I dag er Rikke Schultz gæsteblogger på Bech’s Books . Rikke har bloggen En bogorm med briller og kan følges på Instagram på profilen: bogormmedbriller.
Rikke har tidligere været gæsteblogger, dengang anmeldte hun Bitter frugt af Harriet Tyce. Denne gang anmelder Rikke Forsvundet af Tina Frennstedt. Forsvundet er 1. del af den svenske krimiserie, Cold Case.
-
- Titel: Cold Case: Forsvundet
- Serie: #1
- Forfatter: Tina Frennstedt
- Sprog: Dansk
- Antal sider: 404
- Genre: Krimi
- Originalsprog: Svensk
- Originaltitel: Cold Case: Försvunnen
- Forlag: Gyldendal
- Oversætter: Anders Juel Michelsen
- Udkom: 2019
- Læst: Oktober 2019
- Bedømmelse: ❤️❤️❤️❤️❤️
Bagsiden af bogen:
Morgenen efter at en voldsom orkan har hærget i Skåne, findes en kvinde myrdet uden for en strandhytte. Snart sker der endnu et brutalt overfald, og fremgangsmåden peger i begge tilfælde på en dansk voldtægtsmand og morder, som hærgede i København nogle år tidligere.
Uroen vokser blandt indbyggerne i Malmø. Kriminalinspektør Tess Hjalmarsson, chef for Skånes Cold Case-gruppe, bliver inddraget i jagten sammen med sin makker Maria Erling -og efterforskere fra København.
Da gerningsmanden endelig efterlader sig et DNA-spor, finder man en kobling til en sag, der har hjemsøgt Tess i mange år: Den 19-årige Annika Johanssons forsvinden en sommernar for 16 år siden.
Min anmeldelse:
Bech’s Books søgte endnu en gang gæstebloggere, og da jeg så det måtte jeg bare melde mig under fanerne igen.
Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde. Denne krimi er intet mindre end fantastisk. Bogen starter lige på og vi er med i optakten til hvad der viser sig at være et mord.
Og jeg indrømmer også gerne, at Tina skriver så det fanger, jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen for mig, for hele tiden kom der nyt der gjorde jeg liiige måtte læse lidt mere.
Det er tydeligt at Tina ved hvad hun skriver om, det var så godt beskrevet at jeg flere gange kunne se tingene for mig. Og flere gange løb det mig koldt ned af ryggen.
Jeg må også indrømme, at jeg ikke lige havde forudset hvem morderen til Annika var, det chokeret mig. Tina har virkelig været godt til at holde den mindste oplysning så tæt til kroppen, at det først er sidst i bogen at vi finde ud af hvem morderen er. Det er intet mindre end fantastisk når det sker. Det er for mig et tegn på at forfatteren virkelig har kræset for bogen og den opbygning.
Jeg er desuden stor fan af at det er to kvindelig efterforskere. Og jeg er slet ikke i tvivl om at Tess vil gøre meget for at beskytte sin kollega, Maria. Det er så tydeligt at de begge holder meget af deres job.
Jeg elsker den måde bogen er skrevet på. Nutid og datid er skrevet godt sammen og personerne spiller virkelig godt sammen.
Og det at Tina havde draget Danmark ind i det og brugt nogle ting fra sager herhjemme fra, synes jeg var intet mindre end fantastik. Jeg glæder mig allerede til den bog i serien udkommer og den skal helt klart også læses.
Jeg er vild med at Tina har taget ting fra den virkelig verden med ind i sin krimi, det gør den endnu mere levende.
Jeg kan uden tvivl give fem meget store ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem for denne krimi. Den er helt igennem gennemtænkt og der er virkelig kræset for den mindste detalje. Og jeg sender mine varmeste anbefalinger til denne bog videre.
Rikke Schultz/En bogorm med briller
Tusind tak til Rikke Schultz for anmeldelsen.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702286243
Udgave: 1. udg. 15.08.2019
Originaltitel: Försvunnen
Oversætter: Anders Juel Michelsen
Sider: 404
—
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram
[…] har tidligere anmeldte hun Bitter frugt af Harriet Tyce og Forsvundet af Tina […]