Skyggegæsten som er skrevet af Tor Lindsø udkommer i dag d. 3. februar 2020. Bogen er den første i en ny krimi-serie med politiassistenten, Vitus Emmental som hovedperson.

Forlagets beskrivelse:

“Da syv lig bliver fundet i en forladt jagthytte på Svalbard, ramler politiassistent Vitus Emmentals verden. Det viser sig, at hans forældre ligger døde i hytten, og hans mor er blevet myrdet. I 12 år har han troet, at de, sammen med hans bror, omkom i en tragisk kæntringsulykke under en ferierejse. Hvordan er forældrene endt i hytten? Hvem har myrdet hans mor? Og hvad er der sket med hans bror?

Samtidig findes en lille dreng myrdet i New York, og alle spor peger på en gerningsmand, der burde være omkommet i samme ulykke som Vitus’ familie.

Vitus beslutter sig for at løse mysteriet om sin mors endeligt, kæntringsulykken og mordet på den lille dreng. Han får hjælp af den dygtige og charmerende retsmediciner Alma Engelbrecht. Snart starter en hæsblæsende jagt på en koldblodig morder og ikke mindst på sandheden. En sandhed, nogen har gjort alt for at skjule.”

Hovedparten af Skyggegæsten bliver fortalt af Vitus, som jeg-fortæller. Dog med enkelte kapitler fortalt af andre, disse bliver fortalt som 3. persons-fortællere. Det fungerer fint, og jeg synes, at Tor Lindsø får tegnet et godt portræt af Vitus på denne måde. Men jeg føler dog også, at det er Vitus man bedst lærer at kende, fordi han fortæller (det meste) af historien – og at han samtidig mest bliver beskrevet fra sin egen synsvinkel – og lige Vitus kunne jeg godt bruge andres øjne på. Jeg ved godt, at Vitus er vigtigst, men jeg kunne godt have ønsket at kende i hvert fald en enkelt af de øvrige personer lidt bedre.

Vitus Emmental – hvad vil I gerne kommentere på, når I hører hans navn? Ja, han får flere kommentarer om ost i bogen – og kommenterer det også selv. Det er i og for sig fint og underholdende de første gange… Men en serie??

Skyggegæsten har en virkelig spændende begyndelse, hvilket var medvirkende til, at jeg et stykket tid var fanget af fortællingen. Men den midterste del synes jeg bliver for tung og langtrukket – og jeg tænkte noget over tykkelse af bogen, som er næsten 600 sider. Og jeg må indrømme, at jeg havde meget svært ved at holde fokus og forsætte læsningen. Især fordi jeg synes, at der er unødigt mange beskrivelser af noget, som man reelt ikke skal bruge til noget – og længden taget i betragtning, så burde noget af dette nok være fjernet. Når man kommer lidt i ind 2. halvdel sker der igen en del – og jeg synes, at slutningen bliver lidt for hurtigt fortalt i forhold til resten – hele bogen skulle måske være fortalt i det tempo? I begyndelsen bliver nogle af ting Vitus gør, også beskrevet i detaljer – faktisk ret langt ind i bogen, men pludselig er det som om, det ophører. Måske det er med vilje, fordi man nu bør have forstået det – men for mig virker det lidt som en forglemmelse.

Selvom jeg ikke blev rigtig fanget af Skyggegæsten, så synes jeg alligevel, at det er en rimelig fin krimi-debut. Forfatteren er ganske anonym, og jeg kunne godt have brugt lidt baggrundsinformation om fx kendskab til temaerne i bogen og research af politiets arbejde osv.

Plottet er rigtig godt udtænkt –  og har flere spændende elementer, ikke alle hører til den samme sag, men det gør ikke noget. Det er ikke en historie, hvor jeg på forhånd havde regnet ud, hvem der var den “slemme” fyr – og det er bestemt et stort plus. Men som skrevet, ville historien have virket bedre for mig, hvis den var lidt “skarpere” uden helt så meget fyld, da plottet i sig selv faktisk virker rigtig godt.

Altså, I kan nok desværre høre, at Skyggegæsten ikke er blandt mine favoritter. Men hvis den næste bog i serien ikke er så lang som denne, så skal den alligevel have en chance, for gad vide hvad livet byder Vitus?

Forlag: Lindbak + Lindbak
ISBN: 9788793695061
Udgave: 1. udg. 03.02.2020
Sider: 659

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.