6 stjerner, Feel good/kærlighed, Klara f. 2003, Palatium Books, Ungdomsbøger/Young Adult

Hvis jeg skal være helt ærlig af Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka

Her på det seneste har jeg haft nogle meget positive oplevelser med bøger fra forlaget Palatium Books. Jeg kan i hvert fald roligt sige, at min oplevelse med Hvis jeg skal være ærlig skrevet af  Emily Wibberley og Austin Siegemund-Broka er positiv!

Fra forlagets beskrivelse:

“Cameron Bright går på Beaumont Prep, den dyreste og bedste privatskole på hele vestkysten. Hun er smuk, populær og den bedste på løbeholdet. Men hun er også berygtet for sin brutale ærlighed og arrogante stil.

Udefra ser Cams liv perfekt ud, men sandheden er en anden. Hendes rige og berømte far mener, at hans opgave som far er klaret med en check til Cams skole, men alligevel ønsker hun sig brændende hans anerkendelse. Hjemme hos Cam er situationen heller ikke for god. Cams mor er en ikke længere helt ung skuespiller, som aldrig er slået igennem, og til morens udtalte frustration er der efterhånden langt mellem rollerne.

Til en fest ydmyger Cam outsideren Paige. Det ser Andrew, som Cam er forelsket i, uheldigvis, og hans interesse for hende kølnes hurtigt. For at vinde ham tilbage beslutter Cam at ‘tæmme’ sig selv, ligesom Katherine i Trold kan tæmmes. Det kræver godt nok undskyldninger til dem, hun har trådt på gennem årene – mange undskyldninger – men det betyder ikke så meget, for Cam mener dem ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. De er bare et led i en plan…”

Hvis jeg skal være ærlig er en ungdomsroman, som fortjener stor ros, og hvis jeg rent faktisk skal være helt ærlig, så tror jeg, at det er den bedste bog fra forlaget Palatium Books, som jeg hidtil har læst.

Billede af: Hvis jeg skal være helt ærlig af Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka
Hvis jeg skal være helt ærlig af Emily Wibberley & Austin Siegemund-Broka

Hvis jeg skal være ærlig skildrer virkeligheden og har nogle fantastiske personbeskrivelser. Jeg kom virkelig til at holde af alle personerne, fordi de alle havde så meget at byde på. Især hovedpersonen, Cameron Bright, kunne jeg rigtig godt lide og det var selvfølgelig et kæmpe plus.

Camerons udvikling er også noget, som er ret interessant at læse om. Jeg kan godt lide når personer i bøger udvikler sig og det gjorde Cameron i Hvis jeg skal være helt ærlig. Ligesom bogens titel hentyder til, er Cameron en meget ærlig person – måske lidt for ærlig sommetider. Selvom hendes ærlighed nogle gange skaber problemer for hende, er det også noget af det som har gjort hende til en karakter, jeg rigtig godt kan lide.

Selvom Cameron måske ikke ligefrem er en karakter, som jeg kan relatere til, kan jeg sagtens forstå de beslutninger hun tager, i forhold til de problemer hun har og som bogen tager fat på. Det er nogle emner, som jeg ikke har set særlig mange andre forfattere berøre – Skal man ændre på sig selv for at passe ind, hvornår er det bedst at være ærlig og hvornår er det bedst ikke at slynge den hårde sandhed ud? Derudover er der også andre emner, som man nok har set lidt mere til i ungdomsromaner – Skilsmisse, selvtillid og anerkendelse. Jeg var ret vild med de problemstillinger som historien tog op og det har også givet mig stof til eftertanke.

Jeg synes at Hvis jeg skal være ærlig er en rigtig god bog med et flydende sprog. Bogen er realistisk og jeg blev fanget af både historien og de mange følelser i den. Jeg kan rigtig godt lide den kærlighedshistorie som Cameron gennemgår og på et tidspunkt var jeg faktisk tæt på at græde, fordi jeg blev så rørt. Derudover er karaktererne i bogen også humoristiske og det gjorde også rigtig meget for den overordnede læseoplevelse, at man kunne sidde og grine sammen med karaktererne.

Hvis jeg skal være ærlig er på alle måder en bog jeg kan anbefale. Jeg er meget imponeret over, hvor meget den har fanget mig og hvor geniale de karakterer er, som forfatteren har vakt til live. Selvom bogen ikke lægger op til en 2’er, kunne jeg sagtens bruge en, da jeg virkelig savner karaktererne og historien.

Billede af: 6 af 6 stjerner /Klara
6 af 6 stjerner /Klara

Tak til Palatium Books for bogen.

Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788793834934
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: If I’m being honest
Oversætter: Camilla Engkjær Laursen
Sider: 318

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *