4 stjerner, Børnebøger, Forlaget Elysion, Tine f. 1973

Cirkus Zik Zak af Jim Højberg

Cirkus Zik Zak af Jim Højberg

Cirkus Zik Zak 1: Prinsesse Ea
CIrkus Zik Zak 2: Kanon-kongen Svend Badut Krudt

Serien starter med at Emma får arbejde i Cirkus Zik Zak, hun skal hjælpe jongløren Berlino/Bent med hans cirkusnummer. Til en af forestillingerne møder Emma kongen – og de forelsker sig og Emma bliver gravid. Kongen er allerede gift, så de kan ikke blive en familie. Emma bliver mor til lille prinsesse Ea – og de ender med at vende tilbage til Cirkus Zik Zak. Herefter følger man livet i cirkus, hvor Ea bliver cirkusprinsesse. Senere bliver Ea storesøster til Svend Badut, som bliver kanon-konge.

Bøgerne er illustreret af Kim Hagen. Der er flere titler på vej.

Cirkus Zik Zak: Prinsesse Ea af Jim Højbjerg

Cirkus Zig Zag er en sød og hyggelig historie for læsere, som er godt i gang med læsningen. Lixtallet er på 18 og 19 i de to første bøger. De er skrevet med korte afsnit på 2-3 sider. Freya på 10 år synes, at de var lidt for korte, men hun læser normalt også bøger, der er noget sværere. Jeg er vild med korte afsnit i bøger for voksne, da jeg synes, at det giver en lyst til lige at snuppe et kapitel mere – mon ikke de fleste børn synes det samme?

Illustrationerne i bogen er rigtig fine og passer godt til teksten. Det er ikke alle kapitler, der har illustrationer, hvilket vi synes passer rigtig godt, så det ikke kommer til at virke som en billedbog, men samtidig nok til at hjælpe de læsere lidt på vej, som stadig har brug for det.

Bøgerne er meget lette, men der sker rigtig meget – så selvom man hører til den ældste del af målgruppen tror jeg stadig, at man vil kunne hygge sig med bøgerne. Freya synes i hvert fald at de begge er rigtig gode. Der er ingen “svære” emner i bøgerne – måske kun lige, at Emma får Ea med en mand, der er gift, men Freya tænkte ikke videre over det. Derfor vil bøgerne være ren fornøjelseslæsning, som ikke kræver forklaringer mv. og mon ikke det gavner læselysten.

Vi synes, at bøgerne signalerer rigtig meget “pigebøger”, og det er lidt synd, da vi helt sikkert også mener, at drenge kan læse dem, måske især fra bind 2, hvor Svend Badut er med som en hovedperson.

Cirkus Zik Zak: Kanon-kongen Svend Badut Krudt af Jim Højberg

Vi kan godt lide, at det “bare” er en hyggelig historie. Og vi er sikre på, at rigtig mange vil synes om serien. Hvis man trænger til at læse noget, der ikke er om venner/veninder, fantasy eller gys er denne nye serie et godt bud. Vi er spændte på, hvordan det går for Ea og Svend Badut i de næste bøger.

⭐⭐⭐⭐/Freya og Tine

Cirkus Zik Zak 1: Prinsesse Ea
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777197420
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 40

Cirkus Zik Zak 1: Kanon-kongen Svend Badut Krudt
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788777197437
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 40

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *