Et andet os er Kirsten Heskeths debutroman. Kirsten Hesketh fortæller, at hun har fået inspiration til bogen, efter at hendes 10-årige søn blev diagnosticeret med mildt Asperger-syndrom. Bogen handler om, hvordan sådan en diagnose kan have indvirkning på familien og ægteskabet. Læs evt. selv mere på Kirsten Heskeths website.
Bogens bagsidetekst:
“Hvad nu, hvis Emma slet ikke er sådan, som hun troede?
Der sker pludselig en masse i Emmas liv på én gang. Samtidig med at hendes yngste søn har fået diagnosen autist, kommer hun ved et uheld til at sige sit job op. Emma har altid været dybt engageret i sit ægteskab, men nu virker det pludselig forkert, og hun er ret sikker på, at hun kommer til at have en affære med den nye, lækre far på børnenes skole.
Det eneste, der ser ud til at være, som det plejer, er alle andre. Men hvis hun ikke er den, hun troede, hun var, kan hendes gamle liv så passe sammen med den nye Emma?”
Hvis man er i tvivl om, hvordan det kan påvirke en familie, at have et barn med en autisme-diagnose, så lægger Kirsten Hesketh godt ud med en situation ved køkkenbordet: ‘Chokolademælken dryppede fra hans ske, og Jack tørrede det op med ærmet på sin sweatshirt. “Mor, hvorfor er den mand så grim?”‘ (s. 5). Hvis ikke man har autisme inde på livet, så kan man måske tænke, at et barn med den alder, som Jack har, skulle vide bedre og tie stille. Men sådan er livet bare ikke altid. Men læs bogen og få et indblik i, hvordan og hvorfor livet i Emmas og Jacks familie er, som det er. Jeg kunne ikke lade være med at hæfte mig ved, at Jacks særinteresse er fodbold – sådan en dreng har vi også herhjemme.
Der er kun ganske få ting, som jeg nok kunne have ønsket lidt anderledes. Jack får diagnosen på en enkelt dag, på ganske kort tid – og det er så anderledes end, hvordan mit kendskab til børnepsykiatrien er herhjemme. Det skal dog siges, at det kan være, at vi ikke får hele historien, og hvordan det gøres herhjemme kontra i udlandet er måske forskelligt – og på sin vis er det også uvæsentlig for fortællingen. Det var blot noget, som jeg undrede mig lidt over. Derudover er der en vigtigere ting, som jeg desværre ikke kan skrive alverden om, for ikke at spoile. Men der sker en ting i bogen, som jeg synes får slået en krølle på Et andet os, så vinklen på det med at have et barn med autisme, ikke en er udfordring som sådan – men måske mere er familiebetinget. Ok, det lød måske kringlet, men jeg vil jo altså ikke røbe for meget. Det korte af det lange er, at jeg kunne have ønsket mig en lidt anden slutning, da denne lidt overskygger det, som jeg finder vigtigst i historien.
Et andet os er en fortælling om, hvordan en diagnose som autisme kan forandre livet – og samtidig en fortælling om, at det måske var ændret alligevel? Vi hører om både omgivelsernes reaktioner på en diagnose – men også om fordomme og forventninger. Men det er ikke kun omgivelsernes reaktioner og fordomme, der er vigtige – noget af det, som bogen er bygget op om, er at Emma har hørt, at 80% af forældre til et barn med autisme går fra hinanden. Emma tror nu, at det også er fakta for hende og Daniel. Hverdagen med et barn med autisme er helt sikkert anderledes og på nogle punkter sværere end med et barn uden diagnosen – men udfordringerne med autisme kan gøre det svært at holde sammen i en situation, hvor man netop har brug for ikke at være alene.
Bogen kommer også ind på, hvor svært og samtidigt, hvor vigtigt det er, at alle børn i en familie føler sig set og hørt. At der er overskud til alle – og at alle bliver husket. En anden vigtig ting, som bogen kommer omkring er, at man faktisk kan mere end man selv og sommetider omgivelserne tror. Det handler både om, hvad barnet med autisme kan – både nu og i fremtiden, men også hvad forældrene faktisk er i stand til.
Et andet os er velfortalt i et sprog med et strejf af humor, hvilket gør læsningen let – og uanset situationens alvor, for dem der står i det, så er der tidspunkter, hvor man slet ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. En tanke fra en trampolinpark: “Og hvad så, hvis jeg lignede en hafferlaf på stoffer? Det her var sjovt!” (s. 67).
Udover hafferlaf-citatet, så er Et andet os fyldt med andre virkelig gode, rørende og tankevækkende citater. Et par af dem, som berørte mig mest var disse: “Vi var ikke ved at drukne, vi kæmpede bare imod stærk strøm.” (s. 223). “Det hele var pludseligt blevet krystalklar. Det var ligesom dengang, jeg tog læsebriller på for første gang; først da alt stod skarpt, indså jeg, hvor sløret det havde været før.” (s. 251). Jeg tænker, at begge citater taler for sig selv. Begge giver et godt billede af, hvordan Emma har det – og hvordan det kan være, at være en del af en familie, hvor autisme fylder en del.
Det er ikke særlig ofte, at jeg giver en bog seks stjerner – og endnu sjældnere, hvis jeg har nogle kritikpunkter. Men altså, uanset mine få kritikpunkter, så er jeg virkelig begejstret for Et andet os – det er en virkelig skøn og rørende debutroman. Den fortjener alle de stjerner, som jeg kan give.
Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788772312347
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Another Us
Oversætter: Camilla Engkjær Laursen
Sider: 368
___
[…] Et andet os af Kirsten Hesketh […]
[…] uden navn Fitzek, Sebastian: Patienten Fuglehaug, Randi: Faldesyge Hesketh, Kirsten: Et andet os Jansson, Anna: Datter savnet Jónasson, Ragnar: Mørket Owetz, Eli Åhman: Brevet i bogbussen […]