4 stjerner, Feel good/kærlighed, Forlaget Zara, Øvrigt skønlitteratur, Tine f. 1973

Ærlighedsprojektet af Clare Pooley

Ærlighedsprojektet er skrevet af den engelske forfatter Clare Pooley. Ærlighedsprojektet er blandt andet inspireret af Clare Pooleys erfaringer med at afsløre sandheden om sit tilsyneladende perfekte liv. Clare Pooley er kendt for bloggen Mommy was a Secret Drinker. Derudover har hun skrevet en selvbiografi: The Sober Diaries, som er delvis baseret på hendes blog.

På forsiden af Ærlighedsprojektet:

“Seks fremmede
En grøn notesbog
En chance for at være ærlig”

Fra forlagets beskrivelse:

“Alle lyver om deres liv. Hvad vil der ske, hvis man fortæller sandheden? Det er det spørgsmål, som Julian Jessop, en excentrisk 79-årig kunstner, stiller i en grøn notesbog, som han døber Ærlighedsprojektet. Notesbogen efterlader han på et bord i sin stamcafé. Da ejeren Monica opdager Julians notesbog, skriver hun ikke blot sin egen historie og sender projektet videre, hun beslutter sig også for at finde en måde at hjælpe Julian ud af sin ensomhed på.

Den grønne notesbog får en ny ejer efter hver ny historie, der skrives i den, og fyldes efterhånden op med ærlige beretninger, der samler en gruppe af seks helt fremmede i Monicas Café, hvor de alle opdager glæden, men også risikoen, ved at være helt ærlige.”

Billede af: Ærlighedsprojektet af Clare Pooley
Ærlighedsprojektet af Clare Pooley

Ærlighedsprojektet minder mig både i skrivestil og tema om Kate og Rosemary af Libby Page. Begge er nogle virkelig fine historier om blandt andet venskaber mellem meget forskellige mennesker.

Fortællingen er bygget op om seks mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd – men hvis veje krydses på grund af Ærlighedsprojektet. De bliver knyttet sammen, nogle tættere end andre – af deres ærlighed.

Persongalleriet er fint og varieret – og de seks mennesker, som er omdrejningspunktet bliver suppleret fint af mennesker i deres omgangskredse, som hver især spiller en rolle for andre i fortællingen. Selvom alle er vigtige for fortællingen, så synes jeg, at man kommer tættest på caféejeren Monica, den 79-årige Julian, playboy’en og misbrugeren Hazard, og det fungerer fint. Jeg er vild med dem alle – og ville ønske, at man kunne lære dem endnu bedre at kende, men samtidig føler jeg også, at historien har en fin længde og slutter, hvor den bør.

Ærlighedsprojektet er en historie, der både kan kalde smil og tårer frem. Selvom bogen til tider er sørgelig, så er den alligevel skrevet med humor. Og mon ikke de fleste vil kunne genkende sig selv i en eller flere af personerne? Nogle gange kunne jeg godt blive lidt utålmodig efter, at høre de ærlige beretninger fra de personer, vi møder – da vi møder dem, før vi får historien fra den grønne notesbog.

Flere scener i bogen får mig til at tænke på karma – og på “Pay it forward” – da det viser sig, at det kan give gevinst at hjælpe eller være noget for andre.

Ærlighedsprojektet er en fin, hjertevarm og tankevækkende historie om medmenneskelighed, ensomhed, venskaber, fælleskab, kærlighed – og selvfølgelig ærlighed.

Billede af: 4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Forlaget Zara
ISBN: 9788771163711
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: The Authenticity Project
Oversætter: Annemette Goldberg
Sider: 447

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Ærlighedsprojektet af Clare Pooley

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *