For 10 dage siden, d. 07.10.2020 udkom Mytomanen af den svenske forfatter Sofie Sarenbrant. Mytomanen er den 8. bog i serien om kriminalinspektør Emma Sköld. Se seriens rækkefølge sidst i indlægget. I 2019 modtog Sofie Sarenbrant prisen som den bedste svenske krimiforfatter.
Fra bogens bagsidetekst:
“Efter et orienteringsløb findes en ung dreng død i Ålstensskoven.Liget er ilde tilredt, og hans mobiltelefon og penge er væk. Mistanken rettes mod en ungdomsbande, som har berøvet og truet jævnaldrende med kniv i Bromma.
Kriminalinspektør Emma Sköld må løse sagen, inden morderen slår til igen, men hun har en snigende fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Og hvad er det drengens venner og familie prøver at skjule?”
Om titlen: “Mytomani er hvad vi med et ganske dækkende udtryk kalder en lystløgner. En person der opdigter historier og fortæller løgnehistorier uden der nødvendigvis er en direkte grund til det.” Citatet er fra Netpsych.dk – hvor man også kan læse mere.
Jeg elsker serien om Emma Sköld – så jeg har glædet mig vildt til at læse Mytomanen. Mine forventninger var derfor ganske høje, og det kan jo nok ikke undgå, at påvirke min anmeldelse. Men Mytomanen er bestemt lige så velskrevet, som de forrige i serien – og selvom jeg ikke sad på knappenåle på samme måde, som jeg gjorde, da jeg læste Skammekrogen, så er plottet både spændende og ret uhyggeligt.
Serien om Emma Sköld består af selvstændige historier, men jeg vil som altid anbefale, at man læser bøgerne i den rigtige rækkefølge. Jeg synes, at personernes baggrundshistorie og indbyrdes relationer er vigtige – og faktisk er disse også en stor del af handlingen. For at få det bedste ud af Mytomanen er det i hvert fald vigtigt, at man har læst Skammekrogen.
Sofie Sarenbrant er rigtig god til personskildringer, så selvom vi møder personer, som vi ikke kender på forhånd, så er alle rigtig fint beskrevet og passer til deres “roller”. De personer, som vi har hørt om tidligere er måske knap så grundigt beskrevet, men alligevel synes jeg, at man lærer noget nyt om stort set dem alle. I starten af serien synes jeg, at Emma fremstod som en ret kompliceret person, det er hun nok til dels stadig, men det virker ikke længere helt så tydeligt. Uanset, så er jeg meget glad for hende – og jeg synes, at hun er let at både holde af og med, også selvom man måske engang imellem kan undre sig lidt over hendes valg i både privat- og arbejdslivet. En af de ting, som jeg især er glad for i denne serie er personerne. Persongalleriet er bredt sammensat – og alle har noget at bidrage med på det personlige plan.
Vi møder igen Emmas søster Josefin – og selvom hun passer fint ind i handlingen, så irriterer det mig alligevel lidt, at hun igen “helt tilfældigt” bliver inddraget i sagen. Det er i hvert fald meget pussigt for mig, at det kan ske igen og igen for den samme familie.
Den forrige bog Skammekrogen slutter med lidt af en cliffhanger. Opfølgningen af denne får vi som en mere eller mindre selvstændig i historie i Mytomanen. Den er ikke en del af den “sag” som skal opklares, men en historie for sig. Mere vil jeg ikke fortælle, da jeg jo ikke vil røbe hvordan det hele endte… Men det er faktisk ganske spændende – og måden det er skrevet ind i Mytomanen på fungerer rigtig godt. Der er også en sidehistorie, som handler om Krille – men også den må I selv læse om.
Mytomanen har et rigtig spændende plot, som er uhyggeligt, men ikke på den blodige måde. Jeg synes, at det er et svært plot at skrive om uden, at jeg kommer til at spoile – men jeg vil godt røbe, at titlen er ganske rammende. Men handlingen er meget relevant – et par af de ting, man kommer omkring er det flatterende billede, som oftest er, hvad der bliver vist på de sociale medier, tit ved man ikke, hvad der reelt gemmer sig bag de flotte billeder… sandheden eller er sandheden mon modificeret? Derudover kommer vi omkring vold blandt unge, tvang (nogle gange skjult), fordomme og familierelationer.
Sofie Sarenbrant skriver så godt og fængede – og ikke mindst med så korte kapitler, at siderne nærmest vender sig selv, og man må jo lige snuppe et kapitel mere… Og vups, ja så blev jeg færdig inden jeg havde set mig om. Mytomanen har lidt rigeligt med tråde og historier for mig, så man let kan miste fokus på det relevante, og derfor er jeg ikke helt så vild med denne, som den forrige. Men derfor er jeg stadig meget glad for Emma Sköld og hendes kolleger. Hvordan mon det går med den næste bog i serien??
Series rækkefølge:
1. Hvil i fred
2. Døden løber maraton
3. Åbent hus
4. Babysitteren
5. Tiggeren
6. Syndebukken
7. Skammekrogen
8. Mytomanen
Skulle du have fået lyst til at læse Mytomanen, så hold øje med Bech’s Books på Facebook – til december 2020 kommer en julegiveaway, hvor man blandt andet kan være så heldig at vinde netop denne bog.
Forlag: People’sPress
ISBN: 9788770369442
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: Mytomanen
Oversætter: Kamilla Jørgensen
Sider: 417
___
[…] Arlidge, Matthew: Elsker, elsker ikke Craven, M.W: Brændofre Er der nogen? Autentiske kontaktannoncer Kepler, Lars: Spejlmanden Krefeld, Michael Katz: Nattens udyr Lund Madsen, Jenny: Tredive dages mørke Marsons, Angela: Blodets bånd Olsen, Tom Peder: Dagen der aldrig kommer Sarenbrant, Sofie: Mytomanen […]
[…] løber maraton 3. Åbent hus 4. Babysitteren 5. Tiggeren 6. Syndebukken 7. Skammekrogen 8. Mytomanen 9. […]