5 stjerner, Børnebøger, Freya f. 2006, HarperCollins Nordic

Frygtelige faster af David Walliams

Frygtelige faster er skrevet af David Walliams. Jeg har læst og anmeldt Ismonstret, som han også har skrevet. David Walliams har skrevet mange andre sjove børnebøger, og der er flere på vej til at blive oversat til dansk. En oversigt over bøgerne på engelsk kan ses på forfatterens hjemmeside. Udover at være forfatter har han også en karriere som komiker og skuespiller.

Fra bagsiden af bogen:

“Stella Saksby er enearving til Saksby Gods, men hendes frygtelige faster Alberta har skumle planer om selv at overtage den prægtige ejendom.

Heldigvis har Stella et hemmeligt – og en lille smule skræmmende – våben i ærmet, som hun får brug for i kampen om godset.”

Billede af: Frygtelige faster var med i kufferten, da jeg var på juleferie i Florida.
Frygtelige faster var med i kufferten, da jeg var på juleferie i Florida.

I starten af bogen er der sjove, små tekster om hvordan tingene foregår, fx da Alberta snød i Loppespillet, og om hvordan hendes forfærdelige ugle var. Nogle gange er der et billede af personerne og af uglen, og der står nogle små facts om dem, og det gør sådan, at man får mere at vide omkring personerne og dyret.

Stella er hovedpersonen i Frygtelige Faster og Sod er Stellas hjælper. Jeg kunne godt lide den måde de kom til at møde hinanden på, og om hvordan Sods historie bliver fortalt. Dette gør Frygtelige Faster mere virkelig.

I denne bog er der heller ikke nogle lange kapitler, hvilket er fedt for lige som i Ismonsteret, som jeg tidligere har læst, så er det som om, at der begynder en ny historie i hvert kapitel.
Jeg kunne rigtig godt lide karakteren butleren, fordi at han er sjov og underlig – det gør historien meget mere morsom. I historien har Alberta og Stella hver en hjælper, som hjælper dem igennem historien. Jeg synes at det gør bogen spændende, at de begge har en hjælper.

Ligesom i Ismonsteret har denne bog også små fodnoter, hvilket gør det meget nemmere, fordi jeg ellers ikke ville vide hvad alting betød. Jeg kan godt lide, at historien ikke stopper så brat. Slutningen varer over flere kapitler, hvilket er federe for så får man mere ud af det, og slutningen er også ret spændende, fordi at der sker noget overraskende. Illustrationerne i Frygtelige Faster passer rigtig godt til teksten, fordi det gjorde det nemmere for mig at forestille mig handlingen i bogen. Det er Tony Ross, som har lavet illustrationerne.

Bogen henvender sig måske mest til piger, men jeg er sikker på at drenge også godt kan læse den. Overordnet synes jeg, at Frygtelige Faster er rigtig spændende og sjov og jeg vil helt klart anbefale bogen til andre.

Billede af: 5 af 6 stjerner /Freya
5 af 6 stjerner /Freya

Forlag: HarperCollins Nordic
ISBN: 9788771915846
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Awful Auntie
Oversætter: Kim Langer
Sider: 416

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Frygtelige faster af David Walliams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *