Six Years af Harlan Coben
Seks år af Harlan Coben har foreløbig udgivelsesdato d. 1.10.2015 ved Gads forlag.
Jeg købte Six Years i Vermont, USA, men har først fået den læst herhjemme for nogle uger siden. Den må altså næsten være skrevet til mig… En del af bogen foregår i Vermont, min absolut favorit stat i USA. Derudover er der også en henvisning til Danmark. Hvad mere kan man næsten ønske sig?
Romanen handler om Jake, som for seks år siden så sit livs kærlighed, Natalie gifte sig med en anden mand, Todd. Jake lover at holde sig væk. Men da han seks år senere ser en dødsannonce for Todd, tager han til begravelse – men Todds hustru er ikke hende han regner med…!
Som alle de andre bøger jeg har læst af Harlan Coben, er Six Years super spændende og overraskende. Den fangede med det samme – og det allerbedste var, at jeg ikke lurede, hvad den ville slutte med, før jeg nåede den allersidste del af bogen. Sådan nogle bøger elsker jeg. Anbefales til alle, både mænd og kvinder, der elsker en god spændingsbog. Og kig jer også om efter andre af Cobens bøger.
Forlag: Penguin Group USA
Udgivelse: 2014
Sider: 449
ISBN: 9780451414113