Alt det andet

Store ændringer…

Endnu engang et indlæg om, at der er lidt stille herinde. Det er ikke længere stjernerne, der tager tid, men derimod et noget større projekt.

Vi har kig på et hus, som vi gerne vil købe. Vi har længe kigget og har i lang tid drømt om et næsten nyt hus, der havde været til salg et pænt stykke tid. Men det var noget over vores budget, og vi har ikke lyst til at droppe at rejse osv. – og nu er det så solgt. Det havde også krævet, at vi fik solgt vores eget hus inden et køb.

Det hus vi nu har kig på – eller rettere, vi har faktisk sagt, at vi gerne vil købe, er rimelig stort – men gammelt. Og vi havde ellers svoret, at vi ALDRIG ville bo i et gammelt hus igen. MEN det er nyistandsat og rigtig pænt.

Det har kun været til salg i kort tid, og da der var rift om det, måtte vi tage en ret hurtig beslutning. Vi venter nu på at underskrive købsaftalen – og inden det er gjort føler vi os ikke helt sikre på, at vi ikke bliver overhalet indenom. Men vi håber det bedste og satser på at vi kan skrive under sidst i denne uge eller først i næste.

Så nu kan I måske godt gætte, hvad der kommer til at fylde herinde på bloggen i et godt stykke tid, hvis handlen går i gennem?

I må lige vente med yderligere oplysninger til handlen er i hus – vi vil jo ikke have flere konkurrenter…

20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *