5 stjerner, alpha forlag, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Isola af Katrine Engberg

[reklame/anmeldereksemplar]

I dag udkommer Isola af Katrine Engberg. Jeg har ventet på den med længsel… Isola er 5. del af krimiserien om politiefterforskerne Jeppe Kørner og Anette Werner. Se rækkefølgen af serien nederst i indlægget.

Bogens bagsidetekst:

“Jeppe har taget orlov fra politiet og er flyttet til Bornholm vinteren over for at arbejde som skovhugger. Anette står alene tilbage i København og bliver sat til at lede en sag med et parteret lig i en kuffert. Og Esther… hun skriver på en biografi om en kvindelig antropolog, Margrethe Dybris, og har aldrig før følt sig så ensom.

En gammel brevveksling, et nyt venskab, en by, en halv krop og en hel ø bringer, Jeppe, Esther og Anette på sporet af en anden tid og tættere på hinanden.

Intet menneske er en ø.”

Billede af: Isola af Katrine Engberg
Isola af Katrine Engberg

Som skrevet, så har jeg glædet mig vildt meget til at høre mere om Esther, Anette og Jeppe. Nu er de tilbage i Isola, som hovedsageligt foregår på Bornholm. Lige i forhold til dette, så har jeg et enkelt forbehold til historien, jeg har simpelthen så svært ved at se bort fra det meget urealistiske “tilfælde” hvor et par af personerne befinder sig på Bornholm, samtidig med, at der i København sker en forbrydelse med tråde til Bornholm. Ja, jeg ved det godt, sådan er det i stort set alle bøger – men lige denne gang fyldte det lidt rigeligt for mig. Men det er bestemt også det eneste lidt negative, jeg kan komme på. Isola er en virkelig fin historie – på flere planer, for det er nemlig ikke kun krimiplottet, som fænger.

I har hørt det før, men som jeg næsten altid gør ved serier, så anbefaler jeg, at man læser denne serie fra start. Selvom bøgerne for så vidt er selvstændige historier, så udgør de vigtigste personers historie, relationer og baggrund en stor del af historien – og faktisk så synes jeg, at det er ekstra vigtigt at kende de vigtige personers baggrund i Isola. Der er ikke mange personer med i fortællingen, så det er rimeligt let at bevare overblikket – og ikke mindst at skabe sig et indtryk af karaktererne.

Katrine Engbergs miljøbeskrivelser er super gode. Selvom jeg faktisk aldrig har været på Bornholm, så kan jeg sagtens se de forskellige steder for mig. Selvfølgelig hører man mest om Bornholm om sommeren, og Isola foregår i november, hvor det er mørkt og koldt. Men de noget dystre og mørke kulisser passer perfekt til handlingen i bogen – og det er meget let at forestille sig omgivelserne i de forskellige situationer.

Altså jeg troede, at jeg var til makabre mord – og detaljerede beskrivelser. Men pyha Isola starter lige på med et voldsomt og grusomt mord. Jeg var heldigvis forberedt, da jeg tidligere har hørt Katrine Engberg læse starten af Isola op. Men detaljerede beskrivelser eller ej, så har jeg det ikke ligefrem let med dette mord – bare en lille hentydning til det og jeg får straks kvalme… Bogen er i sin helhed ikke så blodig og brutal, men for mig fylder det alligevel meget. Så lige denne del skal man nok lige tænke på inden man begynder læsningen.

Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at Isola er velskrevet i et fint og fængende sprog. Plottet virker gennemtænkt – og det har en fin opbygning. I forbindelse med Esthers research til biografien læser hun flere breve. Udover at brevene er med til at danne et indtryk af Margrethe Dybris – og hendes familie, så bidrager de også med en fin vekselvirkning i fortællingen. Der er indtil flere overraskelser i bogen – så selvom jeg måske lige troede, at jeg havde luret plottet og gerningsmanden, så tog jeg fejl – og fik en fin overraskelse, da slutningen nærmede sig. Jeg synes i øvrigt, at slutningen er perfekt.

De fleste ved nok, at jeg er vild med bøger, som indeholder lidt mere end det forventede. Det fik jeg bestemt i Isola. Isola er ikke kun en spændende krimi, men også en fortælling om ensomhed. Både Jeppe, Anette og Esther oplevet ensomheden helt tæt på – og faktisk tænker jeg ikke, at de er de eneste, vi hører om flere, som jeg bestemt også tænker er ensomme. Deres ensomhed skyldes forskellige ting, men den trænger så tydeligt igennem fortællingen, at den næsten giver tårer i øjnene. At handlingen foregår på en ø er med til at styrke følelsen af ensomhed, for hvor er man mere afskåret fra resten af verden, end på en ø, hvor man ikke bare kan tage hvorhen man vil, uden det kræver planlægning. Bag på bogen står der “Intet menneske er en ø.” (“No man is an island” er et citat af John Donne, 1624). Et citat der passer godt på langt de fleste menneskers ensomhed – for alle må være en del af noget større for at trives. (Se fx. Grammerist.com).

Når jeg tænker tilbage på bogen nu, så er det faktisk den sidste del om ensomheden, der berører mig mest – og det er bestemt ikke fordi, jeg ikke var godt underholdt i forhold til krimi-delen, for det var jeg.

Katrine Engberg blev interviewet om Isola på Krimidagen på Horsens Bibliotek. Interviewet kan ses her:

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Seriens rækkefølge:

1. Krokodillevogteren
2. Blodmåne
3. Glasvinge
4. Vådeskud
5. Isola

Forlag: alpha forlag
ISBN: 9788772390093
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 355

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Isola af Katrine Engberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *