Så er Klara klar til at fortælle om endnu en bog, denne gang til mig. Hun er nu færdig med Kwiatkowski: Tyggegummibanden af Jürgen Banscherus. Da hun var halvvejs sagde hun: Mor, jeg kan godt forstå, at du sagde jeg skulle læse den – den er VILDT god!

Nu er hun så færdig med den og er klar til den næste i serien. Om bogen siger hun: Den er lidt svær, men meget god. Den handler om at Kwiatkowski skal købe sit yndlingstyggegummi, Carpenter’s i kiosken. Men de er væk! Kwiatkowski vil lægge sig på lur og finde ud af, hvad de bliver af… Den er spændende, fordi det er et godt mysterium, og man finder ikke ud af fra start, hvad mysteriet går ud på.
Denne udgave er udgivet af CDR-forlag i 1995.
ISBN: 8778410207