1 stjerne, Øvrigt skønlitteratur, People's, Tine f. 1973

Jordemoderen af Katja Ketto

Jordemoderen af Katja Ketto

Forlagets beskrivelse:
Min Gud, den mand vil jeg have. Min Gud, hvis jeg får den mand, kræver jeg ingen anden.

Finland 1944. Den finske jordemoder Vindøje tager tjeneste som sygeplejerske i en tysk fangelejr for at være i nærheden af sin elskede, SS-officeren Johannes. Men han er traumatiseret af krigens ondskab og gengælder kun delvist hendes kærlighed.

Romanen, som er baseret på virkelige begivenheder, udspiller sig i Petsamo-området i det allernordligste. Det er lige før Finlands alliance med Nazityskland opløses, og i fjordene regerer spritsmuglerne og efterretningstjenesterne.

Jordemoderen af Katja Kettu – Lydbog fra Ereolen.

Vi har læst Jordemoderen i læsekredsen. Jeg har haft noter til en anmeldelse liggende lige siden jeg læste bogen, og det er et godt stykke tid siden nu. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at se om lydbogen kunne fange. Da jeg havde hørt ca. 1½ time måtte jeg dog give op, da jeg blev vildt forvirret af de mange navne, stednavne mv – måske pga. den finske udtale. Jeg fortsatte så med bogen – men halvvejs gik jeg fuldstændigt i stå. Navnene blev ved med at forvirre mig, og derudover springer bogen i tid, sted og synsvinkel hele tiden. Det rådes der dog en del bod på, da alle kapitler fortæller, hvem, hvor og hvornår. Bogen er skrevet i delvis brevform, og det fandt jeg desværre meget langtrukket – normalt synes jeg, at det kan virke som et godt afbræk i en fortælling, men her fangede det bare slet ikke.

Efter at have haft bogen liggende længe, tænkte jeg alligevel, at jeg måtte blive færdig, så jeg kunne snakke med til læsekredsmødet. Hovedpersonen Vindøje, som er jordemoder er for mig ganske usympatisk. Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i de valg hun træffer undervejs og dermed deltager i virkelige grusomme handlinger. Derudover har Vindøje det mest vulgære sprog – et sprog der for mig næsten overskygger handlingen i bogen, og desværre ikke understøtter handlingen, som det nok er meningen. Vindøje har virkelig malende beskrivelser af alt – men mest af alt omtaler hun gentagende gange det mandlige kønsorgan med alle tænkelige og utænkelige beskrivelser/sammenligninger. Forfatteren Katja Kettu er forsanger i et punkband, måske noget at inspirationen til Vindøjes sprog kommer derfra?

Jeg var meget spændt på, hvordan snakken om bogen ville gå. Jeg havde vist forberedt mig på, at alle måtte synes som jeg – men heldigvis var det jo ikke tilfældet. Nogle havde det som jeg – og andre synes godt om den. Men bedst af alt, så viste det sig jo, at der faktisk var en del at snakke om, og jeg havde nok alligevel fået mere ud af den, end jeg synes, mens jeg var i gang.

Jeg ved godt, at krig er forfærdeligt, grusomt, barskt – og at det kræver noget særligt at få det udtryk eller den følelse frem. Desværre synes jeg ikke det lykkedes særlig godt. Det barske og grusomme stopper for mig ved Vildøjes sprog – og bogen får slet ikke de følelser frem i mig, som jeg tænker, at det er meningen. Hvis ikke det havde været en bog til vores læsekreds, så havde jeg ikke læst den færdigt – desværre.

⭐/Tine

Forlag: People’s Press
ISBN: 9788771088694
Udgave (bog): 1. udg. 2015
Sider: 367

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *