Børnebøger, Høst og Søn, Tine f. 1973

De små synger

For en uge siden blev Jonas døbt. Han fik nogle dejlige gaver – i blandt dem var der en ny udgave af sangbogen: De små synger. Nemlig en stor papudgave med 23 udvalgte sange fra den gamle kendte udgave af De små synger. Fordi den er lavet som en pap/pegebogsudgave er den solid og brugbar til selv de mindste fingre. Illustrationerne er også de originale og virker måske lidt gammeldags.

Vi er ikke de store sangfugle i vores familie – men netop de udvalgte sange kender også vi voksne. Den indeholder bl.a. Bro, bro brille – En lille frø i mosen sad – Op, lille Hans, Tre små soldater, Mæ, si’r det lille lam – Tornerose. Selvom der er kommet mange nye og mere moderne sangbøger for børn også i papudgaver, så synes vi alligevel at De små synger er et hit.

De små synger - 23 udvalgte børnesange
De små synger – 23 udvalgte børnesange

Denne udgave af De små synger er udgivet af Høst & Søn/Rosinante&CO. ISBN: 9788763818001

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *