Linea, som kan findes på Facebook : Linea H. Madsen har anmeldt Proxy af Steffen Jacobsen til bloggen. Linea har vundet Proxy i en konkurrence på bloggens Facebook-side – og har været så sød at anmelde hendes læseoplevelse.
Proxy skrevet af Steffen Jakobsen er en rigtig spændende bog.
Jeg kendte ikke forfatteren i forvejen, så havde ikke nogen forventninger til bogen. Jeg har ikke læst en bog i 13 år, men jeg læste denne i løbet at 3 dage. Altså har den været god, og jeg havde ikke lyst til at lægge den fra mig, den var ret fangede. En af morgnerne vågnede jeg faktisk kl 0500 og blev nødt til at læse videre. Jeg nød at være igang med den, og oplevede nærmest et tomrum, da den var færdig.

Den handler om et mord, der skal opklares af efterforsker Jakob Nordstrøm og hans kollega Tanya Nielsen.
Man følger, hvordan de to introduceres for hinanden, det virker rigtig godt. Forfatteren starter med at bruge deres efternavne og efterhånden som de lærer hinanden at kende kommer de på fornavn, det forvirrede mig lidt, men det gav egentligt god mening alligevel. Deres samarbejde er en stor del af bogen og det lykkes forfatteren rigtig godt at beskrive det, der er underforstået imellem dem fx i deres samtaler. Forfatteren er rigtig god til at beskrive personerne og stederne, så man får billeder på nethinden nærmest hele tiden. I starten skulle jeg lige koncentre mig om det og måtte gå lidt tilbage….for hvor var det lige jeg var kommet til….men efterhånden som jeg kom ind i bogen, virkede også det rigtigt godt.
Forfatteren har mange sjove beskrivelser, fra nu af vil jeg altid tænke på en flamingo, når jeg ser en løber strække ud. Og den slags lidt sjove sammenligninger er der mange af. I det hele taget synes jeg, bogen er sjov.
Undervejs i bogen havde jeg mange ideer til hvem morderen kunne være, jeg tror snart jeg havde alle mistænkt.
Der var overraskelser undervejs og den var rigtig spændende.

I noget er der brugt enkelte billeder, det havde en god effekt og gjorde det mere virkeligt.
Alt i alt en god oplevelse at læse den og jeg ville give den 5 stjerner ud af 6 /Linea H. Madsen

Tusind tak til Linea H. Madsen for anmeldelsen.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711905043
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 319
___
[…] Røjlby Frederiksen og Susanne Frederiksen sammen med sin datter. Linea har tidligere anmeldt Proxy af Steffen […]