The Girl Before af J.P. Delaney – engelsk udgave
Efter en personlig tragedie leder Jane efter et nyt sted at bo, men i London hænger billige lejligheder ikke ligefrem på træerne, så da Jane falder over en virkelig smuk minimalistisk lejlighed, One Folgate Street slår hun til. Udlejeren som også er arkitekten bag det smukke byggeri har dog en række usædvanlige liste af betingelser til en kommende lejer – og samtidig skal man igennem et udsædvanligt interview, som består af flere sider med personlige spørgsmål, det er disse ting der gør, at lejligheden er til at betale. Men Jane tænker, at den smukke lejlighed må være det værd!
1. Please make a list of every possession you consider essential to your life.
23. Would you sacrifice yourselv to save ten innocent strangers?
Da Jane er flyttet ind opdager hun ret hurtigt, at en tidligere lejer ved navn Emma, døde i lejligheden under mystiske omstændigheder. Da Jane også erfarer, at hun har visse ligheder med Emma, kan hun ikke lade være med at undersøge sagen nærmere. Men kan Jane gøre det uden selv at komme i fare, og hvem kan hun egentlig stole på?

The Girl Before er en super spændende thriller i stil med Kvinden der forsvandt. Kapitlerne er skiftevis Emma og Janes historier, som flettes sammen på ganske uhyggelig vis. Selvom man følger kvinderne ret tæt, kommer der alligevel et par overraskelser om især Emma undervejs.
Edward Monkford, som er arkitekten bag One Folgate Street er ud over Emma og Jane en af bogens hovedpersoner – jeg synes, at Edward har en smule tilfælles med Christian Grey fra Fifty Shades. Bogen har dog kun ganske få erotiske scener og er helt sikkert mere til fans af thrillers og domestic noir end af erotisk litteratur. Men man kan jo altid prøve noget nyt.
The Girl Before er ret letlæst, korte kapitler og letflydende sprog. Jeg synes, at den er spændende allerede fra start, men så bliver der lige et stykke tid, hvor jeg tænker, hvor det hele mon bærer hen – og det tager lidt for lang tid, inden man kommer videre. Men da den så får fat igen, skal jeg love for, at den tager fart og der dukker flere overraskelser op frem til en skræmmende slutning.
Så vidt jeg kan læse mig til, så er der allerede en aftale om en filmatisering af bogen på plads.
⭐⭐⭐/Tine
Forlag: Quercus Books
ISBN: 9781786480293
Udgivet: 2017
Side: 407