5 stjerner, Jentas, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Brændofre af M.W. Craven

[anmeldereksemplar]

Brændofre er 1. del af en ny krimiserie af den engelske forfatter M.W. Craven. Brændofre udkom på dansk d. 01.10.2020. Serien har efterforskeren Washington Poe som hovedperson. På M.W. Cravens website kan man se, at bog nr. 3 i serien udkom på engelsk i juni 2020, og en novellesamling om personerne udkom i september.

Min første tanke, da jeg så titlen var, at det da ikke hedder brændofre… Men selvfølgelig er det rigtigt nok. Forrest i bogen står der også dette: Brændoffer (substantiv, intetkøn) Offer til en gud, hvor offeret brændes i sin helhed på eller ved alteret. Omtalt i Biblen”

Fra forlagets beskrivelse:

“En seriemorder mishandler og brænder folk levende. Han efterlader sig ingen spor, og politiet står magtesløst…

Da den kontroversielle, suspenderede efterforsker Washington Poes navn viser sig at være snittet ind i brystet på de forkullede rester af seriemorderens tredje offer, ender Poe mod sin vilje med at blive kaldt tilbage og sat på sagen.

Han bliver makker med den højt begavede, men socialt umodne analytiker Tilly Bradshaw, og den umage duo løser den gåde, der peger på Poe…

Mens dødstallet stiger, går det gradvist op for Poe, at han er langt dybere involveret i sagen, end han kunne have drømt om. I et chokerende slutspil splintres hele hans selvbillede. Poe skal snart erfare, at der findes endnu værre skæbner end at blive brændt levende …”

Billede af: Brændofre af M.W. Craven
Brændofre af M.W. Craven

Pyha, Brændofre er en makaber og uhyggelig historie om en forbrydelse, som kommer meget tæt på efterforskeren Washington Poe. Uanset, hvor dygtig en efterforsker han er, så er det ikke en forbrydelse han “bare lige” opklarer – og udfaldet er ganske sikkert ikke som han forventede, det var i hvert fald ikke, som jeg forventede.

Brændofre er velskrevet – og egentlig ret letlæst. Selvom historien er ganske barsk, så er der alligevel plads til nogle ret humoristiske bemærkninger, som kan kalde et smil frem midt i uhyggen. En del af disse ting er selvfølgelig samtaler, der involverer Tilly, da hun stort set altid siger tingene lige ud – og har det svært med ironi. Det kan ikke undgå andet end at føre til samtaler, som ikke altid er som man forventer. Fx lyder en samtale sådan: “Bradshaw drejede sig i sædet og sagde: ‘Du kan ikke lide Poe, vel, politikommissær Stephanie Flynn?’ ‘Hvad mener du dog, Tilly?’ udbrød hun og så lidt bekymret ud, ’selvfølgelig kan jeg lide politiassistent Poe.’ ‘Nåh,’ sagde hun. ‘Jeg troede ellers, at da efterretningschef Edward van Zyl sagde, at analyseafdelingen havde brug for Poe, fordi han var ‘et omvandrende leksikon i seriemordere’, og du svarede: ‘men samtidig et omvandrende røvhul’, så var det, fordi du ikke brød dig om ham?’ Poe grinede så voldsomt, at der sprøjtede varm kaffe ud gennem hans næsebor.” Men det er ikke kun samtaler, der involverer Tilly, som får en til at trække på smilebåndet. Fx lyder det: Det var ikke til at gætte, hvad Flynn var ude på, og Poe legede med tanken om at nå at grave en voldgrav rundt om Herdwick Croft (Poes hjem) for at holde hende ud.” Jeg synes, det fungerer afsindigt godt med denne kontrast mellem humor og grufulde begivenheder, som giver gåsehud.

Miljøbeskrivelserne i Brændofre er super gode. Det er meget let at forestille sig Cumbria, især når man hører Poes beskrivelser. Derimod kunne jeg godt have ønsket mig lidt dyrere personbeskrivelser. Umiddelbart virker de lidt overfladiske, men alligevel er de dog fine nok, til at jeg faktisk ønsker at lære personerne bedre at kende. Ud fra det man hører, så er Poe og Bradshaw et virkeligt godt makkerpar, de har begge deres “særpræg” at tilføre historien, så man også bliver lidt nysgerrig på deres baggrund – og jeg glæder mig til at lære dem begge bedre at kende – i de fremtidige bøger, som jeg heldigvis ved er skrevet.

Plottet i Brændofre er vildt godt opbygget. Jeg havde på ingen måde gættet, hvordan det hele hang sammen før jeg nåede slutningen. Og sikke en slutning… Jeg vil ikke skrive særlig meget mere, da jeg synes, det er en historie, der er meget svær at skrive om uden at spoile. Brændofre er en modbydelig og forfærdelig historie om venskaber, hævn, omsorgssvigt og misbrug.

Hvis man synes om Sharon Boltons bøger eller Angela Marsons‘ bøger om Kim Stone, så tænker jeg, at man også vil synes godt om M.W. Cravens serie om Washington Poe og Tilly Bradshaw.

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742603581
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: The Puppet Show
Oversætter: Peter Carstens
Sider: 366

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *