I dag, d. 18.9.19 udkommer Stephen Kings nyeste roman, Anstalten. Vi har tidligere anmeldt andre af Stephen Kings bøger, anmeldelserne kan læses her.
Forlagets beskrivelse:
”En sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis bryder ukendte gerningsmænd ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster drengen ind i en sort varevogn. Hele operationen tager mindre end to minutter. Luke vågner på Anstalten, i et værelse som ligner hans eget, blot er rummet uden vinduer. Og når han åbner sin dør, er der andre døre; døre til værelser med andre børn som ham, børn med særlige evner inden for telekinese og telepati, som også er endt på Anstalten på samme måde som Luke. Kalisha, Nick, George, Iris, den tiårige Avery Dixon og Luke, alle befinder de sig i Forhuset.
Andre er flyttet til Baghuset, der ifølge Kalisha er som en stor insektfælde: ”Børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud.” Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis børnene samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal.
Flere og flere børn forsvinder til Baghuset, og imens bliver Luke mere og mere desperat for at slippe ud og hente hjælp. Men ingen er nogensinde undsluppet Anstalten.”
Anstalten af Stephen King er en gyser/thriller om en flok børn, der bliver kidnappet, og brugt som forsøgsdyr til en masse umenneskelige forsøg. Det er en utrolig, men samtidig en ulækker detaljeret historie, hvor man nemt kan leve sig ind i rollerne, som de børn der bliver lavet forsøg med har. Luke Ellis er en virkelig klog dreng, og er ham vi følger det meste af historien. Han er en meget indadvendt person, der har svært ved at sige, hvad han føler, men til gengæld får vi kendskab til hans følelser igennem de tanker han har. Historien er set igennem Lukes øjne, det giver os et perspektiv over, hvordan tingene forholder sig.
Bogen starter godt nok ud med en helt anden person, Tim Jaimeson, som man følger i den første del af bogen. Tim Jaimeson er en gammel politimand, der søger job langs kysten. Da Tim kommer til en lille by i South Carolina, som hedder DuPray, får han jobbet som natvægter. Der følger vi ham i et par dage, indtil vi kan se, at han er en god person. Så fra den første del af bogen, springer vi lige pludselig over til en anden del af bogen, som er Lukes historie. Heldigvis så kommer man tilbage til Tim senere i historien. En lille spoiler: Det giver bare noget godt til fortællingen, at vi først bliver introduceret til en person, som vi tror, at vi skal følge igennem hele bogen, og så er det alligevel ikke ham der er hovedpersonen.
Når jeg læser en bog, synes jeg det er fantastisk, når forfatteren referer til fx virkelige steder og andre bøger. Ligesom da jeg læste en af Stephen King’s andre romaner, Outsideren, var der en del referencer, som jeg genkendte i Anstalten. Der er fx et sted i bogen, hvor der i løbet af 20 sider er en del referencer til John Grisham og Game of Thrones-serien, og da jeg har både læst og set hele Game of Thrones-serien, så det var fedt, at man selv kan nikke genkendende til det, der står skrevet. Der er også referencer til forskellige byer, som fx Burlington, Vermont, hvor jeg selv har været et par gange. Man kan også nemt finde ud af, hvilke politiske holdninger Stephen King har, da der er rigeligt med kommentarer om nuværende politikere. Det virker bare godt, at der er sådanne referencer, for lige meget hvilken person du er, er der altid noget du kan identificere dig med. Det gør også historien mere realistisk, da der er en masse non-fiction med i fortællingen.
På grund af det realistiske lag, får man endnu flere myrekryb, da man får en fornemmelse af, at det her rent faktisk er sket. Man får helt ondt af de børn, som der bliver lavet forsøg med, igen fordi man føler, at historien virker meget realistisk – og man føler, at Anstalten, i det nordlige Maine er et virkeligt sted. Børnene er i gennemsnit 11,5 år gamle, men det forhindrer os ikke i, at man sagtens kan sætte sig i deres sted. Som der også bliver beskrevet i bogen, bliver børnene på Anstalten, hurtigt ”voksne”, i den forstand, at de begynder at opføre sig mere modent end normale børn, og det hjælper selvfølgelig også på vores forståelse af, hvad de gennemgår.
Det eneste, jeg synes, der er kan trække historien lidt ned, er uden tvivl slutningen, som jeg finder er lidt rodet.
I rigtig mange bøger er det børn, som er heltene – og sådan ser jeg også, at Stephen King prøver at gøre. For mig er det bare lidt urealistisk at lave en historie om børn (på de 11,5 år) der bliver til actionhelte, børn som lige pludselig kan tage rationelle beslutninger, så der føler jeg, at Stephen King rammer forbi. Men trods af det er der en perfekt rød linje igennem fortællingen, hvor intet af bliver overladt til tilfældighederne.
Jeg må sige, at Stephen King endnu engang ikke har skuffet, han har skrevet en fantastisk historie, der fangede mig fra side 1. Det er en intens fortælling, hvor der altid sker et eller andet – hele vejen gennem 618 sider. Jeg bliver bare nødt til at give Anstalten 6 ud af 6 stjerner, da det alt i alt bare er en fantastisk bog, som alle der godt kan lide et godt gys, der samtidig rummer på mystik, bør læse. Jeg kan varmt anbefale Anstalten af Stephen King.
Forlag: Hr. Ferdinand /Politikens forlag
ISBN: 9788740054040
Udgave: 1. udg. 18.09.2019
Originaltitel: The Institute
Oversætter: Jakob Levinsen
Sider: 618
___