Det grufulde bibliotek: Danske gys før og nu er en samling af 23 danske gysere. Den ældste gyser i bogen er fra 1847 – tre andre er nye og er skrevet til netop Det grufulde bibliotek. Samlingen er redigeret af Jette Holst og Kristian Nordestgaard, som begge er store gyserfans – og har et meget solidt kendskab til området.
Bogens bagsidetekst:
“Alle kender den danske hygge, men hvad med den danske uhygge?
Landets historie er heldigvis langt mere end blide sommerdage eller kakao foran brændeovnen. Bare kast et blik på fortællingerne i DET GRUFULDE BIBLIOTEK. Her starter vi tusind år tilbage i tiden med mørk historie og begær og blodig hævn, og fortsætter i spring frem til i dag hvor de dystre historier stadigvæk skræmmer og underholder os.
Er du bange? Det bør du også være. Men tag alligevel en dyb indånding og kom indenfor. Trods frygten og lad dig opsluge af en række dystre og hårrejsende danske gys fra tidernes morgen til lige nu. Træd ind i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.”
Det grufulde bibliotek indeholder 23 vidt forskellige gysere – alt fra skillingsviser til haiku til de mere traditionelle gyserhistorier. De har dog alle det til fælles, at det er afsluttede historier, og ikke uddrag af længere tekster. Historierne handler om spøgelser, vampyrer, begær, hævn og ikke mindst mord – det sidste på flere grusomme måder.
Det grufulde bibliotek er en meget spændende samling af gysere, som virkelig viser diversiteten inden for genren – og ikke mindst viser den meget godt den historiske udvikling.
Det er nogle skræmmende og hårrejsende fortællinger der er udvalgt. Man kan let mærke at redaktørerne har et indgående kendskab til genren og at alle gysere er udvalgt med stort omhu. For mig er det virkelig godt, at det er de mere ukendte historier, som er udvalgt – så er der noget så både nye og de mere garvede gyserfans kan få noget ud af samlingen. Jeg forstår valget af hver eneste.
Som nogle nok har gættet, så har jeg ikke læst en eneste af historierne før – og der var mindst et par af forfatterne, som jeg studsede over – i hvert fald har jeg aldrig forbundet dem med gysere. Hvad siger I? Vidste I at fx Holger Drachmann og B.S. Ingemann havde kastet sig over denne genre?
Inden hver af de 23 gysere er der en indledning, hvor læseren via sort/hvide-billeder og tekst får en kort introduktion til forfatteren og til værket – og selvom jeg er meget begejstret for de udvalgte gysere, så er dette nok det, der fungerer allerbedst for mig. Det er virkelig spændende at læse om, forfatternes baggrund – og hvad der måske har fået dem til at skrive de udvalgte gysere.
Men altså Nicolas Barbanos forord er også genialt, det passer perfekt til Det grufulde bibliotek. Forordet er faktisk en gyser i sig selv – og har man måske en lille smule forbehold over at skulle læse en gysersamling, så forsvinder dette forbehold med garanti efter dette velfungerende og uhyggelig forord.
Der er en enkelt ting, som jeg ikke er så begejstret for – måske er det fordi, at jeg ikke er garvet gyserlæser, at forsiden ikke helt virker for mig. Den signalerer lidt for meget børnebog efter min mening – og Det grufulde bibliotek er helt sikkert ikke en bog for børn. Jeg kan dog høre at gyserfans – og altså de mere garvede gyserlæsere synes, at forsiden passer godt – og giver associationer til deres første møder med genren.
Det grufulde bibliotek er en flot og virkelig gennemarbejdet samling af et bredt og rimelig ukendt udsnit af gysergenren. Der er noget for alle – selvom man får en føling med udviklingen inden for genren ved at læse alle gyserne, så kan man også nøjes med kun at læse enkelte. Jeg må altså lige sige, som det allersidste – at selvom jeg er vild med samlingen i sin helhed, så er det Vølunds kvinde af Henning Kure, som jeg husker bedst efter endt læsning. Er du til gysere – nye, gamle, korte eller lange, kan jeg anbefale Det grufulde bibliotek.
Det grufulde bibliotek kan følges på Facebook.
Forlag: Forlaget Serieklubben
ISBN: 9788770210669
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 330