5 stjerner, Børnebøger, Klara f. 2003, Øvrige forlag, Ungdomsbøger/Young Adult

Wonder af R. J. Palacio

Da det gik rigtig godt med at læse The Darkest Mind på engelsk tænkte jeg, at jeg ville kaste mig over noget andet på engelsk – denne gang blev det Wonder af R.J. Palacio.

Beskrivelse fra Saxo:

“My name is August. I won’t describe what I look like. Whatever you’re thinking, it’s probably worse.’Auggie wants to be an ordinary ten-year-old. He does ordinary things – eating ice cream, playing on his Xbox. He feels ordinary – inside. But ordinary kids don’t make other ordinary kids run away screaming in playgrounds. Ordinary kids aren’t stared at wherever they go. Born with a terrible facial abnormality, Auggie has been home-schooled by his parents his whole life. Now, for the first time, he’s being sent to a real school – and he’s dreading it. All he wants is to be accepted – but can he convince his new classmates that he’s just like them, underneath it all?

WONDER is a funny, frank, astonishingly moving debut to read in one sitting, pass on to others, and remember long after the final page.” Beskrivelsen er fra Saxo, hvor bogen også kan købes på engelsk.

Billede af: Wonder af R. J. Palacio
Wonder af R. J. Palacio

Ligesom med The Darkest Mind havde jeg set filmen Wonder inden jeg fik læst bogen. Dette ødelagde dog heldigvis ikke min læseoplevelse eller mit indtryk af bogen og jeg synes generelt, at bogen og filmen er meget lig hinanden.

Målgruppen til Wonder er umiddelbart lidt yngre personer end jeg selv og anbefales til børn som selv går i “middle school” og har samme alder som bogens hovedperson August (omkring 10-13 år – jeg kan dog se, at Saxo anbefaler den danske udgave fra 13 år). Men for mig betød det ikke noget, at Wonder havde en yngre målgruppe, fordi det betød nemlig også at sproget i bogen var nemmere, hvilket gjorde at jeg forstod stort set alt i modsætning til, da jeg læste The Darkest Minds på engelsk.

Derudover tror jeg egentlig også, at alle vil have godt af at læse Wonder, både fordi det er en god bog, men også fordi den har et lærerigt tema som alle, ikke kun børn, har godt af lige at blive husket på. Temaet er fordomme og dette ses flere gange i løbet af bogen. Augusts deforme ansigt er det som nogle folk dømmer ham ud fra det, de griner ad ham eller måske virker skræmte over, at det er sådan han ser ud. Og egentlig er August bare en helt normal dreng, som er ret sjov og har en stor interesse for Star Wars. Heldigvis er der også mange personer som sagtens kan se udover hans udseende og det er her, hvor jeg synes at historien bliver rigtig sød. August har nemlig nogle fantastiske personer, som støtter ham og der var nogle tidspunkter i bogen, hvor jeg virkelig blev rørt.

Trods at August gennemgår mange problemer og i den grad mange udfordringer, så udvikler han sig også meget. Selvom hele hans situation er meget sørgelig og der er nogle personer som virkelig behandler ham dårligt, så synes jeg også, at Wonder er en smuk historie som omhandler, forandring, udvikling, venner og familie.

Selvom August er hovedpersonen, er der alligevel tidspunkter, hvor historien bliver fortalt af mere end én. For hvordan er det egentlig at være Augusts bedste ven? Eller Augusts storesøster? Jeg kan rigtig godt lide at læse fra Augusts nære venner og familie og det minder mig også om, at vi aldrig helt kan vide, hvilke problemer og tanker som andre går og tumler med.

Alt i alt en virkelig god og nær bog, som jeg vil anbefale til alle trods den fastlagte målgruppe.

Billede af: 5 af 6 stjerner /Klara
5 af 6 stjerner /Klara

Forlag: Random House
ISBN: 9780375869020
Udgave: [1. udg.] 2012
Sider: 316
Sprog: Engelsk

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *