I dag, d. 21.2.19 udkommer Skandalens anatomi af den britiske forfatter, Sarah Vaughan. Skandalens anatomi er et psykologisk retssalsdrama.

Bogens bagsidetekst:

“James er en god og kærlig far, en opmærksom ægtemand og en karismatisk og succesfuld figur i den offentlige debat. Og så er han anklaget for en frygtelig forbrydelse. Hans kone Sophie håber for alt i verden på hans uskyld.

Advokaten Kate Woodcroft skal føre sagen; hun er en dreven professionel og forstår, at jura mest handler om at have argumenterne i orden. Kate er overbevist om, at James er skyldig.

Hvem har ret, når det kommer til James? Sophie eller Kate? Og har de andet at gå ud fra end fornemmelser og personlige oplevelser? På trods af sin privilegerede opvækst ved Sophie udmærket, at hendes perfekte liv ikke er ukrænkeligt. Det har hun vidst, siden hun og James mødte hinanden på Oxford, og noget unævneligt fandt sted i en månebelyst atriumgård.”

Skandalens anatomi er en velskrevet britisk psykologisk thriller. En del af handlingen foregår i retssalen, det er super spændende at høre om, det foregår jo på en noget anden måde end herhjemme. Parykker, udvælgelse af jury m.v. Faktisk kunne jeg godt have brugt en del mere af dette, da jeg synes, det er meget interessant.

På sin hvis er Skandalens anatomi ikke “bare” et retssalsdrama – men jeg synes også domestic noir passer på den. Det er en kombi, som fungerer godt. Faktisk hører vi også en del om magt, politik, venskaber og løgne. Og ikke mindst så handler Skandalens anatomi om partner-voldtægter – og manglen på domme i den forbindelse. Det er et meget vigtigt emne, som heldigvis bliver taget op af flere forfattere i denne tid – og jeg håber virkelig, at det er med til at synliggøre problemet.

Romanen er på 318 sider og inddelt i 35 kapitler, så de er forholdvis korte – og lige til at gå til. Der bliver sprunget en del i tid – og personer. Hvert kapitel er dog udstyret med tidspunkt, så man har styr på den del – og havde jeg været lidt mere opmærksom fra start, så havde jeg også lidt hurtigere, lagt mærke til, at hvert kapitel – faktisk skrevet med stor skrift over tidspunktet, har navnet for den kapitlet handler om. Ja ja – engang imellem kan det gå for hurtigt. Historien bliver fortalt på skift af Kate, Sophie og James – det er dog kun Kate, som er jeg-fortæller. Umiddelbart så virker det rigtig godt – og vekselvirkningen er fin, man skal blot være lidt mere opmærksom end mig. Jeg synes, at Sarah Vaughan har nogle gode personbeskrivelse – og jeg kunne ikke lade være med at holde lidt ekstra med en bestemt person.

I starten af Skandalens anatomi bliver beskrevet, hvor Kates kontor ligger – og da vi snart skal til London, så kunne jeg slet ikke lade være med at tjekke beliggenheden. Som med personbeskrivelserne, så synes jeg også at miljøbeskrivelserne er gode, man kan næsten se de lidt mørkt indrettede retsbygninger m.v. for sig.

Måske jeg læser for mange krimier og thrillers, for mig var der ikke de store overraskelser undervejs – faktisk ikke rigtig nogen. Det synes jeg er en virkelig skam, da plottet virkelig har et super potentiale. Jeg vil dog ikke røbe noget her – for mon ikke, at andre læsere vil blive mere overrasket undervejs end jeg gjorde.

Skandalens anatomi har som skrevet et meget vigtigt emne som hovedtema – nemlig det med partner-voldtægter, og selvom jeg ikke fik de store overraskelser undervejs, så er romanen helt bestemt værd at læse blot for historiens skyld. Tre store stjerner fra mig til Skandalens anatomi.

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens forlag
ISBN: 9788740051070
Udgave: 1. udg. 21.02.2019
Originaltitel: Anatomy of a Scandal
Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Sider: 318