3 stjerner, Klara f. 2003, Øvrige forlag, Ungdomsbøger/Young Adult

Hvad jeg ved om Vinter af Mette Høppner Jakobsen

Hvad jeg ved om Vinter er en ungdomsroman, som er skrevet af forfatteren Mette Høppner Jakobsen. Hvad jeg ved om Vinter er forfatterens debutroman.

Forlagets beskrivelse:

“Da Max møder Alice, er det rimelig meget love at first sight. For ham.

Men hvordan har hun det egentlig med ham? Og hvem gemmer sig bag det pjuskede hår og det djævelske smil?

Undervejs i sit forsøg på at lære hende bedre at kende, bliver Max hvirvlet ind i en magisk, men også forvirrende verden, hvor der er meget mere på spil end matematikafleveringer, kærester og gymnasiefester. For Alice er en del af noget større, og hendes hverdag handler ofte om liv – eller død.”

Billede af: Hvad jeg ved om Vinter af Mette Høppner Jakobsen
Hvad jeg ved om Vinter af Mette Høppner Jakobsen

Jeg har lidt blandede holdninger til Hvad jeg ved om Vinter. Helt generelt synes jeg, det er en god historie, som formåede at komme godt ind på emner såsom kærlighed, forelskelse og venskab. Bogen har selvfølgelig den overnaturlige del med heksekunster, men når jeg tænker tilbage på historien, er det de mange følelser og indbyrdes forhold, som jeg husker bedst.

Historien er på mange måder hverdagsagtig (hvis man ser bort fra den overnaturlige del) og det er rigtig godt. Hvad jeg ved om Vinter er rimelig letlæst og sproget er nutidigt og meget nede på jorden. Alt dette appellerer rigtig godt til bogens målgruppe, som jeg selv vurderer til at være 13-16 år, og gør samtidig også historiens personer mere troværdige.

Som nævnt tidligere er det, jeg husker bedst fra historien personernes indbyrdes forhold mere end jeg tænker på, de magiske ting i bogen, men trods dette synes jeg, at karaktererne mangler noget dybde. Jeg synes ikke man får en ordentlig præsentation af karaktererne og det venskab, som bliver skabt i starten af historien, bliver urealistisk hurtigt bygget op, hvor jeg savner en langsommere opbygning samt udvikling. Derudover føler jeg heller ikke rigtig, at karaktererne har så meget at byde på. Jeg mangler, at de fleste af karaktererne har en personlighed, som jeg bedre ville kunne huske og hæfte mig ved. F.eks. har hovedpersonen, Max, to venner, som for mig bare virker som to side-kicks uden nogen egentlig betydning for historien. Alice er faktisk den eneste person, som jeg synes har en spændende og fængede personlighed, men til gengæld er hun også beskrevet rigtig godt og er en meget interessant og original karakter.

Trods karakterernes synes jeg at Hvad jeg ved om Vinter gør det rigtig godt, når det kommer til personernes følelser. Især Max. Hvad jeg ved om Vinter beskriver følelserne, tankerne og handlingerne, når man er forelsket og rigtig mange vil nok godt kunne sætte sig i Max sted og det er et selvfølgelig et plus. Alt i alt er Hvad jeg ved om Vinter en fin og hyggelig historie, som jeg vælger at give 3 store stjerner.

Billede af: 3 af 6 stjerner /Klara
3 af 6 stjerner /Klara

Forlag: Byens Forlag
ISBN: 9788793938366
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 197

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *