Josefine Guldahl, som har skrevet De seje superalfer, er optaget af eventyrets forunderlige verden og de muligheder, den rummer for at give lærdom til børn og unge på en sjov og spændende måde. Den interesse kan man også tydeligt fornemme, når man læser De seje superalfer.
Forlagets beskrivelse:
“Alfedalen ligger under et kæmpe egetræ, dybt nede ved skovbunden, med grønne efeu og smukke blomster i varme farver. Gule følfod, lilla martsvioler, blå, gule og hvide anemoner, vorterod, kodriver og guldstjerner.
Alfedalen er et rigtig rart sted at være. Alle alferne hilser altid på hinanden og smiler og er glade. De hjælper hinanden og er der altid for hinanden. Der er altid liv og glæde i alfedalen.
Alferne sørger altid for at være glade, og hvis noget driller, eller der er noget i vejen, så prøver de altid hurtigst muligt at løse problemet, så de igen er glade.
Alle de små alfebørn går i skole. Det er en god skole, og alfebørnene er ved at lære en masse i skolen, og de lærer også, hvordan de skal opføre sig.
Alferne er rigtige alfer. Nogle tykke, nogle tynde, nogle har en topmave. Store blå eller brune mandeløjne lyser fra de kærligste små ansigter.”
De seje superalfer er flere små historier om livet i alfernes dal. Det er små finurlig fortællinger, lidt eventyragtige, alle med en mere eller mindre skjult morale. De handler fx om drillerier, venskaber – ja, der er også en lille historie om, at miste ældre mennesker/alfer, som man holder af, når livet er ved at være slut. Lige denne historie læste jeg op for vores 10 årige datter. Teksten var for hende meget forståelig, uden jeg behøvede forklare en masse. Til yngre børn tror jeg, at de fleste historier kræver lidt mere formidling.
Alle de små historier i De seje superalfer er skrevet i et rimeligt både letlæst og letforståeligt sprog. Dog er der nogle enkelt steder, hvor jeg synes at sproget bliver lidt for indforstået for voksne, og det vil nok kræve lidt forklaring til de børn, der hører historierne. I kapitlet der hedder Åbne øje, står der fx.: “Nura, altså, du er nødt til at se på ting med åbent sind. Du er nødt til at være optimistisk og være åben, åben for nye ting og muligheder. Du må give dig selv lov til at kunne blive overrasket og til at se ting på nye måder. Luk op for din fantasi.” Jeg er helt sikker på, at de fleste børn efter en snak vil forstå budskabet – men jeg er i tvivl om, hvorvidt det fungerer, hvis det blot er som en historie, uden yderligere snak bagefter/undervejs.
Jeg tænker, at bogen ikke skal læses fortløbende, men måske en enkelt historie eller to af gangen og ikke nødvendigvis i rækkefølge, men mere efter hvad der lige passer til barnet/gruppen her og nu. Bogen kan godt komme til at virke lidt ensformig, hvis det hele læses i et, hvorimod de små historier fungerer rigtig godt enkeltvis – og de har en fin længde til en lille oplæsningsstund.
Bogen har enkelt små fine illustrationer af Kirsten Petersen, som passer fint til handlingen. Illustrationerne er dog ikke nødvendige for at forstå handlingen, da både alfer og deres omgivelser bliver super godt beskrevet, så jeg tror, at alle børn vil kunne se denne alfeverden for sig.
De seje superalfer vil være bedst egnet til højtlæsning, da de små historier i bogen vil kræve noget formidling alt efter aldersgruppen, samtidig er bogen et rigtig godt udgangspunkt for at snakke om livet, venskaber, følelser m.v. Jeg tænker, at den med den rette formidling både vil kunne bruges til de ældste børnehavebørn og i indskolingen.
⭐⭐⭐/Tine
Forlag: Forlaget Mellemgaard
ISBN: 9788771903508
Udgave: 1. udg. April 2017
Sider: 68