave ved Bog & Idé ikke kun tilbyder bøger, men som sagt også spil og kreative ting, så vil rigtig mange kunne finde en passende gave at sende.

Jeg har haft mulighed for at prøve Bog & idés shop i shoppen: Send en gave. Gaven bestilte jeg to dage før den skulle ankomme. Jeg havde valgt en populær krimi, Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen, som var blandt de udvalgte krimier på shoppen. Via Bog & idés side kan man vælge “Send en gave” øverst på siden – så det er let at finde. Shoppen har en fin oversigt over de forskellige gaver man kan sende, de er inddelt i seks kategorier, så overblikket er let. Når man har udvalgt sig en gave, så kan man klikke på den – og herfra vælge at sende. Når det er gjort, så skal man blot udvælge og skrive et kort – og så selvfølgelig huske, hvor gaven skal hen og hvornår. Det hele fungerede meget let for mig – jeg var dog en smule overrasket over priserne på kortene – men samtidig ved jeg jo, at det også koster noget, hvis jeg bestilte en blomst. Vælger man ikke at sende kort med, så er der ikke en afsender på gaven – og det vil jo i de fleste tilfælde være lidt ærgerligt.

På den valgte dato ankom en pakke med GLS – man kan vælge om de blot må stille gaven, hvis der ikke er nogen hjemme, eller om den skal leveres til en pakkeshop. Pakken indeholdt som lovet en gave indpakket til lejligheden, i dette tilfælde var det en “bare fordi” gave, og derfor i neutralt papir. Sammen med gaven var et håndskrevet kort. Kortet har jeg selv valgt i shoppen blandt flere andre.

Gave og kort fra "Send en gave" ved Bog & idé
Gave og kort fra “Send en gave” ved Bog & idé

Bogen blev pakket ud – og som skrevet havde jeg bestilt Eksploderende skadedyr, som jeg var sikker på, at modtageren ville blive glad forDet valgte kort er håndskrevet, som Bog & idé lover – og det er helt sikkert med at til at gøre gaven personlig. Jeg kunne godt tænke mig, at “Send en gave” havde et lidt større udvalg – blandt andet  mangler der bøger til teenageren/de unge. Men fra jeg kiggede på shoppen første gang og til jeg bestilte en gave, er der kommet flere ting til – og mon ikke shoppen hele tiden udvikler sig.

Gave + kort fra "Send en gave" ved Bog & idé
Gave + kort fra “Send en gave” ved Bog & idé

Bog & idés “Send en gave” vil helt sikkert komme på huskelisten herhjemme – det kræver selvfølgelig, at man ved lidt om modtageren (men gaven kan jo også byttes). Det er lækkert med alternativer til blomster og chokolade, så jeg er meget glad for, at jeg har fået prøvet shoppen af. Jeg glæder mig til at kigge forbi en anden gang. /Tine

20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *