Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i oktober 2019

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Faktisk troede jeg, at når oktober var slut, så var jeg også up-to-date med mine anmeldelser, men sådan gik det desværre ikke. En af grundene er helt sikkert, at det er mega svært at lade spændende bøger stå og vente, mens jeg sidder ved computeren og skriver. Som sagt før, så arbejder jeg på sagen…

I oktober læste jeg 8 romaner, 1 fagbog/true crime, 1 “alm.” børnebog, 1 billedbog og 5 letlæsningsbøger. Det er vist så tæt på gennemsnittet, som det kan komme.

Oktober har dog været lidt mere blandet end september, når jeg tænker på, hvad jeg synes om de læste bøger. Jeg er vild med både Iskold af Tess Gerritsen og H.C. Andersen-morderen af Sanne og Brian Wind-Hansen. Ingen af dem har jeg anmeldt endnu. Begge er krimier – og ganske uhyggelige. Jeg har tidligere læst Iskold på engelsk, men en genlæsning var ganske ok.

Den bog, der skuffede mig mest, var Knæk af Belinda Bauer. Jeg ved ikke om det hovedsageligt skyldes, at jeg har læst andre vildt gode krimier lige omkring tiden, hvor jeg læste Knæk. Men for mig var Knæk virkelig forvirrende, og jeg manglede et eller andet, som ville have holdt mig bedre fanget. Det er slet ikke en bog, som jeg kan huske tydeligt efter endt læsning. Også denne mangler jeg en anmeldelse af. Den skal nok komme.

Bemærk, at nogle af de anmeldelser, jeg har skrevet er af bøger, som er på listen fra september. I oktober er der også lagt anmeldelse på bloggen skrevet af Freya, Klara og gæstebloggere.

Som altid kan der under billedet ses en liste over alt, hvad jeg har læst i den måned, som netop er gået.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Billede af: Bøger læst i oktober 2019
Bøger læst i oktober 2019

Bauer, Belinda: Knæk
Bley, Mikaela: Liv
de la Motte, Anders: Sensommerjagt
Fagerlund, Jenny: 24 gode gerninger
Gerritsen, Tess: Iskold
Krefeld, Michael Katz: Skytsengel
Reynolds, Aurora Rose: Indtil Nico
Wind-Hansen, Sanne: H.C. Andersen-morderen

Fagbog/True crime:
Pedersen, Ove: Kommissæren: Mit liv som efterforsker

Børnebog:
Blade, Adam: Dræberaben Claw

Billedbog – faglitteratur
Rosenkrands, Louise: Margrethe: En lille dronning

Letlæsningsbøger:
Hartmann, Susanna: Farmor fortæller mere
Østerbye, Trine Løve: Fie og Far 1-4

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram

2 thoughts on “Bøger læst i oktober 2019

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *