Mange kender til Det gyldne kompas af Philip Pullmann og synes at det er en fantastisk historie. Derfor har jeg set rigtig meget frem til at skulle læse den.
Dette er et uddrag fra forlagets beskrivelse:
“Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordankollegiet i Oxford hvor rektor og professorerne tager sig af hendes opdragelse. Lyras eneste familie er den mystiske onkel Lord Astriel, der forsker i Arktis. Men hvad forsker han egentlig i? Og har det mon noget at gøre med, at der igen og igen forsvinder fattige børn i byen? Og hvad er støv egentlig? Der opstår flere og flere spørgsmål for Lyra, og da hendes ven – køkkendrengen Roger forsvinder, bliver Lyra nødt til at handle, og det bringer hende ud på en lang rejse.”
Det er ikke første gang, jeg er blevet introduceret til Det gyldne kompas. For nogle år siden så jeg filmen med min familie, men jeg var ikke særlig gammel og det eneste jeg egentlig husker fra den oplevelse, var en stor isbjørn. Det gyldne kompas har fået meget omtale tidligere og også nu, hvor ”His Dark Materials” er kommet på HBO. Derudover føler jeg også at Det gyldne kompas er en historie som man bare skal kende, ligesom med Narnia og med Ringenes Herre.
Eftersom jeg allerede vidste lidt om bogen og på grund af dens omtale, havde jeg høje forventninger til den, endnu før jeg begyndte at læse. Disse forventninger blev heldigvis indfriet og jeg blev meget fascineret af universet og plottet. I starten må jeg dog indrømme, at jeg var en lille smule forvirret. Der var utrolig mange navne på steder, som man skulle have styr på og her ville det have været meget rart med et kort enten forrest eller bagerst i bogen. Igennem de første mange sider, havde jeg virkelig svært ved at huske stederne og derudover skulle man jo også lære personerne og universet af kende. Tiden og genren havde jeg også lidt svært ved at finde ud af, og til at starte med troede jeg faktisk, at bogen kun var fantasy. Men senere googlede jeg mig faktisk frem til, at bogen var en fantasy/science-fiction-fortælling. Dette gav dog også meget bedre mening, da jeg kom længere ind i bogen og jeg syntes Det gyldne kompas fungerede rigtigt godt med den mixede genre.
Det gyldne kompas er en rigtig god bog, der var en masse spørgsmål og ting som ikke gav mening i starten. Det kunne man godt tro var meget irriterende, men for mig var det dét, som gjorde at jeg havde lyst til at læse videre. Derudover var jeg også utrolig glad for universet og som nævnt kunne jeg rigtig godt lide twistet af fantasy og science-fiction. Væsnerne i bogen fandt jeg også meget interessante og jeg syntes det var fedt at blive introduceret for nogle nye og originale skabninger, som man ikke havde hørt om før, såsom – daimoner og panserbjørne. Disse blev beskrevet rigtig godt og jeg var vild med den måde, hvorpå det hele var opbygget.
Der var masser af spænding i bogen, og jeg følte mig meget underholdt af den rejse som Lyra var på. Det var dog i slutningen af bogen, spændingen steg for alvor, i takt med at man fik flere af ens spørgsmål opklaret. Jeg kunne godt lide historiens udvikling og den dybere betydning som lå i den – syndefald og det at gå fra barn til voksen.
På grund af den, for mig, lidt forvirrende start var det rigtig godt at se filmen. Filmen var meget lig bogen og jeg synes faktisk den understøttede de ting, som jeg havde svært ved at forestille mig, da jeg læste bogen. Der var lige nogle få ting, der var byttet om på eller undladte, men ellers mindede den rigtig meget om bogen.
Nu ser jeg frem til at læse fortsættelsen til Det gyldne kompas – Skyggernes kniv og jeg er spændt på at se, hvordan historien videre udvikler sig, efter en nervepirrende og interessant slutning.
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702247657
Udgave: 7. udg. 2017
Originaltitel: Northern Lights /The Golden Compass’
Oversætter: Hanna Lützen
Sider: 400
___