Hvide blomster er skrevet af Sissel-Jo Gazan. Bogen er hendes syvende bog – og jeg tænker, at de fleste nok kender hende for bøgerne, Dinosaurens fjer og Svalens graf. Det er i hvert fald bøger, som jeg var virkelig glad for, det samme med hendes seneste roman, Blækhat.

Dette er ikke en anmeldelse, som de fleste andre jeg har skrevet – men blot en omtale, da jeg faktisk ikke har læst hele bogen. Men se mere om det i teksten under billedet.

Forlagets beskrivelse:

“Jenny er vokset op på Samsø. Hun bor hos sin mor, der er er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Jenny selv interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.

Det hele begynder den dag, en ung pige forsvinder sporløst, og alle på Samsø taler om det. Jennys elskede kusine Tessa var tæt på pigen, og en dag fortæller hun Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor, men pludselig opdager hun, at hendes mor også har hemmeligheder. Og lyver. For politiet. Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå, blå øjne.

Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et hebarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver fra Botanisk institut på universitetet. Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.”

Mine forventninger til Hvide blomster var tårnhøje. Både fordi jeg er vild med forfatterens tidligere bøger og skrivestil – men også fordi jeg kender Samsø godt, også fra den tid, som Hvide blomster foregår i, så det i sig selv er spændende. Men det korte af det lange er, at jeg af uransagelig årsager ikke blev fænget. Jeg prøvede så mange gange, for det kunne jo ikke passe, men efter at have prøvet og nået ca. 70 sider ind, så måtte jeg lukke bogen for denne gang. Mit eneste bud på, hvorfor den ikke fængede er, at bogen bliver fortalt af en jeg-fortæller, som jeg bare ikke føler, at jeg kan komme ind under huden på.

Jeg er helt sikker på, at andre vil synes rigtig godt om Hvide blomster. Sissel-Jo Gazans skrivestil er præcis lige så god, som man kender den fra de forrige bøger.

Hvis man vil læse en anmeldelse af Hvide blomster, som er ganske positiv – og værdsætter de ting, som jeg faktisk selv forventede, at jeg ville synes om, så vil jeg anbefale Isabel Fluxá Rosados anmeldelse af Hvide blomster på Bogbobler.

Forlag: Politikens forlag
ISBN: 9788740050820
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 506

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.