For lang tid siden læste jeg den historiske Kingsbridge-serie af Ken Follett. Nu er der kommet en ny bog i serien; Aftentid og Morgengry – som faktisk er en forhistorie, der begynder i år 997.

Fra forlagets beskrivelse:

“ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.

I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.”

Netop fordi Aftentid og morgengry er en forhistorie og ikke en fortsættelse, så gør det ikke så meget, at det er længe siden, at jeg har læst de andre bøger i Kingsbridge-serien. Samtidig vil man også sagtens kunne læse Aftentid og morgengry – selvom man ikke har læst resten af serien, da personerne ikke er dem, man kender fra de øvrige bøger.

Person- og miljøskildringerne er fantastiske. Vi følger hovedsageligt tre personer gennem hele historien, som strækker sig over 10 år. Edgar, som er bådebygger følger vi fra start, hvor han mister sit hjem og den kvinde han elsker under vikingernes hærgen. Han er selvstændig, klog og betænksom. Han vil gøre rigtig meget for sin familie – næsten uanset deres opførsel. Derudover møder vi den franske komtesse, Ragna, som tager til Kingsbridge for at blive gift. Ragna er en stærk og handlekraftig kvinde. Sidst, men ikke mindst, følger vi munken Aldred. Aldred ønsker en kirke, som han kan gøre til et centralt kulturcenter – og han er meget glad for bøger, hvem synes ikke godt om det? Aldred har et godt øje til Edgar, men Edgars tanker går til Ragna, som er gift… Som man nok kan regne ud, så er dette “trekantsdrama” også en del af historien. De tre karakterer er skønne og nærmest umulige ikke at holde af – og holde med. Der er både gode og onde blandt de øvrige karakterer – og de er beskrevet så godt, at man ikke kan undgå enten at elske eller hade dem. Alle de personer vi møder er tydelige og alle er beskrevet, så de passer godt til deres roller.

Kingsbridge, de øvrige lokationer og naturen er også fint beskrevet, men jeg synes helt klart, at det er en fordel, at der er et kort i bogen. Kortet får bare stederne til at falde mere på plads. Derudover er Aftentid og morgengry ikke så præget af byggeri og arkitektur som Jordens søjler. Vi hører om båd- og brobyggeri, men slet ikke i så detaljeret en grad, som vi hører om byggeri af katedraler i de forrige bøger. Jeg synes rigtig godt om, at der er mere vægt på de personlige fortællinger.

Præcis som Ken Folletts andre bøger, så er Aftentid og morgengry en fantastisk flot og velskrevet historie. Selvom der er rigtig mange tråde – og faktisk også en del mennesker med i fortællingen, så er der alligevel en rød tråd, som samler alle delene, hvilket gør, at det er let at bevare overblikket.

Når man tænker på vikingetiden, den tidligste middelalder, så tror jeg, at mange har en ide om, at livet var enkelt – og der ikke var så mange forviklinger mv. Men når man læser en bog som Aftentid og morgengry, så kommer man omkring mange forskellige konstellationer, som man måske ikke havde tænkt på. Vi hører her om konger, adelsmænd og ikke mindst kirken og kirkens folk og om korruption og intriger blandt disse. Derudover kommer vi omkring kirkens rolle i stort set alt, kvindernes rolle og placering i samfundet, slaver, politik – og det hårde hverdagsliv.

Hvis man har set tv-serien Vikings, så får man i Aftentid og morgengry et indblik i livet på den anden side – dvs. set fra englændernes side. Har man læst Bernard Cornwells serie, Det sidste kongerige – eller set tv-serien The Last Kingdom, så vil man fra disse – og ikke mindst den del af historien kunne nikke genkendende til flere navne og begivenheder.

Selvom det er længe siden jeg har læst de første tre bøger om Kingsbridge, så kan jeg tydeligt huske, hvor spændende og fascinerende jeg synes bøgerne var, og derfor havde jeg også tårnhøje forventninger til Aftentid og morgengry. Jeg blev bestemt ikke skuffet – Aftentid og morgengry levede fuldt ud op til disse forventninger. Selvom det er en tyk sag på mere end 800 sider, så slugte jeg den i næsten en omgang. Aftentid og morgengry er et historisk drama, når det er bedst.

Forlag: Cicero / Gyldendal
ISBN: 9788763829899
Originaltitel: The Evening and The Morning
Oversætter: Alis Friis Caspersen
Udgave: 1. udg. 2020
Sider: 833

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.