Liv og død af Stephenie Meyer
Beau Swan skal flytte til den lille regnvåde by Forks. Han ser overhovedet ikke frem til at skulle bo sammen med sin far og slet ikke til at skulle begynde på Forks High School. Han kommer bare til at være ham den nye, som ingen kender. Men i skolen møder han den mystiske Edythe Cullen. Ved at være sammen med hende, kan han sætte sig selv i livsfare, men han er måske villig til at tage chancen.
Jeg synes, at det er dejligt at Stephenie Meyer skrev den her bog. Bogen er ligesom Twilight, bare hvor personerne har byttet køn. I Twilight hedder hovedperson Bella og er en pige. I Liv og død hedder hovedpersonen Beau og er en dreng. Der sker nogenlunde de samme ting i Liv og død, som der gør i Twilight, nogen af ordene er også de samme. Men selvfølgelig er det ikke helt det samme, når Liv og døds hovedperson er en dreng.
Altså bogen er rigtig god, selvom jeg har læst Twilight, som næsten er det samme. Men jeg kunne også rigtig godt lide Twilight, så alt der kan have en forbindelse til den eller noget lignende er mega godt. I starten var det lidt svært at vænne sig til at personerne ikke var de samme personer som i Twilight. Men jeg kan virkeligt godt lide denne forandring.
Forlag: Carlsen
Sider: 1080 (for begge bøger, den indeholder også Tusmørke).
ISBN: 8711499257
Udgivet: 2015