Mirakelbarnet af Lotte og Søren Hammer er 9. del af krimiserien om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.
Forlagets beskrivelse:
“Et intercitytog på vej mod Berlin afspores tæt på Vordingborg. Syv mennesker dør, heraf to fra politiet. Da man forsøger at opklare sagen, bliver chefen for Havarikommissionen opsøgt af en mystisk kvinde, der beder ham lade sagen ligge.
Konrad Simonsen kobles på sagen, og togulykken viser sig hurtigt blot at være begyndelsen. Inden længe er Simonsen og hans team viklet ind i en sag, der involverer både russiske olieinteresser, en obskur dansk natradio, en gruppe amatørarkæologer og et internetfællesskab, der i smug planlægger hemmelige aktioner rundt omkring landet. Samtidig har Konrad Simonsen sin helt egen interne undersøgelse kørende.”
Mirakelbarnet er virkelig velskrevet og den er rimelig letlæst. Jeg synes dog, at den bliver en smule for langtrukket, så jeg var egentlig ret lang tid om at læse den, da jeg ikke blev fanget som sådan.
Selvom Mirakelbarnet er en selvstændig bog om Konrad Simonsen og hans kollegaer, så burde jeg nok have læst de andre bøger i serien først. Jeg kan læse mig til at parret lægger mere vægt på sagen/opklaringen end på personerne – men jeg manglede alligevel noget baggrundsviden om Konrad Simonsen og de andre medvirkende. Derudover er der rigtig mange personer at forholde sig til, så det ville have hjulpet på mit overblik, hvis jeg havde kendt nogle af dem på forhånd.
Temaerne i Mirakelbarnet er både vedkommende og aktuelle. Temaerne spænder fra terror, til sorg, angst og international politik.
Det virker som om forfatterne virkelig har lavet en grundig research – opklaringsarbejdet, samarbejde (og mangle på), teknologi og de muligheder det giver, virker alt meget troværdigt. Mirakelbarnet foregår hovedsageligt i og omkring Vordingborg – og jeg synes, at det er vildt skønt, når en dansk roman foregår uden for København – også selvom jeg ikke kender det pågældende område særlig godt.
Jeg synes, at der er en del tråde at holde styr på. Igen vil jeg sige, at havde jeg haft kendskab til persongalleriet, så havde jeg nok været hjulpet en del på vej. Men det er lykkedes forfatterne på bedste vis, at få alle tråde til at nå sammen. Mirakelbarnet var ganske god underholdning, og fortællingen gav også flere overraskelser undervejs.
Det er et pænt stykke tiden siden jeg læste Mirakelbarnet, men jeg synes, at det er en af de bøger, som man egentlig husker ganske godt alligevel – måske på grund af emnet…
Det er spændende med fortællinger som Mirakelbarnet, hvor fokus er mere på detaljerne i opklaringsarbejdet end på de forskellige personligheder – altså det er ikke fordi, de ikke er der, men som jeg læser det, er det ikke hovedfokus. Er man til disse detaljer og måske til nogle ret grumme beskrivelser – så skal man måske kaste sig over serien om Konrad Simonsen.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702268331
Udgave: 1. udg. 26.10.2018
Sider: 430