Det kom en pakke med posten, i pakken var en bog – og dén bog blev der nærmest kamp om. For hvem mon fik lov at læse bogen først? I pakken var der En fortælling om sangfugle og slanger af Suzanne Collins. Jeg (Klara) vandt kampen… og retten til at læse bogen først.
Forlagets beskrivelse:
“Den 19. maj 2020 kan de mange fans af Hunger Games-bøgerne vende tilbage til Panem i en helt ny historie af Suzanne Collins. Vi bliver taget med tilbage til tiden 64 år før Katniss Everdeen, og udover en spændende og medrivende historie får vi også svar på, hvordan Dødsspillet blev, sådan som vi kender det fra trilogien.”
Ligesom mange andre har jeg også glædet mig utrolig meget til at læse En fortælling om sangfugle og slanger. Jeg er vild med Hunger Games-trilogien og elsker virkelig også universet, så det har været en fornøjelse at vende tilbage til det. Det har så også gjort, at jeg har haft nogle ret høje forventninger til bogen. En fortælling om sangfugle og slanger levede ikke op til lige netop de forventninger, som jeg havde i starten og det skyldes at bogen havde en mere anderledes vinkel, end det jeg havde forventet. Men det betyder ikke, at den ikke var god.
Som nævnt var det fantastisk, at vende tilbage til Hunger Games-universet, men noget af det jeg fandt mest interessant, var hovedpersonen i bogen. For dem som allerede har læst Hunger Games kender vi en af personerne som Præsident Snow og skurken i Hunger Games trilogien – denne fortælling er med Snow som hovedperson. I En fortælling om sangfugle og slanger (som foregår 64 år før den første Hunger Games-bog) er Coriolanus Snow blot en teenagedreng og den baggrundsviden, som man får om ham i En fortælling om sangfugle og slanger, gør at han er en meget mere kompleks person, som er mere end bare en skurk. Bogen giver et rigtig godt indblik i, hvordan Coriolanus er som person og han er skarpt beskrevet. Selvom jeg langt fra er enig i de beslutninger han træffer og de ting som han gør, kan jeg ikke lade være med at få en lille smule ondt af ham og på den måde synes jeg også, at bogen får en god psykologisk vinkel.
Noget, som jeg også fandt ret interessant ved historien, var udviklingen af Dødsspillet. Tidligere troede jeg egentlig, at Dødsspillet altid var det samme, men i En fortælling om sangfugle og slanger er Dødsspillet langt fra det Dødsspil, som man kender fra Hunger Games-bøgerne. Historien stiller også en række etiske og filosofiske spørgsmål om Dødsspillet og til andre dele af det samfund, som foregår i universet og det kan jeg godt lide.
En fortælling om sangfugle og slanger byder på spænding fra start til slut, men specielt i slutningen tager spændingen for alvor fat. Især den sidste del af historien er ret interessant og også ret overraskende.
Selvom bogen finder sted 64 år før The Hunger Games så synes jeg stadig, at man helst skal læse The Hunger Games-bøgerne først, da jeg tror det vil give mest mening. Dog kan En fortælling om sangfugle og slanger stadig godt læses først.
Generelt synes jeg, at En fortælling om sangfugle og slanger er en rigtig spændende historie. Den kan dog stadig ikke måle sig med The Hunger Games. Jeg har været rigtig glad for at vende tilbage til dette dystopiske univers og kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvad der videre kommer til at ske.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702292923
Originaltitel: The Ballad of Songbirds and Snakes
Oversætter: Sara Ejersbo
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 541
___