Et hus for de døde er 2. del af Jakob Melanders thrillerdrama, Askehave. Serien handler om den rige shippingfamilie, Askehave. Familiens datter Malin Askehave er hovedpersonen. Askehave-serien blev oprindeligt udgivet som e- og lydbog, som begge er tilgængelig på Mofibo. I dag d. 30.09.2020 udkommer bind 2 og 3 i trilogien i bogform.

Fra bogens bagsidetekst:

“Arvingen Malin Askehave er indtrådt som administrerende direktør i familiefirmaet med en ambition om at videreføre farens grønne omstilling. Kendskabet til firmaets blodige fortid, og hvad hendes farfar var villig til at gøre for penge, fylder hende med afsky og tvivl: Skal hun vaske virksomhedens beskidte tøj i fuld offentlighed eller bruge sin viden til at redde Askehave Shippings fremtid og sjæl?

Uden anden støtte end sin følelseskolde mor, sin utro kæreste Casper og deres lille søn Balder må Malin kæmpe med stærke kræfter, der vil gå til ekstremer for at få magten.”

Da jeg anmeldte Forbandet blod, som er 1. del, skrev jeg, at den var meget aktuel i forhold til, hvor meget klimakrisen er på de flestes læber, og det er helt sikkert stadig tilfældet. Klimaet er og bliver både vigtigt og et meget relevant og aktuelt emne. Dengang efterlyste jeg lidt mere spænding så betegnelsen thrillerdrama kunne komme til sin ret – og det synes jeg bestemt, at jeg har fået i Et hus for de døde.

Bøgerne i Askehave-serien er sammenhængende, og derfor får man mest ud af dem, hvis de læses fra start, som én lang historie. Det er et familiedrama, som bør følges fra start, hvis ikke man skal misse noget.

I Et hus for de døde synes jeg stadig, at Malin er en ganske interessant person. Men jeg føler også, at hun er meget langt fra den måde, jeg selv og dem jeg kender ville håndtere en krise på. Men om det er godt eller skidt er nok en smagssag. Jeg tænker, at opvækst og så videre har en stor indflydelse på, hvordan man kommer gennem livet – og Malins opvækst har bestemt ikke været en dans på roser. En del af forklaringen på dette får vi i Et hus for de døde. De øvrige personbeskrivelser er også ganske gode, og hver især passer de godt til de roller, de skal udfylde i historien.

Miljøbeskrivelserne er fine, men knap så dybdegående nu, som tidligere. Da man kender en del af stederne på forhånd, så er det heller ikke nødvendigt med grundige beskrivelser. Både personer og steder er meget troværdigt og realistisk beskrevet – om plottet og de ting, som især Malin kommer ud for er helt virkelighedstro er så en anden sag. I min forrige anmeldelse skrev jeg: “I forhold til handlingen, så synes jeg for så vidt også, at den troværdigt skrevet, men alligevel synes jeg ikke, at den virker helt realistisk – i hvert fald har jeg meget svært ved at forstille mig en person eller faktisk en hel familie og deres firma, som kommer ud for så mange ulykkelige sager og intriger… Eller jo måske, hvis man tænker på tv-serien Dollars… Men det er jo “bare” fiktion!” Det vigtigste for mig er dog også, at historien fænger og er spændende – og det lever Et hus for de døde helt op til. Undervejs tænkte jeg, at noget som sker i Et hus for de døde aldrig ville ske i en amerikansk historie. Det er nok ikke helt rigtigt, meeeen… Hvad jeg taler om her, må I dog selv læse, for jeg vil intet røbe.

Bogen er som de øvrige af Jakob Melander både velskrevet og med et fængende og aktuelt plot.

Et hus for de døde er en bog om klimaet/grøn omstilling, familierelationer – og hemmeligheder og løgne – om svigt, kærlighed og kamp for retfærdighed. Jeg er fan af Askehave-universet – og heldigvis skal jeg ikke vente længe på bog nr. 3 – Blodpagten, faktisk er jeg i gang med den nu.

Jeg vil anbefale, at man også læser min anmeldelse af Forbandet blod, da en stor del af, hvad jeg skrev der, også er dækkende for Et hus for de døde.

Rækkefølgen i trilogien om Askehave:

1. Forbandet blod
2. Et hus for de døde
3. Blodpagten

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788772380223
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 443

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.